Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4451
Start din sag

Tal med en erstatningsadvokat: 3842 4451

Det er helt uforpligtende

Tabt arbejdsfortjeneste

Er du tvivl om, hvad erstatning for tabt fortjeneste er, samt betingelserne for udbetaling? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.

Typiske spørgsmål

    • Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?
    • Hvad er betingelserne for udbetaling?
    • Hvordan beregnes erstatningen?
    • Er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skattepligtig?
Har jeg en arbejdsskadesag, som I kan hjælpe med?

Det afhænger blandt andet af, hvor langt din sag er, om du fortsat har gener efter skaden, og om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) eller Ankestyrelsen allerede har truffet en afgørelse.

Har du modtaget en afgørelse, som du er utilfreds med eller gerne vil have vurderet, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi kan også hjælpe tidligere i forløbet, hvis du ønsker advokatbistand gennem hele sagen og gerne vil sikre, at sagen bliver håndteret korrekt fra begyndelsen.

Kører I “no cure no pay”?

Nej. Vi arbejder ikke efter princippet “no cure no pay”.


Du er dog velkommen til en gratis og uforpligtende indledende samtale, hvor vi vurderer, om vi kan hjælpe dig videre med din sag. Hvis det giver mening at gå videre, taler vi med dig om pris og næste skridt, inden arbejdet sættes i gang.

Koster det noget at tale med jer første gang?

Nej. Den første samtale er gratis og uforpligtende.


Vi lytter til din situation og vurderer, om det er en sag, hvor vi kan hjælpe dig videre. Hvis vi vurderer, at der er grundlag for at arbejde videre med sagen, taler vi med dig om den relevante løsning og økonomien, inden vi går videre.

Koster det noget at få vurderet min arbejdsskadesag?

Den indledende samtale er gratis og uforpligtende. En egentlig juridisk gennemgang og rådgivning om din sag er som udgangspunkt en del af den efterfølgende bistand.


Vi aftaler altid med dig, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan vi bedst kan hjælpe, inden arbejdet sættes i gang.

Min arbejdsskade er lige sket – kan I allerede vurdere min erstatning?

Som udgangspunkt er det for tidligt at vurdere godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne kort tid efter en arbejdsskade.

Skaden skal normalt være blevet stationær, før disse spørgsmål kan vurderes. Det sker ofte omkring et år efter skaden.

Er der endnu ikke gået et år, kan vi dog stadig hjælpe med eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt skaden skal anerkendes som en arbejdsskade, eller hvis du ønsker vores hjælp gennem hele sagsforløbet.

Der kan desuden være særlige tilfælde, hvor følgerne kan vurderes tidligere, eksempelvis ved tab af en legemsdel eller syn.

Jeg har stadig gener efter min arbejdsskade – kan jeg have krav på erstatning?

Hvis du fortsat har varige gener eller symptomer efter din arbejdsskade, kan der være grundlag for godtgørelse for varigt mén og eventuelt erstatning for tab af erhvervsevne.


Det afhænger af de konkrete følger af skaden og din situation.


Har du derimod ikke længere gener efter skaden, vil der typisk ikke være grundlag for godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Kan jeg få erstatning for tab af erhvervsevne, selvom jeg stadig arbejder?

Det kan være muligt. Det afgørende er ikke alene, om du fortsat er i arbejde.


Det kan eksempelvis have betydning, om du arbejder med særlige skånehensyn, har fået ændret dine arbejdsopgaver eller ikke længere har samme mulighed for at arbejde og tjene som før skaden.


Det kræver en konkret vurdering af din arbejdsevne og indtjening før og efter arbejdsskaden.

AES har afvist mit tab af erhvervsevne – kan I hjælpe?

Ja. Har du modtaget en afgørelse fra AES, som du er utilfreds med, kan vi gennemgå sagen og vurdere mulighederne for at gå videre.


Det kan eksempelvis være en afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden, varigt mén eller tab af erhvervsevne.


Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt, da klagefristen på afgørelser fra AES som udgangspunkt er 4 uger.

Jeg er uenig i min méngrad – kan I hjælpe?

Ja. Hvis AES har truffet afgørelse om dit varige mén, og du mener, at dine varige følger er større end vurderet, kan vi gennemgå afgørelsen og oplysningerne i sagen og vurdere mulighederne for at gå videre.


Kontakt os gerne hurtigt efter, at du har modtaget afgørelsen, da klagefristen på AES' afgørelser som udgangspunkt er 4 uger.

Kan I hjælpe med at klage til Ankestyrelsen?

Ja. Vi kan hjælpe med at vurdere afgørelsen, udarbejde bemærkninger og varetage dine interesser i forbindelse med klagen.


Vi kan også hjælpe, hvis sagen allerede befinder sig hos Ankestyrelsen.

Er min arbejdsskadesag blevet for gammel?

Det afhænger blandt andet af, hvornår skaden skete, og hvornår myndighederne traf den afgørelse, som du ønsker at få prøvet.


Er skaden sket før 1. juli 2024, vil fristen for at anlægge sag efter en afgørelse fra Ankestyrelsen typisk være op til 3 år.


Er skaden sket 1. juli 2024 eller senere, vil fristen typisk være 1 år.


Er du i tvivl, bør du kontakte os så hurtigt som muligt, så vi kan vurdere fristerne i netop din sag.

Jeg tror, AES eller Ankestyrelsen har lavet en fejl i min sag – kan I hjælpe?

Ja, det kan være relevant at få sagen vurderet.


Det gælder eksempelvis, hvis myndighederne ikke har indhentet eller inddraget væsentlige oplysninger, som var tilgængelige, da afgørelsen blev truffet, og som kunne have haft betydning for resultatet.

Der er endnu ikke kommet en afgørelse fra AES – har jeg brug for en advokat?

Ikke nødvendigvis.

I mange arbejdsskadesager vil det være naturligt først at afvente myndighedernes afgørelse.

Du kan dog få hjælp tidligere, hvis du ønsker, at vi skal bistå dig gennem hele sagsforløbet og blandt andet hjælpe med kommunikationen med myndighederne og sikre, at relevante oplysninger kommer med i sagen.

Jeg har allerede en advokat eller hjælp fra min fagforening – kan I stadig hjælpe?

Hvis du allerede er repræsenteret og blot ønsker et ekstra svar på et enkelt spørgsmål, anbefaler vi normalt, at du tager spørgsmålet med den advokat eller fagforening, der allerede kender din sag.


Hvis du derimod overvejer at skifte rådgiver og ønsker, at vi skal overtage sagen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvad gør I konkret, hvis I overtager min arbejdsskadesag?

Vi tilpasser hjælpen efter din sag og efter, hvad du ønsker bistand til.


Vi kan blandt andet gennemgå din sag, rådgive om dine muligheder, kontakte AES og Ankestyrelsen, indsende dokumentation og bemærkninger, besvare partshøringer og klage over afgørelser.


Hvis sagen udvikler sig til en retssag, kan vi også repræsentere dig i forbindelse med denne.

Hvad skal jeg selv gøre efter en arbejdsskade?

Det er vigtigt, at skaden og dine gener bliver dokumenteret.


Søg derfor læge eller anden relevant behandling så hurtigt som muligt. Som udgangspunkt anbefaler vi, at den første henvendelse sker senest 72 timer efter skaden eller symptomerne opstår. Det er ikke et krav, men tidlig dokumentation kan gøre det lettere at behandle sagen.


Sørg også for, at nye eller fortsatte gener bliver dokumenteret løbende i din journal.

Hvem skal min arbejdsskade anmeldes til?

En arbejdsulykke skal som udgangspunkt anmeldes som arbejdsskade af din arbejdsgiver. Ved en erhvervssygdom vil anmeldelsen typisk ske gennem din læge.


Du bør også undersøge, om skaden skal anmeldes til dit eget ulykkesforsikringsselskab eller pensionsselskab.


Hvis en anden person eller virksomhed kan være ansvarlig for skaden, kan det også være relevant at anmelde den til den ansvarliges forsikringsselskab.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg modtager en afgørelse fra AES?

Læs afgørelsen grundigt og reager hurtigt, hvis du er uenig.


Klagefristen for afgørelser fra AES er som udgangspunkt 4 uger. Derfor anbefaler vi, at du søger rådgivning i god tid inden fristens udløb.


Er du i tvivl om afgørelsen, kan du kontakte os og få en indledende og uforpligtende samtale om din situation.

Hvordan kommer jeg i gang hos jer?

Du starter med en gratis og uforpligtende samtale.

Her fortæller du om din arbejdsskade, hvor langt sagen er kommet, og hvad du ønsker hjælp til. Vi vurderer herefter, om vi kan hjælpe, og hvordan det bedst kan gøres.

Hvis vi skal gå videre med sagen, aftaler vi med dig, hvilke dele af sagen vi skal hjælpe med, inden arbejdet begynder.

Kontakt vores specialiserede advokater


Per Sundgaard Lund - advokat Jens Røjmer Søndergaard - advokat Ring på tlf.: tlf.: 3842 4451 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Tabt arbejdsfortjeneste


Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?

Er en anden skyld i, at du for en periode er uarbejdsdygtig, grundet en personskade, vil du som udgangspunkt være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste betegnes som en af de midlertidige erstatningsposter. Dette betyder, at du er berettiget til erstatning frem til tidspunktet, hvor du igen er arbejdsdygtig, eller til det vurderes, at din erhvervsevne er forringet med 15 pct. eller mere.


Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kræves typisk, når du som følge af skaden har mistet en lønindtægt.Erstatningen dækker tilmed, hvis du ikke er blevet kompenseret i fuldt omfang ved udbetaling af sygeløn. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste dækker typisk en kortere periode.

Er du i tvivl om du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller ønsker du at vide mere om betingelserne herfor? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Sammen kan vi drøfte din sag og finde den bedst mulige løsning.

Hvad er betingelserne for udbetaling?

For at få erstatning efter erstatningsansvarsloven, skal der være en ansvarlig skadevolder. Det er nemlig modpartens forsikringsselskab, der dækker f.eks. tabt arbejdsfortjeneste.

Du kan godt få erstatning, selvom du selv har en del af skylden – så længe der også er en anden part, der bærer ansvar. Har du derimod handlet groft uagtsomt, som ved at køre spirituskørsel, kan erstatningen nedsættes. Hvis du kommer til skade i et solouheld, eller der ikke kan placeres ansvar hos en anden, som f.eks. ved visse arbejdsulykker, har du ikke krav på erstatning for svie og smerte.

Betingelserne for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste afhænger desuden af, om du er lønmodtager, ikke er i beskæftigelse, selvstændigt erhvervsdrivende eller har forladt arbejdsmarkedet. Du kan læse mere om de enkelte grupper straks nedenfor.

Lønmodtagere

Som lønmodtager er du berettiget til erstatning, hvis du har lidt et indtægtstab som følge af skaden. Med andre ord er du berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til tidspunktet, hvor du kan genoptage dit arbejde. Vurderes det at din erhvervsevne er faldet med 15 % eller mere stopper retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Du vil derimod være berettiget til erhvervsevnetabserstatning.

Ikke i beskæftigelse

Var du uden beskæftigelse på tidspunktet for skadens indtræden, da udelukker dette ikke din mulighed for erstatning. Det er dog en betingelse, at du kan dokumentere, at du kun står uden for arbejdsmarkedet midlertidigt, og at du dermed ville være kommet i arbejde, hvis skaden ikke var sket. Har du kun kortvarigt stået uden for arbejdsmarkedet, da bliver det lettere at dokumentere, at du er berettiget til erstatning.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Er du selvstændig erhvervsdrivende, er du berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis skaden har bevirket en nedgang i indtjeningen. Det at der objektivt kan konstateres en fald i indtjeningen er ikke alene tilstrækkeligt, da det skal kunne bevises, at skaden er årsagen hertil.

Skadelidte har forladt arbejdsmarkedet

Har du definitivt forladt arbejdsmarkedet, er du ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nogle pensionister arbejder trods alderen i et bijob. Uagtet at du som pensionist har et bijob, da antager arbejdet typisk en så spinkel karakter, at det ikke vil berettige dig til erstatning.

Hvordan beregnes erstatningen?

Erstatningen beregnes som forskellen mellem din forventelige/sædvanlige indkomst før skaden, fratrukket din indkomst efter skaden. I din indkomst medtages feriegodtgørelse, pension m.v.

Som lønmodtager med fast indtjening, vil erstatningsberegningen tage udgangspunkt i din indtjening på skadestidspunktet. Havde du på skadestidspunktet en usædvanlig høj indtægt, kan dette resultere i, at indtægten ikke kan danne grundlag for erstatningsberegningen. Vurderes det, at du ikke vil have samme indtægt i sygeperioden som hidtil, da vil dette tilmed kunne begrunde nedsættelse af erstatningsbeløbet.


Er du selvstændig erhvervsdrivende, har det betydning for erstatningsberegningen, om driftsresultatet og indtjeningen er påvirket af din skade. Beregningen vil ifølge praksis tage udgangspunkt i årsindkomsten de seneste 3 år før skadens indtræden. Er disse regnskaber ikke retvisende kan flere eller færre regnskaber blive lagt til grund.

Har du stået uden for arbejdsmarkedet, men vurderes det, at du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da vil beregningen være forskellig afhængig af den konkrete situation. Beregningen kan blandt andet tage udgangspunkt i en forventet fremtidig indtægt. Har du kun haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, kan beregning tilmed tage udgangspunkt i taksten for kontanthjælp.


Er du i tvivl, om du har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Så er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skattepligtig?

Erstatning for personskade beregnes som forskellen mellem din forventelige/sædvanlige indkomst før skaden, fratrukket din indkomst efter skaden. I din indkomst medtages feriegodtgørelse, pension m.v.

Som lønmodtager med fast indtjening, vil erstatningsberegningen tage udgangspunkt i din indtjening på skadestidspunktet. Havde du på skadestidspunktet en usædvanlig høj indtægt, kan dette resultere i, at indtægten ikke kan danne grundlag for erstatningsberegningen. Vurderes det, at du ikke vil have samme indtægt i sygeperioden som hidtil, da vil dette tilmed kunne begrunde nedsættelse af erstatningsbeløbet.

Er du selvstændig erhvervsdrivende, har det betydning for erstatningsberegningen, om driftsresultatet og indtjeningen er påvirket af din skade. Beregningen vil ifølge praksis tage udgangspunkt i årsindkomsten de seneste 3 år før skadens indtræden. Er disse regnskaber ikke retvisende kan flere eller færre regnskaber blive lagt til grund.

Har du stået uden for arbejdsmarkedet, men vurderes det, at du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da vil beregningen være forskellig afhængig af den konkrete situation. Beregningen kan blandt andet tage udgangspunkt i en forventet fremtidig indtægt. Har du kun haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, kan beregning tilmed tage udgangspunkt i taksten for kontanthjælp.

Er du i tvivl, om du har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Så er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af din sag.

Advokat til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Har du måtte opgive lønindtægt på grund af en skade eller sygdom, og er du i tvivl om, hvordan du får dækket dit tab? Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Vores advokater med speciale i personskadeerstatning kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale med en ekspert i personskadeerstatning er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse

Mød hele teamet med speciale i erstatningssager

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100 % uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon