Uskiftet bo

Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo er, når længstlevende ægtefælle overtager ægtefællernes delingsformue uden at skifte med førstafdødes livsarvinger. Den længstlevende ægtefælle får altså lov til at leve videre uden, at ægtefællernes delingsformue gøres op og uden, at der skal skiftes. Uskiftet bo er altså en mulighed, der aktiveres, når en gift person afgår ved døden og forlader en ægtefælle. Der knytter sig dog nogle undtagelser hertil. Særbørn skal eksempelvis give samtykke, og længstlevende ægtefælle skal råde over tilstrækkelige midler. Disse betingelser vil blive gennemgået her på siden.

Det kaldes uskiftet bo, fordi længstlevende ægtefælle beholder rådigheden over hele den afdødes formue med den konsekvens, at afdødes børn ikke modtager arv. Førstafdødes dødsbo bliver derfor ikke skiftet, hvilket betyder, at arven efter denne ventes med at blive fordelt. Der er derfor tale om et "uskiftet" bo.

Retten til uskiftet bo

Den længstlevende ægtefælle har ret til at overtage fællesboet uden at skifte med ægtefællernes fælles livsarvinger.

Betingelserne for at sidde i uskiftet bo er:

• Man skal være gift
• Der skal være formuefællesskab
• Accept fra eventuelle særbørn
• Længstlevende ægtefælle må ikke være under konkurs
• Længstlevende ægtefælle skal være myndig

Selvom disse betingelser er opfyldt, kan en ægtefælle give afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Hos Sagførerne er vi eksperter inden for arveret. Vi kan altid anbefale, at en advokat er med ind over processen, hvis du ønsker at sidde i uskiftet bo, da reglerne på området kan være komplicerede.

Fordele ved uskiftet bo

Fordelene ved at sidde i uskiftet bo er:

• Næsten omkostningsfrit
• Økonomisk mulighed for at fortsætte tilværelsen
• Længstlevende ægtefælle beholder rådigheden over alle midlerne og kan stort set frit bruge midlerne på forbrug, rejser m.v.
• Fri adgang til at sælge huset og flytte.

Kontakt gerne Sagførerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker i forbindelse med uskiftet bo.

Ulemper ved uskiftet bo

Ulemperne ved at sidde i uskiftet bo er:

• Overtagelse af gældsansvaret
• Begrænset rådighed
• Begrænset testationskompetence

Har du spørgsmål til ovenstående eller er du i tvivl om din retsstilling, kan du kontakte Sagførerne for hjælp og vejledning, herunder om uskiftet bo er den rette løsning for netop dig.

Arveloven uskiftet bo

Reglerne om uskiftet bo fremgår af arvelovens kapitel 4 (§§ 17-34). Kapitlet er inddelt i kategorier, hvorefter §§ 17-21 regulerer betingelserne for uskiftet bo. Her kan man eksempelvis læse, at særbørn skal afgive samtykke til uskiftet bo, samt at længstlevende ægtefælle skal råde over tilstrækkelige midler for at kunne sidde i uskiftet bo. Det fremgår desuden, hvordan man anmoder om at sidde i uskiftet bo.

Boets midler mv. reguleres af §§ 22-25 , herunder hvad der indgår i det uskiftede bo. Ydermere fremgår det, at længstlevende ægtefælle skal indlevere en formueoversigt til skifteretten, samt hvad denne skal indeholde. 

Afslutningsvist regulerer §§ 26-34 skiftet af det uskiftede bo. Her kan man læse, at den længstlevende ægtefalle til enhver tid frivilligt kan vælge at skifte det uskiftede bo, samt hvornår denne er tvunget hertil. Det fremgår desuden, hvad der betegnes som misbrug over det uskiftede bo.

Afkald på uskiftet bo

En ægtefælle kan forud for førstafdødes død have givet afkald på retten til uskiftet bo. Der er ingen formkrav til et sådant afkald. Retten til at sidde i uskiftet bo kan ikke fratages den længstlevende ægtefælle ved testamente oprettet af den førstafdøde ægtefælle. Det kan dog beskæres til længstlevendes boslod og tvangsarven efter førstafdøde. Dette hænger sammen med, at førstafdødes testationskompetence over friarven er stærkere end den længstlevendes ret til at sidde i uskiftet bo.

Tøv ikke med at kontakte Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt videre, hvis du ønsker at give afkald på uskiftet bo.

Testamente uskiftet bo

Kvantitativt er længstlevende ægtefælles testationskompetence begrænset til dennes andel af det uskiftede bo. Har længstlevende ægtefælle livsarvinger, er disse tvangsarvinger til 25% af, hvad længstlevende efterlader sig. Det er altså kun 75% af den halvdel af det uskiftede bo, der er arv efter længstlevende, som der kan testeres over. I alt er den kvantitative testationskompetence begrænset til 37,5% af det samlede uskiftede bo.

Kvalitativt er længstlevende ægtefælle berettiget til at testere over enhver af det uskiftede bos enkelte genstande, når blot det ikke strider mod førstafdødes gyldige testationer. Du kan læse mere om testamenter på følgende side.

Uskiftet bo samlevende

Retten til at sidde i uskiftet bo tilkommer udelukkende ægtefæller. Dette betyder, at samlevende ikke kan sidde i uskiftet bo. Dette gælder uanset, hvor mange år man har boet sammen, samt om man har fællesbørn. Det er derfor fordelagtigt for samlevende at tilgode hinanden i et testamente, således at man arver hinanden. 

Skifteretten uskiftet bo

Skifteretten er en afdeling under byretten, hvis primære opgave er at behandle sager, hvor penge eller andre aktiver skal skifte ejer. Det er derfor skifteretten, der har kompetencen i sager om uskiftet bo.

Begæring om at sidde i uskiftet bo fremsættes sammen med en formueopgørelse på en særlig blanket, som kan bestilles i skifteretten. Oftest vil skifteretten gratis bistå med at udfylde blanketten. I mere komplicerede sager er advokatbistand den bedste løsning. Formueopgørelsen skal indsendes senest seks måneder efter, at førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Såfremt dette ikke sker, kan skifteretten få en bobestyrer til at udarbejde formueopgørelsen.

Skifteretten kan nægte udlevere et dødsbo til uskiftet bo til ægtefællen, såfremt det vurderes, at længstlevende ægtefælle ikke råder over tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Hvad er særbørn?

Særbørn er det samme som stedbørn. Der er altså tale om børn fra tidligere forhold, som kun den ene af to ægtefæller eller samlevere er forælder til. Særbørn er altså det modsatte af fællesbørn, som er børn af forældre, der er gift eller lever i et ugift samlivsforhold med hinanden.

Sondringen mellem fællesbørn og særbørn er meget vigtig, da de juridisk adskiller sig fra hinanden. Bliv klogere på reglerne om særbørn og uskiftet bo her på siden.

Uskiftet bo og særbørn

Længstlevende ægtefælles ret til uskiftet bo gælder kun i forhold til de fælles livsarvinger. Uskiftet bo med førstafdødes særlige livsarvinger, også betegnet særbørn, kræver derimod samtykke fra disse. Samtykke kræves, da særbørn af førstafdøde ikke er legale arvinger til længstlevende ægtefælle. Dette kan ske via et forhåndssamtykke eller en meddelelse til længstlevende ægtefælle på skiftet. En forudsætning for et gyldigt samtykke er, at barnet er myndigt.

Giver særbørnene ikke samtykke til uskiftet bo, er længstlevende ægtefælle tvunget til at skifte boet. Det er dog stadig muligt at sidde i uskiftet bo med de fælles livsarvinger. Da uskiftet bo med særbørn kan give anledning til en række problemer, står vi hos Sagførerne klar til at hjælpe jer. Vi er eksperter i uskiftet bo og særbørn.

Samtykke til uskiftet bo

Som beskrevet ovenfor skal alle særbørn give samtykke til uskiftet bo. Dette kan ske ved et forhåndssamtykke, der er et juridisk dokument, som er relevant for ægtepar med myndige særbørn. Et forhåndssamtykke er dog ikke en forudsætning for at kunne sidde i uskiftet bo. Det er nemlig muligt at give samtykke efter førstafdøde ægtefælles død, men dette kan medføre en række problemer, idet begge parter befinder sig i en meget sårbar situation. Det er derfor vores klare anbefaling, at man udarbejder et forhåndssamtykke.

Forhåndssamtykket skal underskrives af alle parter. Det skal hverken for notaren, underskrives af vidner eller tinglyses. Forhåndssamtykket er som den klare hovedregel uigenkaldeligt for særbørnene. Det kan kun tilbagekaldes efter aftalelovens almindelige regler eller på grund af bristende forudsætninger. Tryk her, hvis du ønsker at vide mere om forhåndssamtykke til uskiftet bo.

Såfremt særbørnene ikke ønsker at give deres samtykke til uskiftet bo skal disse som minimum have deres tvangsarv udbetalt. Tøv ikke med at kontakt Sagførerne for en gratis og uforpligtende snak om særbørns samtykke til uskiftet bo.

Tvangsarv børn uskiftet bo

Tvangsarven udgør 25 % af din samlede formue og er karakteriseret ved, at den ikke kan rådes over ved testamente. Dette betyder, at du udelukkende kan bestemme, hvordan 75 % af din formue skal fordeles. Dem der skal modtage tvangsarven, betegnes tvangsarvinger, og udgør din ægtefælle, samt dine børn og deres efterkommere. 

Vælger du at sidde i uskiftet bo skal dine børn vente med at få arven udbetalt indtil et senere skifte finder sted. Dette gælder også tvangsarven. Tvangsarven har dog indflydelse på råderetten i et uskiftet bo, idet længstlevende ægtefælle ikke kan råde over den afdøde ægtefælles tvangsarv på 25 %. Dette betyder, at længstlevende ægtefælle bevarer den råderet, som førsteafdøde ægtefælle selv ville have haft, hvis denne havde været i live. Tvangsarv til børn er derfor i princippet det samme, der er blot tale om en udskydelse af skiftet, når den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo.

Ønsker du at vide mere om tvangsarv? Læs mere på følgende side.

Uskiftet bo særbørn testamente

Hvis ét eller flere særbørn ikke ønske at samtykke til uskiftet bo eller ikke er myndig, kan man som et alternativ til uskiftet bo vælge at oprette et testamente. I testamentet kan man vælge at tilgodese sin ægtefælle, således at denne arver mest muligt. På den måde sikre man, at længstlevende ægtefælle kan fortsætte med at leve sit liv på stort set samme økonomiske vilkår. Dette gavner ligeledes børnene, idet længstlevende ægtefælle bedre kan tage sig af dem og eksempelvis ikke er tvunget til at sælge huset.

Vil du vide mere om testamenter? Læs mere på følgende side.

Advokat til særbørn og uskiftet bo

Da reglerne om særbørn og uskiftet bo kan give anledning til en række problemer, herunder især spørgsmålet om samtykke, er det en god ide at kontakte en advokat.

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet i forbindelse med uskiftet bo. Vores familieadvokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Økonomiske betingelser

Arveloven stiller en række betingelser til længstlevende ægtefælles økonomiske forhold, som skal være opfyldt for, at der kan etableres uskiftet bo. Det er som udgangspunkt udelukket at sidde i uskiftet bo, hvis længstlevende i sin bodel og i sit fuldstændige særeje ikke råder over tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Det er ikke kun den længstlevende ægtefælles bodel, der skal vise overskud. Den samlede opgørelse af det uskiftede bo, skal også give overskud. Såfremt disse økonomiske betingelser ikke er opfyldt, skal boet skiftes. Der skal udstedes præklusivt proforma, hvis der er tvivl om førstafdødes gæld.

Misbrug af det uskiftede bo

Længstlevende ægtefælle udøver en ejers rådighed over boet, samt har det fulde gældsansvar. Dette betyder dog ikke, at rådigheden er fri. Hvis det kan bevises, at en formue misbruges i forbindelse med et uskiftet bo, kan arvingerne kræve erstatning.

Misbrug af det uskiftede bo forudsætter, at boet er væsentlig formindsket eller, at der er fremkaldt nærliggende fare for dette. Når man sidder i uskiftet bo, skal man handle lige så ansvarligt som, da man var gift og dermed ikke få en højere levestandard. For at der er tale om direkte misbrug, skal der ske en ekstrem forandring eller gives meget store gaver kun til egen slægt.

Situationer, der ikke kan betegnes som misbrug er:

• Længstlevende ægtefælle må godt leve af formuen
• Længstlevende ægtefælle må godt øge forbruget ift. parrets fælles niveau
• Længstlevende ægtefælle må gerne give gaver, der ikke står i misforhold
• Længstlevende ægtefælle må give gaver, der står i misforhold, hvis arvingerne er ligestillede

Arveafgift uskiftet bo

Arveafgift er ikke påkrævet, når længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo. Dette skyldes, at boet på det tidspunkt ikke er blevet delt op. For den længstlevende ægtefælle har uskiftet bo ikke noget med arveafgiften at gøre, da denne under ingen omstændigheder skal betale dette.

Når det uskiftede bo senere skiftes, vil der være to bundfradrag til rådighed. Dette gælder uanset om skiftet sker ved længstlevende ægtefælles død eller i dennes levevende live. I 2023 er bundfradraget fastsat til 321.700 kr., hvilket skal ganges med to, idet arven efter førstafdøde ægtefælle ikke er udbetalt. Dette betyder, at der kun skal betales arveafgift af værdier, der overstiger 643.400 kr.

Ønsker du at vide mere om arveafgift? Læs nærmere på følgende side.

Uskiftet bo og formueopgørelse

Den længstlevende ægtefælles begæring om at sidde i uskiftet bo skal fremsættes for skifteretten. Adgangen til uskiftet bo ophører endeligt, når skiftet er afsluttet. Såfremt ovenstående betingelser for at sidde i uskiftet bo er opfyldt, skal længstlevende ægtefælle sende en formueopgørelse. Formueopgørelsen viser, hvilke ejendele I som ægtefæller har haft, altså jeres passiver og aktiver. Dette gælder både delingsformue og særeje. Formueopgørelsen viser desuden, hvilke forpligtelser og aftaler, der er indbyrdes mellem jer.

Uskiftet bo og særeje

Det uskiftede bo er formuefællesskabets videreførelse efter den førstafdøde ægtefælles død. Derfor er det en betingelse for uskiftet bo, at der er formuefællesskab. Ægteskabet må altså ikke forinden førstafdødes død være bragt til ophør som følge af skilsmisse eller separation.

En ægtepagt om en ren, fuldstændig særejeordning udelukker uskiftet bo. Delvist fuldstændigt særeje ved ægtepagt eller ifølge en givers eller arveladers bestemmelse, udelukker derimod kun uskiftet bo med den del af formuen, som er gjort til fuldstændig særeje. Førstafdødes fuldstændige særeje skal skiftes ved førstafdødes død.

Uskiftet bo og hussalg

Det følger af arveloven, at længstlevende ægtefælle har en ejers rådighed over det uskiftede bo. Dette betyder, at længstlevende ægtefælle lovligt må sælge huset, ligesom denne gerne må flytte sammen med en anden. Uskiftet bo begrænser altså ikke adgangen til hussalg.

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Skifte af uskiftet bo i levende live

Længstlevende ægtefælle er berettiget til at skifte boet, når som helst. Længstlevende ægtefælle kan altså efter eget ønske skifte boet helt eller delvist med en, flere eller alle førstafdødes arvinger.

Længstlevende ægtefælle er forpligtet til at skifte boet når:

• Ægtefællen indgår nyt ægteskab
• Førstafdødes umyndige særbørn bliver myndige eller afgår ved døden
• En arving godtgør, at længstlevende har misbrugt sin rådighed over boet eller forsømt sin forsørgelsespligt over for arvingen

Hvis ingen af ovenstående punkter finder sted, skiftes boet først ved længstlevende ægtefælles død.

Arveregler uskiftet bo i levende live

Hvis det uskiftede bo skiftes i længstlevende ægtefælles levende live, skal boet deles på grundlag af boets størrelse på skiftets tidspunkt. Dette gælder uanset om formuen er større eller mindre end på tidspunktet for førstafdødes død.

Førstafdøde er død før d. 1. januar 2008

Længstlevende modtager ud over sin boslod ⅓ af førstafdødes boslod som legalarv efter førstafdøde, da dette udgør halvdelen af det uskiftede bo. Længstlevende får altså ⅔ af det uskiftede bo, mens førstafdødes livsarvinger får den resterende ⅓.

Delingen kan fraviges ved testamente. Oftest har ægtefællerne aftalt, at begunstige hinanden bedst muligt. Ved et sådant testamente vil længstlevende få ⅚ af det uskiftede bo, mens førstafdødes livsarvinger udelukkende vil få ⅙ som tvangsarv.

Førstafdøde er død efter d. 1. januar 2008

Længstlevende modtager ud over sin boslod ½ af førstafdødes boslod som legal arv efter førstafdøde. Førstafdøde får dermed ¾ af det uskiftede bo, mens førstafdødes livsarvinger får den resterende ¼.

Ved et testamente, der begunstiger længstlevende, vil førstafdødes livsarvinger kun få deres tvangsarv, dvs. ¼ af den legale arv på ½ af førstafdødes boslod, altså 1/16 af det uskiftede bo. Længstlevende vil modtage de resterende 15/16 af det uskiftede bo.

Arveregler uskiftet bo dødsfald

Deles det uskiftede bo efter, at længstlevende ægtefælle er afgået ved døden, starter man med at beregne boslodder. Herefter tilfalder den ene halvdel af formuen førstafdødes livsarvinger, mens den anden halvdel tilfalder længstlevendes livsarvinger. Der beregnes ikke arv efter den førstafdøde ægtefælle til den længstlevende ægtefælle.

Mellem den førstafdøde ægtefælles livsarvinger deles arven efter arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død. Har længstlevende arvinger, tilfalder hele boet førstafdødes ægtefælles livsarvinger. Delingen kan dog være ændret ved længstlevende testamente.

Da reglerne på dette område er ganske komplicerede, kan du med fordel kontakte en advokat. Vi står hos Sagførerne altid klar til en uforpligtende drøftelse samt forespørgsel på prisen.

Boopgørelse uskiftet bo

En boopgørelse er en opgørelse over den afdødes samlede dødsbo, herunder dennes aktiver, passiver, udgifter og indtægter. Da der ved uskiftet bo ikke sker et skifte af boet, bliver en boopgørelse først relevant, når længstlevende ægtefælle dør eller vælger at skifte boet i levende live. 

Vælger man i stedet at foretage et privat skifte, kan dette være forbundet med nogle fordele. Man har for eksempel en større personlig frihed til at bruge sine penge på, hvad man vil, da børnene allerede har fået deres del af arven udbetalt. Du kan læse mere om boopgørelse på følgende side.

Skifteretsattest uskiftet bo

Skifteretsattest er et dokument, der tjener som juridisk bevis på, at en eller flere arvinger må råde over dødsboet. Det er skifteretten, der i forbindelse med et dødsfald, skal udstede skifteretsattestten. Er arvingen en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, er det fordelagtigt at få skifteretsattestten tinglyst. Via skifteretsattestten får den længstlevende ægtefælle nemlig fuld råderet over ejendommen. Er skifteretsattestten derimod ikke tinglyst, kan ægtefællen ikke sælge boligen til tredjepart eller optage lån i boligen.

Ønsker du at vide mere om, hvad en skifteretsattest er, samt hvorfor tinglysning er så vigtigt? Læs nærmere på følgende side eller kontakt Sagførerne.

Advokat til skifte af uskiftet bo

Hos Sagførerne har vi kendskab til de problemer man kan støde på i forbindele med skifte af det uskiftet bo, uanset om dette sker ved længstelevende ægtefælle levende liv eller død. Vores advokater med speciale i arveret kan kontaktes for en gratis og uforpligtende samtale. Herefter vil de vurdere, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet i forbindelse med skiftet. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.