Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4453
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Ved en tvangsauktion er det afgørende at have styr på de juridiske detaljer. I modsætning til en almindelig bolighandel er der ingen fortrydelsesret, og du overtager alle eksisterende hæftelser på ejendommen. Derfor tilpasser vi vores rådgivning, så du får fuldt overblik over både risici og muligheder.
Hos Sagførerne har vi mange års ekspertise inden for tvangsauktion. Hos os begynder vi altid med at gennemgå relevant dokumentation i forbindelse med din tvangsauktion. Dette omfatter vurderingsrapporter, restgæld og eventuelle servitutter. En tvangsauktion kan være kompleks, og derfor sørger vi for at forklare både økonomiske og juridiske konsekvenser grundigt, så du kan træffe valg med ro i maven.
Vi hjælper dig gennem selve auktionsprocessen ved at deltage i budrunder og forhandle på dine vegne, hvis det er relevant for din tvangsauktion. Som advokat er vores ansvar at beskytte dine interesser, uanset om du deltager fysisk eller byder digitalt. Du får professionel sparring på alt fra finansiering til forsikring, så du føler dig klædt ordentligt på til den endelige tvangsauktion.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4475 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Du skal være opmærksom på, at dine bud er bindende, når du byder på en tvangsauktion. Det betyder, at du ikke efterfølgende kan fortryde et bud. Når du byder på en tvangsauktion, er du bundet af dit bud på første auktion, og du er fortsat bundet, hvis der afholdes en anden auktion, også selvom du ikke deltager aktivt ved denne. Det er derfor vigtigt at overveje alle forhold, inden du afgiver et bud, herunder uforudsete mangler, udgifter og andre forhold.
Hvis du bliver højstbydende på en tvangsauktion, og dermed vinder auktionen, skal du ud over budsummen betale et størstebeløb. Det betyder, at den samlede købesum kan blive højere end dit bud. Størstebeløbet fremgår af tvangsauktionens salgsopstillingen og dækker blandt andet omkostninger til rekvirenten, panthavere og andre kreditorer.
Som vinder af auktionen skal du desuden stille sikkerhed for betalingen. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd har sikret dig finansiering.
Når du køber en ejendom på tvangsauktion, køber du som beset. Det betyder, at du ikke senere kan gøre mangler gældende. Ved tvangsauktion udarbejdes der hverken tilstandsrapport eller elinstallationsrapport, da huseftersynsordningen ikke gælder. Derfor er købet heller ikke dækket af en ejerskifteforsikring. Du har derfor ikke mulighed for at gøre krav for mangler gældende, medmindre der har været fejl i salgsopstillingen.
Det kan derfor være en god idé at alliere sig med en byggesagkyndig og en advokat, når du overvejer at købe fast ejendom på auktion, så du undgår uforudsete problemer.
Hos Sagførerne har vi stor erfaring med at rådgive køber af fast ejendom, herunder køb på auktion. Kontakt os, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med et auktionskøb.
Når man køber en ejendom på tvangsauktion, afsluttes handlen med, at der udstedes et auktionsskøde. Auktionsskødet udstedes først, når auktionsbuddet, størstebeløbet samt auktionsafgiften er betalt. Vi hjælper med alt fra fremsendelse til indhentning af samtykkeerklæringer fra panthavere og andre relevante oplysninger, så du får et gnidningsfrit forløb.
Hos Sagførerne kan vi hjælpe dig med at indsende og oprette et auktionsskøde.
Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.
Vi har stor erfaring køb af fast ejendom - også på auktion. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.
Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev