Kan jeg flytte ind før afleveringsforretningen?
Hvis et byggeri tages i brug før afleveringen, uanset om det blot er ved at flytte enkelte møbler eller flyttekasser ind i ejendommen, anses byggeriet for afleveret. Det betyder også, at risikoen for byggeriet overgår fra entreprenøren til bygherre. Vi fraråder derfor, at ejendommen benyttes, før der er sket aflevering af byggeriet.