Hvad er reglerne for salg af en landsbrugsejendom?
Når du sælger en landbrugsejendom, er der specifikke regler og krav, som adskiller sig fra dem ved salg af almindelige ejendomme. For at sikre en glat salgsproces og minimere risikoen for fremtidige konflikter er det afgørende at have styr på de juridiske forhold.
Ved salg af en landbrugsejendom kan køberen ikke få en ejerskifteforsikring; i stedet er der et 10-årigt mangelansvar. Som sælger er du forpligtet til at dokumentere alle kendte fejl og mangler i købsaftalen. Hvis køberen opdager mangler, som du ikke har oplyst om, kan du holdes ansvarlig i op til 10 år.
En grundigt udarbejdet købsaftale er essentiel. Den skal indeholde alle relevante oplysninger om ejendommens tilstand, servitutter og eventuelle byrder.