Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5521
Start din sag

Tal med en lejeretsadvokat: 8743 5521

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

Hjælp til at opsige dit lejemål?

Hos Sagførerne er vi eksperter i lejeret og bistår lejere over hele Danmark med de juridiske aspekter om lejeforholdet. Det gælder både når man lejer boliger som privat person og erhvervslokaler. Hvis du har brug for rådgivning om spørgsmål vedørerende opsigelse, så tøv ikke med at kontakte os.

Hvad koster det at benytte Sagførerne?

Den indledende samtale er helt uforpligtende. Her vurderer vi din sag og tager stilling til, om vi kan hjælpe dig videre. Hvis vi efterfølgende aftaler at oprette en sag, starter vores salær fra 5.000 kr.

Hvor langt opsigelsesvarsel har jeg som lejer?

Som lejer har du som udgangspunkt 3 måneders opsigelsesvarsel, så lejemålet ophører ved udgangen af en måned. Der kan dog gælde andre varsler afhængigt af typen af lejemål.

Lejer du eksempelvis et værelse, der er en del af udlejers egen bolig, er opsigelsesvarslet som udgangspunkt 1 måned. Ved tidsbegrænsede lejemål kan lejeaftalen som udgangspunkt ikke opsiges i perioden, medmindre det er aftalt.

Det er derfor vigtigt at se på både typen af lejemål og din lejekontrakt, når opsigelsesvarslet skal fastlægges.

Kan jeg opsige mit lejemål før bindingsperioden udløber?

Hvis der er aftalt en bindingsperiode, kan du som udgangspunkt være bundet af lejemålet, indtil perioden udløber. Det afhænger dog af, hvordan bindingsperioden er formuleret i lejekontrakten, og om der er særlige forhold, som giver dig mulighed for at komme ud af aftalen tidligere.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan opsige før tid, bør lejekontrakten vurderes konkret.

Kan jeg komme ud af en tidsbegrænset lejekontrakt før tid?

Som udgangspunkt kan en tidsbegrænset lejekontrakt ikke opsiges før udløbet, medmindre det er aftalt i kontrakten. Der kan dog være særlige forhold, som giver mulighed for at bringe lejemålet til ophør tidligere.

Skal jeg betale husleje i hele opsigelsesperioden, hvis jeg flytter før?

Som udgangspunkt skal du betale husleje i hele opsigelsesperioden, også selvom du vælger at flytte før tid. Din betalingspligt ophører altså ikke automatisk, fordi du afleverer nøglerne eller ikke længere bor i boligen.

Udlejer har dog som udgangspunkt pligt til at forsøge at genudleje lejemålet, hvis du fraflytter inden opsigelsesperiodens udløb. Lykkes det at finde en ny lejer, skal du ikke betale husleje for en periode, hvor udlejer samtidig modtager leje fra den nye lejer.

Kan der stå 6 måneders opsigelsesvarsel i min lejekontrakt?

Ja, det kan der godt. Selvom udgangspunktet for boliglejemål er 3 måneders opsigelsesvarsel, kan lejer og udlejer aftale et længere varsel, eksempelvis 6 måneder.

Et længere opsigelsesvarsel skal som udgangspunkt gælde for begge parter. Det betyder, at udlejer ikke kan kræve, at du som lejer er bundet i 6 måneder, hvis udlejer selv kan opsige med et kortere varsel.

Hvad gælder, hvis mit opsigelsesvarsel i lejekontrakten er anderledes end reglerne i lejeloven?

Hvis opsigelsesvarslet i din lejekontrakt er anderledes end lejelovens regler, afhænger det af, om reglerne kan fraviges ved aftale. Flere af lejelovens regler er beskyttelsespræceptive, hvilket betyder, at de ikke kan fraviges til skade for lejeren. Et vilkår i lejekontrakten, der stiller dig dårligere end sådanne regler, vil derfor som udgangspunkt være ugyldigt. Andre regler kan derimod fraviges, hvis det er aftalt i lejekontrakten.

Kan jeg opsige lejemålet, selvom jeg ikke har underskrevet lejekontrakten?

Ja, det kan du godt, hvis der allerede er indgået en bindende lejeaftale. En lejeaftale behøver nemlig ikke at være underskrevet for at være gyldig, da den også kan indgås mundtligt eller på anden måde mellem parterne. Lejeloven kræver kun, at aftalen skal være skriftlig, hvis en af parterne kræver det.


Har du eksempelvis accepteret lejemålet, fået adgang til boligen eller betalt husleje, kan der derfor godt eksistere et lejeforhold, selvom kontrakten ikke er underskrevet. I så fald skal lejemålet opsiges efter de regler og vilkår, der gælder for lejeforholdet.

Kan jeg komme hurtigere ud af lejemålet, hvis der er alvorlige problemer eller mangler ved boligen?

Ja, i visse tilfælde. Hvis boligen har væsentlige mangler, og udlejer ikke afhjælper dem straks eller inden for rimelig tid, kan du efter omstændighederne have ret til at hæve lejeaftalen.

At hæve lejeaftalen er noget andet end at opsige den. Ved en almindelig opsigelse fortsætter lejeforholdet i opsigelsesperioden, og du skal som udgangspunkt betale husleje i denne periode. Ved en ophævelse bringes lejeaftalen derimod til ophør uden det almindelige opsigelsesvarsel.

Det kræver dog, at manglen er væsentlig, og at betingelserne for ophævelse er opfyldt. Det er derfor ikke enhver mangel ved boligen, der giver ret til at komme ud af lejemålet med det samme.

Du kan læse mere om ophævelse her.

Kontakt vores specialiserede advokater


Jeanette Brauer - advokat Lasse Clausen Ottsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5521 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Vil du vide mere om opsigelse af dit lejemål?

Nedenfor kan du læse meget mere om opsigelse af dit lejemål, reglerne på området, og hvad du som lejer skal være opmærksom på, hvis du ønsker at opsige dit lejemål.

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100 % uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon