Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4479
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Betaler en person eller en virksomhed ikke sit mellemværende, kan vedkommende kategoriseres som en dårlig betaler. Der er ikke noget krav om, at den manglende betaling skal have fundet sted flere gange, før den pågældende kan betegnes som en dårlig betaler. Inden man påbegynder en inkassosag, er der andre mindre indgribende foranstaltninger, man kan anvende - heriblandt fremsendelse af rykkere. Viser det sig, at et rykkerforløb ikke er tilstrækkeligt, kan man påbegynde et inkassoforløb, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4479 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
For at kunne have en effektiv rykkerprocedure er det nødvendigt at kende til de begrænsninger, der følger af rentelovens bestemmelser:
Reglerne vedrørende rykkerskrivelser er reguleret i renteloven. Det følger blandt andet heraf, at man har ret til at kræve et gebyr i forbindelse med fremsendelsen af rykkerskrivelser. Gebyret kan maksimalt lyde på 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Det følger desuden af loven, at der udelukkende kan pålægges rykkergebyr, såfremt rykkerskrivelserne er fremsendt med minimum 10 dages mellemrum.
Lovens bestemmelser om rykkerskrivelser og gebyrer kan ikke fraviges til ulempe for skyldneren, såfremt vedkommende hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Med andre ord kan loven ikke fraviges, hvis du som erhvervsdrivende har indgået en aftale med en forbruger.
Selvom det er umuligt helt at undgå kunder, der betaler for sent eller ikke betaler, kan du reducere risikoen betydeligt ved at tage nogle enkle forholdsregler.
Vi anbefaler blandt andet:
Kundekontrol – vurder dine kunders kreditværdighed, inden du indgår aftaler eller yder kredit.
Forsigtig kreditgivning – selvom det ofte er nødvendigt at give kredit, bør du altid være påpasselig og fastlægge klare vilkår.
Konsekvent rykkerprocedure – sørg for faste rutiner for opfølgning på ubetalte fakturaer, så dine kunder prioriterer betaling til tiden.
Ved at arbejde struktureret med kreditkontrol og rykkerprocedurer beskytter du virksomhedens likviditet og minimerer risikoen for tab.
Sagførerne kan hjælpe dig med at etablere effektive rutiner for kreditkontrol og inkasso, så dine tilgodehavender bliver håndteret korrekt og professionelt.
At sende en rykker eller påmindelse til en kunde er ikke nok til at stoppe forældelsen af en faktura. For at bevare din ret til betaling skal kunden enten aktivt erkende gælden, eller du skal tage et retligt skridt, der afbryder forældelsen.
Hvis kunden erkender gælden, anbefales det altid at få dette skriftligt, både for sikkerhedens og bevisets skyld. Hos Sagførerne hjælper vi dig med at sikre, at dine krav ikke forældes, så du trygt kan inddrive dine tilgodehavender uden risiko for at miste retten til betaling.
Hos Sagførerne er vi specialiserede i at rådgive små og mellemstore, ejerledede virksomheder om alle de spørgsmål, der opstår i forbindelse med driften af denne type virksomhed. Kontakt vores erhvervsadvokater, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning i forbindelse med dårlige betalere og rykkerprocedure. Såfremt det bliver nødvendigt, kan vi ligeledes hjælpe dig med at føre din inkassosag.
Vi kan kontaktes på mail eller telefon. Alternativt kan du udfylde kontaktformularen nedenfor, hvorefter vi kontakter dig indenfor 24 timer.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev