Tal med en erstatningsadvokat: 3842 4451
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Har du pådraget dig en skade, der påvirker din hverdag på længere sigt? Varigt mén er en tung økonomisk og personlig byrde, der kan forringe din livskvalitet – både fysisk og psykisk. I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring godtgørelse for varigt mén, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.
Det er helt uforpligtende
Det afhænger blandt andet af, hvor langt din sag er, om du fortsat har gener efter skaden, og om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) eller Ankestyrelsen allerede har truffet en afgørelse.
Har du modtaget en afgørelse, som du er utilfreds med eller gerne vil have vurderet, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi kan også hjælpe tidligere i forløbet, hvis du ønsker advokatbistand gennem hele sagen og gerne vil sikre, at sagen bliver håndteret korrekt fra begyndelsen.
Nej. Vi arbejder ikke efter princippet “no cure no pay”.
Du er dog velkommen til en gratis og uforpligtende indledende samtale, hvor vi vurderer, om vi kan hjælpe dig videre med din sag. Hvis det giver mening at gå videre, taler vi med dig om pris og næste skridt, inden arbejdet sættes i gang.
Nej. Den første samtale er gratis og uforpligtende.
Vi lytter til din situation og vurderer, om det er en sag, hvor vi kan hjælpe dig videre. Hvis vi vurderer, at der er grundlag for at arbejde videre med sagen, taler vi med dig om den relevante løsning og økonomien, inden vi går videre.
Den indledende samtale er gratis og uforpligtende. En egentlig juridisk gennemgang og rådgivning om din sag er som udgangspunkt en del af den efterfølgende bistand.
Vi aftaler altid med dig, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan vi bedst kan hjælpe, inden arbejdet sættes i gang.
Som udgangspunkt er det for tidligt at vurdere godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne kort tid efter en arbejdsskade.
Skaden skal normalt være blevet stationær, før disse spørgsmål kan vurderes. Det sker ofte omkring et år efter skaden.
Er der endnu ikke gået et år, kan vi dog stadig hjælpe med eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt skaden skal anerkendes som en arbejdsskade, eller hvis du ønsker vores hjælp gennem hele sagsforløbet.
Der kan desuden være særlige tilfælde, hvor følgerne kan vurderes tidligere, eksempelvis ved tab af en legemsdel eller syn.
Hvis du fortsat har varige gener eller symptomer efter din arbejdsskade, kan der være grundlag for godtgørelse for varigt mén og eventuelt erstatning for tab af erhvervsevne.
Det afhænger af de konkrete følger af skaden og din situation.
Har du derimod ikke længere gener efter skaden, vil der typisk ikke være grundlag for godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.
Det kan være muligt. Det afgørende er ikke alene, om du fortsat er i arbejde.
Det kan eksempelvis have betydning, om du arbejder med særlige skånehensyn, har fået ændret dine arbejdsopgaver eller ikke længere har samme mulighed for at arbejde og tjene som før skaden.
Det kræver en konkret vurdering af din arbejdsevne og indtjening før og efter arbejdsskaden.
Ja. Har du modtaget en afgørelse fra AES, som du er utilfreds med, kan vi gennemgå sagen og vurdere mulighederne for at gå videre.
Det kan eksempelvis være en afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden, varigt mén eller tab af erhvervsevne.
Det er vigtigt, at du reagerer hurtigt, da klagefristen på afgørelser fra AES som udgangspunkt er 4 uger.
Ja. Hvis AES har truffet afgørelse om dit varige mén, og du mener, at dine varige følger er større end vurderet, kan vi gennemgå afgørelsen og oplysningerne i sagen og vurdere mulighederne for at gå videre.
Kontakt os gerne hurtigt efter, at du har modtaget afgørelsen, da klagefristen på AES' afgørelser som udgangspunkt er 4 uger.
Ja. Vi kan hjælpe med at vurdere afgørelsen, udarbejde bemærkninger og varetage dine interesser i forbindelse med klagen.
Vi kan også hjælpe, hvis sagen allerede befinder sig hos Ankestyrelsen.
Det afhænger blandt andet af, hvornår skaden skete, og hvornår myndighederne traf den afgørelse, som du ønsker at få prøvet.
Er skaden sket før 1. juli 2024, vil fristen for at anlægge sag efter en afgørelse fra Ankestyrelsen typisk være op til 3 år.
Er skaden sket 1. juli 2024 eller senere, vil fristen typisk være 1 år.
Er du i tvivl, bør du kontakte os så hurtigt som muligt, så vi kan vurdere fristerne i netop din sag.
Ja, det kan være relevant at få sagen vurderet.
Det gælder eksempelvis, hvis myndighederne ikke har indhentet eller inddraget væsentlige oplysninger, som var tilgængelige, da afgørelsen blev truffet, og som kunne have haft betydning for resultatet.
Ikke nødvendigvis.
I mange arbejdsskadesager vil det være naturligt først at afvente myndighedernes afgørelse.
Du kan dog få hjælp tidligere, hvis du ønsker, at vi skal bistå dig gennem hele sagsforløbet og blandt andet hjælpe med kommunikationen med myndighederne og sikre, at relevante oplysninger kommer med i sagen.
Hvis du allerede er repræsenteret og blot ønsker et ekstra svar på et enkelt spørgsmål, anbefaler vi normalt, at du tager spørgsmålet med den advokat eller fagforening, der allerede kender din sag.
Hvis du derimod overvejer at skifte rådgiver og ønsker, at vi skal overtage sagen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi tilpasser hjælpen efter din sag og efter, hvad du ønsker bistand til.
Vi kan blandt andet gennemgå din sag, rådgive om dine muligheder, kontakte AES og Ankestyrelsen, indsende dokumentation og bemærkninger, besvare partshøringer og klage over afgørelser.
Hvis sagen udvikler sig til en retssag, kan vi også repræsentere dig i forbindelse med denne.
Det er vigtigt, at skaden og dine gener bliver dokumenteret.
Søg derfor læge eller anden relevant behandling så hurtigt som muligt. Som udgangspunkt anbefaler vi, at den første henvendelse sker senest 72 timer efter skaden eller symptomerne opstår. Det er ikke et krav, men tidlig dokumentation kan gøre det lettere at behandle sagen.
Sørg også for, at nye eller fortsatte gener bliver dokumenteret løbende i din journal.
En arbejdsulykke skal som udgangspunkt anmeldes som arbejdsskade af din arbejdsgiver. Ved en erhvervssygdom vil anmeldelsen typisk ske gennem din læge.
Du bør også undersøge, om skaden skal anmeldes til dit eget ulykkesforsikringsselskab eller pensionsselskab.
Hvis en anden person eller virksomhed kan være ansvarlig for skaden, kan det også være relevant at anmelde den til den ansvarliges forsikringsselskab.
Læs afgørelsen grundigt og reager hurtigt, hvis du er uenig.
Klagefristen for afgørelser fra AES er som udgangspunkt 4 uger. Derfor anbefaler vi, at du søger rådgivning i god tid inden fristens udløb.
Er du i tvivl om afgørelsen, kan du kontakte os og få en indledende og uforpligtende samtale om din situation.
Du starter med en gratis og uforpligtende samtale.
Her fortæller du om din arbejdsskade, hvor langt sagen er kommet, og hvad du ønsker hjælp til. Vi vurderer herefter, om vi kan hjælpe, og hvordan det bedst kan gøres.
Hvis vi skal gå videre med sagen, aftaler vi med dig, hvilke dele af sagen vi skal hjælpe med, inden arbejdet begynder.
Godtgørelse for varigt mén betegner den godtgørelse, du er berettiget til, hvis du er blevet påført skade som har resulteret i daglige gener. Med andre ord skal godtgørelsen kompensere dig for de ikke-økonomiske skade ved den varige forringelse af dit helbred.
Varigt mén kan vise sig både fysisk og psykisk. Nogle oplever vedvarende smerter, nedsat bevægelighed, hovedpine eller andre fysiske gener, der hæmmer dem i hverdagen. Andre oplever psykiske følger, f.eks. angst, depression eller PTSD, som påvirker deres sociale liv og arbejdsevne.
Uanset typen af varigt mén er det vigtigt at få vurderet og dokumenteret dine gener korrekt for at sikre, at du får den erstatning, du har krav på. Kontakt Sagførerne for at høre nærmere.
For at være berettiget til godtgørelse for varigt mén, skal en række betingelser være opfyldt. Det drejer sig om følgende:
Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret. Vi kender de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med personskadeerstatning, samt godtgørelse for varigt mén, hvorfor vi ved, hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.
Som beskrevet ovenfor, er det en betingelse for godtgørelse for varigt mén, at der er årsagsforbindelse mellem skaden og ulykken. Dokumentation er derfor en afgørende faktor. Jo bedre din dokumentation er, desto nemmere er det at sikre, at du får den rigtige méngrad og dermed den rigtige erstatning.
Dokumentation kan eksempelvis være:
Har du pådraget dig et varigt mén, og er du i tvivl om, hvordan du skal gribe sagen an? Hos Sagførerne er du i trygge hænder. Vi tilbyder en indledende vurdering af din sag og guider dig igennem hele forløbet, lige fra de første dokumenter skal fremskaffes, til sagen afsluttes.
Vurderes det, at skaden har resulteret i varige gener, skal din méngrad vurderes. Hvilken méngrad skaden har påført dig beror på konkret vurdering under hensyn til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse
Følgende momenter er uden betydning for vurderingen:
Jo højere méngrad, desto større erstatningsbeløb har du potentielt ret til. Dette beløb skal kompensere for de varige gener, du lever med, men kan ikke nødvendigvis dække alt, hvad du har mistet af livskvalitet.
Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at vide mere om godtgørelse for varigt mén.
Når godtgørelsen skal beregnes afhænger godtgørelsen af den fastsatte méngrad. I 2025 svarer en méngrad på 100 % til en godtgørelse på 1.053.000 kr. Det betyder, at tilskadekomne med et mén på 5 %, som er det laveste mén, der udbetales godtgørelse for, vil få udbetalt 52.650 kr.
Trods alder ikke har indvirkning på fastsættelsen af selve méngraden, indvirker din alder på beregningen af godtgørelsen. Det følger af erstatningsansvarsloven § 4, stk. 2, at hvis du som skadelidt var fyldt 40 år ved skadens indtræden, da vil din godtgørelse blive nedsat med 1 pct. for hvert år, du er ældre end 39 år.
Er du som skadelidt fyldt 60 år, vil godtgørelsen yderligere bliver nedsat med 1. pct. for hvert år, du er ældre end 59 år. Er du ved skadens indtræden fyldt 69 år, vil erstatningen ikke blive nedsat yderligere end ovenstående.
Har du pådraget dig en skade, der påvirker din hverdag på længere sigt? Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om godtgørelse for varigt mén.
Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med godtgørelse for varigt mén. Vores advokater med speciale i personskadeerstatning kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.
Første samtale med en ekspert i personskadeerstatning er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev