Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5521

Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5521

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Hund i lejemål

Er du tvivl om man må have hund i et lejemål? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring hund i lejemål, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.

Typiske spørgsmål

    • Må man have hund i et lejemål?
    • Må lejer passe hund i lejlighed?
    • Kan en ejerforening forbyde husdyr?
    • Kan et lejemål ophæves pga. en hunds adfærd?

Kontakt vores specialiserede advokater


Jeanette Brauer - advokat Lasse Clausen Ottsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5521 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Hund i lejemål


Må man have hund i et lejemål?

Lejeloven er tavs, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt man må have hund i et lejemål. Spørgsmålet er derfor op til udlejer. Hvorvidt det er tilladt at have hund i lejemålet, skal det angives enten i lejekontrakten eller i husordenen. I lejekontraktens § 10 kan der generelt stå, om det er tilladt eller forbudt at holde hund i lejligheden.

Såfremt hund er tilladt i lejemålet, er det en god idé at specificere i lejekontraktens § 11, hvilke typer hunde der er tilladt, og hvor mange man må have i lejligheden. Man kan også angive specifikke hunderacer, hvis man ønsker, at kun disse må holdes. Desuden kan det angives, at kun hunde under en bestemt størrelse er tilladt.


Hos Sagførerne har vi speciale i lejeret, og vi har derfor et stort kendskab til de lejeretlige problemstillinger, der kan opstå i et lejeforhold. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har lejeretlige problemer eller hvis du oplever, at lejer uden tilladelse har hund i lejemålet.

Hund på besøg

Når der er forbud mod at holde hund i det lejede, opstår ofte spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt at have hund på besøg eller at passe et hund  i lejligheden. For at undgå misforståelser bør det tydeligt fremgå af husordenen eller af lejekontraktens § 11, hvis der er et forbud mod både at få besøg af husdyr og at passe et husdyr.

Hvis dette ikke er reguleret i husordenen eller lejekontrakten, kan det være uklart, om det er tilladt at have hund på besøg eller passe en hund. Hvis en hund ofte er til stede i lejligheden, vil det afhænge af en konkret vurdering, om dette kan betragtes som om, at lejeren har hund i lejligheden.

Hos Sagførerne har vi erfaring med de lejeretlige problemer, der opstår i forbindelse med hund i lejlighed. Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, hvorefter vores eksperter i lejeret vil hjælpe dig.

Kan en ejerforening forbyde hund?

En ejerforening kan fastsætte generelle ordensregler for brugen af både sær- og fælles ejendom i husordenen. Dette omfatter typisk regler om at begrænse gener fra husdyr, men husordenen kan ikke indeholde bestemmelser om, hvorvidt det er tilladt at holde kæledyr.

For at regulere, om det er tilladt at holde hund i lejligheden, skal dette være angivet i ejerforeningens vedtægter. Hvis ejerforeningen ønsker at forbyde husdyr, kræver det en ændring af vedtægterne, som kræver et kvalificeret flertal i ejerforeningen. Det er derfor vigtigt at skelne mellem husorden og vedtægter. Hvis regler om hund kun er anført i husordenen og ikke i vedtægterne, er de ikke gældende.

Er du i tvivl, hvorvidt hund er tilladt i din ejerforening? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Sammen kan vi drøfte din sag og klarlægge din retsstilling.

Ønsker du at vide mere om ejerforeninger? Du kan læse mere på denne side.

Lejeloven om hund i lejlighed

Lejeloven regulerer ikke spørgsmålet om hund i lejemål. Det følger dog af lejelovens § 152, at det er udlejerens pligt at sørge for, at der hersker god skik og orden i ejendommen. Såfremt du giver dine lejere frit lov til at have husdyr, er det dit ansvar, at det ikke af den grund medfører gener til de andre beboere i ejendommen.

Ifølge lejelovens § 153, stk. 2, kan en lejer pålægges retsfølger, hvis de holder husdyr i strid med lejeaftalen eller husordenen, selvom husdyret ikke er til gene for ejendommen. Dette kan i sidste ende føre til ophævelse af lejeforholdet. Lejelovens § 153, stk. 1, angiver også, at en lejer kan få en advarsel eller andre retsfølger, hvis husdyret overtræder god skik og orden.

Dette gælder, hvis husdyret:

    • Er til væsentlig gene på grund af støj, lugt, uhumskhed eller skaber frygt.
    • Generer andre uden at være væsentlig gene.

    Når det står i lejeloven, har det den virkning, at selvom husdyr er tilladt, så vil det altid være med det forbehold, at det ikke er til gene for naboerne, og de ikke medfører støj, lugt osv. Hvis du er i tvivl om din retsstilling, kan du med fordel kontakte Sagførerne.

Tryk her for at læse lejelovens §§ 152 og 153 om god skik og orden i ejendommen

§ 152. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om fornødent ophæve lejeforhold i de i § 182, stk. 1, nr. 7-10 og 13, nævnte tilfælde. Bestemmelserne i § 95, stk. 2, og §§ 96 og 97 finder tilsvarende anvendelse på udlejerens overtrædelse af denne pligt.

Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede, jf. § 153.


Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at de pligter, der påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de personer, for hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 149, stk. 2.

§ 153. En lejer kan pålægges retsfølger efter § 154, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejeren, dennes ansatte eller lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:

1) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold mod de pågældende personer.

2) Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede.

3) Når lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.

4) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.

5) Når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj.

6) Når lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.

7) Når lejeren vanrøgter det lejede.

8) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.

9) Når lejeren, uden at der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til gene for de pågældende personer.

10) Når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer.

11) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer.

Stk. 2. En lejer kan desuden pålægges retsfølger efter § 154, når lejeren holder husdyr i strid med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3. Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.

Hund beskadiger lejemål

Såfremt lejers hund forårsager skader i lejemålet, kan udlejer bruge depositummet til at dække reparationer ved fraflytning. For eksempel, hvis en hund har bidt i en dørkarm, kan udlejer bruge depositummet til at reparere skaden, da dette ikke betragtes som almindelig slid og ælde.


Lejere med hund skal derfor være forberedt på, at dette kan føre til større istandsættelsesudgifter ved fraflytning sammenlignet med lejemål uden husdyr.


Har du spørgsmål relateret til, hvad udlejer kan gøre, såfremt lejers hund beskadiger lejemålet? Kontakt os gerne. Vi er specialister i lejeret og står klar til at hjælpe dig effektivt med hund i lejemål uanset om du bor til leje eller er udlejer.

Kan et lejemål ophæves pga. en hunds adfærd?

Såfremt lejers hund er til væsentlig gene for ejendommens øvrige beboer, kan man som udlejer, i nogle tilfælde ophæve lejemålet. Ophævelse kan ske på trods af, at hund er tilladt i lejemålet


Inden lejemålet kan ophæves, skal udlejer sende flere skriftlige advarsler, som lejeren har modtaget uden at reagere. En hund anses for at være til gene for naboerne, såfremt den lugter eller larmer meget.


Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret, herunder lejeloven. Vi kender de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med hund i lejlighed, hvorfor vi ved, hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.


Ønsker du at vide mere om ophævelse af lejemål? Læs nærmere her.

Merudgift pga. hund i lejemål

Udlejer må ikke opkræve en ekstra udgift for, at lejer holder husdyr. Ifølge lejeloven er udlejere ikke berettiget til at kræve en merudgift for husdyrhold. Dette gælder også, selvom udlejeren har til hensigt at bruge beløbet til istandsættelse af lejemålet efter lejers fraflytning.


Ønsker du at vide mere om reglerne omkring hund i lejlighed? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vores eksperter i lejeret står klar til at hjælpe dig, uanset om du er lejer eller udlejer.

Hund i lejlighed - konsekvenser

Hvis lejer holder hund uden tilladelse, er udlejer forpligtet til at sende en skriftlig advarsel, så lejer får mulighed for at skille sig af med hunden. At holde hund i strid med udlejers forbud udgør en misligholdelse af lejeaftalen.


Hvis lejer vælger at beholde hunden trods advarslen, kan udlejer ifølge lejeloven opsige eller ophæve lejeforholdet, forudsat at der er sendt en forudgående advarsel, der ikke er efterkommet af lejer.


Hos Sagførerne har vi set mange eksempler på overtrædelser af husorden pga. hund i lejemålet og vi kan derfor hjælpe dig med de juridiske forhold. Vi tilbyder rådgivning om de bedste fremgangsmåder for at sikre, at dine rettigheder som udlejer eller lejer bliver beskyttet.


Ønsker du at vide mere om husordener? Du kan læse mere her.

Advokat ifm. hund i lejlighed

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om hund i lejlighed.


Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning om hund i lejlighed eller høre nærmere herom. Vores advokater med speciale i lejeret kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.


Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i lejeret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon