Hvilke sagstyper dækker en retshjælpsforsikring?
En retshjælpsforsikring dækker de fleste sagstyper, du støder på som privatperson. Dog er der oplistet en række undtagelser i vilkårene til din retshjælpsforsikring:
- Ægteskabssager
- Sager om forældremyndighed og samværsret
- Tvister med myndigheder i skatte- og afgiftsspørgsmål
- Tvister i forbindelse med din erhvervsudøvelse
- Sager om bodeling i anledning af separation eller skilsmisse eller sager om opløsning af papirløst samliv
- uoverensstemmelse i forbindelse med dødsbobehandling og arv
- Straffesager
Hvad din retshjælpsforsikring helt præcist dækker, og hvad den ikke dækker, kan du læse mere om i forsikringsvilkårene for din retshjælpsforsikring.