Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4477
Start din sag

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4477

Det er helt uforpligtende

Markedsføringsret

Når en virksomhed markedsfører sine produkter eller ydelser, skal markedsføringen ske i overensstemmelse med markedsføringsloven. Loven stiller blandt andet krav om god markedsføringsskik og sætter rammerne for, hvordan virksomheder må kommunikere med kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter.

Reglerne skal sikre, at markedsføringen er korrekt, gennemsigtig og ikke vildledende. Markedsføringsretten hænger tæt sammen med flere andre juridiske områder, herunder konkurrenceret, GDPR, forretningshemmeligheder, e-handel og immaterialret.

Overholder din markedsføring lovgivningen?

Det kan have store konsekvenser, hvis markedsføringen ikke overholder lovens krav. Virksomheder risikerer blandt andet påbud, bøder eller krav fra kunder og konkurrenter.

Vi hjælper blandt andet med vurdering af:

    • Reklamer og kampagner – Vi gennemgår dit markedsføringsmateriale og vurderer, om det overholder reglerne. 
    • Pris- og produktinformation – Vi sikrer, at oplysninger om produkter, priser og tilbud er klare og korrekte.
    • Markedsføring over for konkurrenter – Vi rådgiver om sammenlignende reklame og grænserne for omtale af konkurrenter.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4477 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Markedsføringsret


God markedsføringsskik

Det følger af markedsføringsloven, at virksomheder skal iagttage god markedsføringsskik. Begrebet god markedsføringsskik er vagt defineret i markedsføringsloven. Det fremgår af markedsføringsloven, at virksomheder i forbindelse med god markedsføringsskik skal tage hensyn til andre erhvervsdrivende, forbrugere og almene samfundsinteresser. 


God markedsføringsskik spiller særligt ind, hvis der markedsføres til børn og unge. Der skal her særligt tages hensyn til at børn og unge er godtroende og dermed kan have sværere ved at overskue- og gennemskue reklame. 

God markedsføringsskik kan finde anvendelse i flere situationer, særligt ved aggressiv, vildledende, urimelig eller anden ikke-redelig markedsføring.

Vildledende markedsføring

Et af kernebegreberne i markedsføringsloven er forbuddet mod vildledende markedsføring. 


Vildledende markedsføring forbyder, at man markedsfører et produkt på en måde, der kan- eller forventes at ville kunne vildlede en gennemsnitlig forbruger. Dette er gældende uanset at de oplysninger, der fremsættes i forbindelse med markedsføringen, er faktuelt korrekte eller ukorrekte. 


Både faktiske handlinger og undladelser er omfattet af vildledende markedsføring. Undlader en virksomhed for eksempel at oplyse en forbruger om et væsentligt forhold, er der tale om vildledende markedsføring. 


Vildledende markedsføring kan blandt andet være i forhold til: 

      • Forbrugerens rettigheder
      • Forveksling med konkurrenters produkter
      • Omfanget af forbrugerens forpligtelser
      • Væsentlige egenskaber ved produktet
      • Prisen eller prisens beregningsmåde

      Det er vildledende markedsføring, hvis et produkt fremstilles på en tvetydig, uhensigtsmæssig, uklar, uhensigtsmæssig eller uforståelig måde.

Aggressiv markedsføring

Markedsføringsloven forbyder aggressiv markedsføring, hvilket blandt andet omfatter vold, chikane, tvang eller anden utilbørlig påvirkning af forbrugeren. Mere generelt kan det siges, at aggressiv markedsføring er markedsføring, der reelt indsnævrer forbrugerens valgfrihed.

Aggressiv markedsføring relaterer sig således ikke kun til de ovennævnte eksempler.

Uanmodet markedsføring

Udgangspunktet er, at man som erhvervsdrivende ikke må henvende sig uanmodet til kunder. Man må som erhvervsdrivende alene henvende sig til personer, der har givet samtykke til at blive kontaktet. 


Hvis man har solgt noget elektronisk til en kunde, så er det i et vist omfang lovligt, at kontakte kunden elektronisk, for at markedsføre tilsvarende produkter. Kunden skal i den forbindelse have klar, utvetydig og gebyrfri adgang til at frabede sig markedsføringen.

Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning om markedsføringsretten. Vi kan rådgive dig i forbindelse med markedsføring af produkter.

Oplysningspligter

I forbindelse med markedsføring har man visse oplysnings- og dokumentationsforpligtelser.

Når man markedsfører et produkt til forbrugere, så skal man altid angive prisen på produktet med moms. Dette behøves dog ikke, hvis man markedsfører til andre erhvervsdrivende.

Oplysning af prisen skal ske klart og tydeligt, da utvetydig eller uklar prisoplysning kan være i strid med forbuddet om vildledende markedsføring.

Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere de bestemte egenskaber eller faktiske forhold, der er knyttet til produktet, som markedsføres. Man kan således ikke markedsføre udokumenterede påstande og egenskaber.

Markedsfører man en garanti, så skal forbrugeren på en let og overskuelig måde blive klar over garantiens indhold og begrænsninger. Derudover skal forbrugeren informeres om, hvordan og hvornår denne kan gøre garantien gældende.

Markedsføring mellem erhvervsdrivende

Markedsføringsloven forbyder erhvervsdrivende, at have en handelspraksis, der er egnet til at vildlede eller skade konkurrenter.

Derudover er det i strid med markedsføringsloven direkte eller indirekte at sammenligne eller henvise til en konkurrent eller en konkurrents produkt, når man markedsfører. I visse tilfælde kan det være lovligt at lave sammenlignelig markedsføring. Vi anbefaler at man kontakter en advokat, hvis man ønsker at lave sammenlignelig markedsføring.

Markedsføring af immaterielle rettigheder

Hvis man har et beskyttet varemærke, så har man eneretten til dette forretningskendetegn. Det betyder, at man kan begrænse andres brug af varemærket. 

Man kan som følge af eneretten forbyde andre at:

    • sælge varemærket 
    • producere varemærket 
    • markedsførere sig på varemærket

Det er i strid med markedsføringsloven at markedsføre et forretningskendetegn, som andre erhvervsdrivende har eneret på.

Et forretningskendetegn kan være flere ting, men omfatter blandt andet:

    • Farver
    • Navne
    • Logoer
    • Slogans
    • Lyde 
    • Andre kendetegn med et fornødent særpræg

Derudover er det i strid med markedsføringsloven, at benytte sit eget varemærke på en måde, der kan skabe forveksling og forvirring med konkurrenters beskyttede varemærker.

Kontakt os, hvis du ønsker rådgivning i forhold til immaterielle rettigheder, markedsføring eller forretningshemmeligheder.

Reaktionsmuligheder

Overtrædelse af markedsføringsloven kan medføre erstatningsansvar, hvis den ulovlige markedsføring påfører andre et økonomisk tab.

Der gælder desuden særlige sanktioner ved krænkelse af andres immaterielle rettigheder, eksempelvis varemærker, ophavsrettigheder eller andre beskyttede rettigheder. Ud over eventuel erstatning kan den krænkede part i visse tilfælde have krav på en rimelig kompensation. Der kan også nedlægges forbud mod produktion og salg af de produkter eller ydelser, der krænker rettighederne.

Advokat til markedsføringsret

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende indledende samtale. Vi gennemgår din situation og vurderer, hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre.

Du kan kontakte vores advokater direkte via telefon eller e-mail, eller du kan udfylde kontaktformularen nedenfor. Herefter vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.

Den første samtale er helt uforpligtende. Vi sender ikke en regning, før vi har indgået en aftale med dig og fremsendt en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i immaterialret

Det siger vores kunder om os

5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
God og hurtig hjælp
Jeg fik god og hurtig hjælp med grundig rådgivning.
5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
God kommunikation og hurtig hjælp
God kommunikation og hurtig hjælp
5 stjerner
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Effektiv og hurtig hjælp.
Effektiv og hurtig hjælp. God behandling

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon