Hvad er personalegoder?
Personalegoder er ikke-kontante fordele, som du som arbejdsgiver kan tilbyde dine ansatte. Goderne gives som tilskud til medarbejderens egentlige løn – de kan altså ikke erstatte lønnen. Der er en lang række forskellige personalegoder, som du kan tilbyde dine medarbejdere. Som eksempler herpå kan nævnes; faste elementer i lønpakken såsom sundhedsforsikringer eller enkeltstående goder som jubilæumsgratialer.
Ofte bidrager personalegoder til at gøre en arbejdsplads mere attraktiv, og kan hjælpe med at tiltrække, fastholde samt motivere medarbejderne.