Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4452
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Hvis ikke der er oprettet et testamente, afgøres arvens fordeling ud fra arveloven. Herefter inddeles arveladerens slægt i arveklasser. Formålet med arveklasserne er at udpege de personer, der typisk står arvelader nærmest, da det oftest er arveladers ønske, at arven skal tilkomme dem. Der findes tre forskellige arveklasser, der bestemmer arverækkefølgen, hvorefter arveklasse 1 er dem, som står arvelader nærmest.
Hvis du har spørgsmål relateret til arveklasserne, er du altid velkommen til at kontakte os. Hos Sagførerne har vi et stort kendskab til de problematikker, som kan være forbundet med arvens fordeling.
Arvelovens tre forskellige arveklasser er følgende:
Det er arvelovens regler om arveklasserne, der bestemmer arverækkefølgen. Det kan belyses således, at arveklasse 1 har første prioritet til arven, da disse typisk står arvelader nærmest. Arveklasse 2 har herefter anden prioritet, mens arveklasse 3 har tredje prioritet.
Dette betyder dog ikke, at alle tre klasser i arverækkefølgen arver efter arvelader. Arverækkefølgen er nemlig, at så længe der blot er én arving i en nærmere arveklasse, tilfalder der ikke personer i en fjernere arveklasse arv. Arven tilfalder således kun arveklasse 2, såfremt arvelader ikke efterlader sig livsarvinger tilhørende arveklasse 1. Hvis arvelader heller ikke efterlader sig arvinger tilhørende arveklasse 2, tilkommer arven arveklasse 3.
Har du spørgsmål til arverækkefølgen, eller er du i tvivl om, hvem der er dine legale arvinger, er du altid velkommen til at kontakte os.
Arverækkefølgen inden for den enkelte arveklasse foregår efter såkaldte stammer og linjer. Arvelader er selv stamme for arveklasse 1, mens arveladerens forældre er stamme for arveklasse 2, samt arveladerens bedsteforældre er stamme for arveklasse 3.
De resterende slægtninge i linjen tager kun arv, såfremt arveklassens stamme ikke er i live ved arveladers død. Arverækkefølgen inden for den enkelte arveklasse er altså, at børnene af en arving, som er død før arveladeren, træder i arvingens sted. Herefter vil børnene altså dele, hvad der vil være tilfaldet arvingen, hvis denne havde overlevet arveladeren. Arverækkefølgen inden for de enkelte arveklasser er beskrevet nærmere nedenfor.
Arvelader har hverken ægtefælle, børn eller børnebørn, hvorfor arverækkefølgen bestemmes efter arveklasse 2.
Arveklasse 2´s stamme er arveladers forældre, der ligeledes er afgået ved døden. Herefter er arveladers søskende de næste i linjen, hvorfor arven vil tilfalde disse til deling mellem dem.
Arveladers nevøer og niecer vil kun arve, såfremt arveladers søskende også vil være afgået ved døden på tidspunktet for arveladers død.
Efterlader arvelader sig ingen nevøer og niecer, tilfalder hele arven arveklasse 3.
Arveklasse 1 udgør livsarvingerne. Dette vil sige arveladerens børn og deres efterkommere (børnebørn), samt arveladerens ægtefælle. Såfremt arvelader efterlader sig både børn og ægtefælle, arver disse halvdelen hver. Imens ægtefællen selv får halvdelen af arven, skal den resterende halvdel fordeles mellem børnene. Disse arver lige uanset om der er tale om ægtebørn, børn uden for ægteskab eller adoptivbørn.
Børnebørnene arver kun såfremt, deres far eller mor, altså arveladerens barn, er afgået ved døden forinden arveladers død. Efterlader man hverken ægtefælle, børn eller børnebørn, bestemmes arverækkefølgen ud fra arveklasse 2.
Arveklasse 2 kaldes også forældrelinjen og består af arveladers forældre, søskende, nevøer og niecer. Dette betyder, at arven i første række vil tilfalde arveladers forældre, der arver lige, hvis arven skal fordeles efter denne arveklasse.
Såfremt én af disse er døde, vil arveladers søskende overtage pladsen. Arverækkefølgen vil dermed være, at den ene halvdel tilfalder den ene forælder, mens den anden halvdel deles med arveladers søskende. Er begge forældre gået bort, tilfalder hele arven arveladers søskende.
Nevøer og niecer arver kun såfremt, deres far eller mor, altså arveladerens søskende, er afgået ved døden. Efterlader man hverken arvinger i arveklasse 1 eller forældre, søskende eller nevøer og niecer, bestemmes arverækkefølgen efter arveklasse 3.
Arveklasse 3, også kendt som bedsteforældrelinjen, består af arveladers bedsteforældre og deres børn. Dette betyder, at mostre og morbrødre, samt fastre og farbrødre er de yderste legale arvinger. Fjernere livsarvinger kan kun modtage arv, hvis dette er testamenteret. Fætre og kusiner er altså ikke en del af arverækkefølgen.
Er alle bedsteforældre i live arver disse ¼ hver. Såfremt nogle af bedsteforældrene er afgået ved døden, vil arven tilfalde deres børn. Efterlader arvelader ingen bedsteforældre, tilfalder arven mostre og morbrødre, samt fastre og farbrødre, der er de sidste i arverækkefølgen.
Efterlader arvelader sig ingen legale arvinger, vil arven tilfalde staten. Dette er selvfølgelig kun tilfældet, hvis arvelader ikke har efterladt et testamente.
Ifølge arveloven tilkommer arveretten, medmindre andet er bestemt ved testamente, den, der lever ved arveladerens død, eller som er undfanget forinden og senere bliver levende født. Sidstnævnte gælder uanset, hvor kort tid det nyfødte barn lever.
Hvis to personer, der havde arveret efter hinanden, dør, uden at man kender rækkefølgen, bestemmer arveloven, at den ene ikke skal anses for at have overlevet den anden. Såfremt rækkefølgen kan klarlægges, er længden af tidsintervallet mellem de to dødsfald underordnet.
Retten til arv udløses som udgangspunkt straks ved arveladers død. Dette fraviges dog, hvis længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo. Du kan læse mere om uskiftet bo her.
Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet i forbindelse med arveklasser, arverækkefølgen og arvens fordeling.
Vores familieadvokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.