Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5523

Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Planret

Er du tvivl om, hvad planret er? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring planret, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.

Typiske spørgsmål

    • Hvad er planret?
    • Hvad er Planklagenævnet?
    • Kan man klage over Planklagenævnets afgørelser?
    • Hvad er en lokalplan?
    • Hvad er en byggetilladelse?
    • Hvad er en kommuneplan?

Kontakt vores specialiserede advokater


Jeanette Brauer, advokat Rasmus Møller Nielsen, advokat Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Planret


Hvad er planret?

Planret er et retligt område, der omhandler reglerne for fysisk planlægning og arealanvendelse. Planretten regulerer, hvordan jord og bygninger kan benyttes, og fastlægger rammerne for udvikling af både byområder og det åbne land.

De vigtigste lovgivninger inden for planret er planloven, der sætter rammerne for kommuneplaner, lokalplaner, og den overordnede landsplanlægning, samt byggeloven, som regulerer byggeri og sikrer, at nybyggeri og ombygninger sker på en sikker og hensigtsmæssig måde.

Planretten dækker en bred vifte af emner, herunder f.eks.:

    • Lokalplaner
    • Kommuneplaner
    • Byggetilladelser
    • Landzonetilladelser
    • Dispensationer
    • Nabohøring og offentlig høring
    • Byzoner

    Planretten sikrer, at udviklingen foregår i overensstemmelse med samfundets behov og interesser. Det er afgørende at forstå planretten, især hvis man ønsker at bygge, ændre en ejendoms anvendelse eller gøre indsigelser mod naboens byggeri. Kontakt Sagførerne for en uforpligtende snak om planret.

Hvad er Planklagenævnet?

Planklagenævnet er et uafhængigt klagenævn inden for planretten. Dette betyder, at Planklagenævnet er klageinstans for afgørelser efter:

    • Planloven
    • Miljøvurderingsloven
    • Sommerhusloven
    • Masteloven
    • Kolonihaveloven
    • Lov om forbud mod at bruge bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe.

    Planklagenævnet behandler typisk sager som vedtagelse af lokalplaner, kommuneplantillæg og nye kommuneplaner. Nævnet træffer desuden afgørelser om, at en plan efter planloven ikke skal miljøvurderes, samt afgørelser om, hvorvidt et forhold er tilladt i henhold til lokalplanen.

    Derudover behandler Planklagenævnet dispensationer fra lokalplaner, miljøvurdering af planer efter planloven og ekspropriation efter planloven. Sager om, at et forhold ikke kræver landzonetilladelse, landzonetilladelser og anmodninger om aktindsigt i sager, der kan påklages til Planklagenævnet, er også en del af Planklagenævnets arbejdsområde.

    Hos Sagførerne kan vi hjælpe dig med at navigere gennem komplekse planretlige spørgsmål. Vores erfarne team tilbyder rådgivning og bistand i sager relateret til planret og Planklagenævnet. Vi står klar til at sikre, at dine interesser bliver varetaget effektivt og professionelt i alle planretlige anliggender.

Kan man klage over Planklagenævnets afgørelser?

Det er ikke muligt at klage over Planklagenævnets afgørelser til anden klageinstans. Dette hænger sammen med, at Planklagenævnet er den øverste klageinstans, hvorfor Planklagenævnets afgørelser ikke kan påklages til en højere myndighed.

Planklagenævnets afgørelser kan dog indbringes for domstolene inden for seks måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet er angivet i den lovgivning, som afgørelsen er baseret på.

Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med planretten. Vi kender de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med byggetilladelser, hvorfor vi ved, hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.

Hvad er en lokalplan?

Lokalplaner er et af de centrale emner inden for planretten. En lokalplan beskriver, hvordan kommunen har planlagt udviklingen i et specifikt område, såsom et villakvarter, et sommerhusområde, en bydel eller en bestemt bebyggelse.

Lokalplaner udarbejdes med udgangspunkt i kommuneplanen, som fastlægger rammerne for anvendelsen og udviklingen af by- og landområder. Derfor er lokalplanen mere detaljeret og specifik for det enkelte afgrænsede område. Da kommuneplanen udgør den overordnede ramme, må lokalplanen ikke være i modstrid med denne.

Lokalplanen fastlægger blandt andet:

    • De enkelte områders overordnede formål
    • Anvendelsen af området og bygningerne
    • Placering og opførelse af bygninger, veje og friarealer
    • Bestemmelser for bevaringsværdige bygninger og hvilke bygninger, der skal bevares
    • Bebyggelsesprocenten for området
    • Bygningernes udseende, herunder materialevalg, farver, vinduer og tagtyper

    Er du i tvivl om dit byggeri er i overensstemmelse med lokalplanen eller ønsker du at få dispensation herfra? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vores advokater med speciale i planret står klar til at hjælpe dig.

Hvordan finder man en lokalplan?

For at finde lokalplanen for dit område, kan du besøge din kommunes hjemmeside og søge på din adresse. Du kan også kontakte kommunens tekniske forvaltning for yderligere oplysninger. Vær opmærksom på, at ikke alle områder i Danmark har en lokalplan.

Hvis der ikke er en lokalplan for dit område, er det kommuneplanen, der gælder. Det er også vigtigt at undersøge, om der er servitutter, der kan påvirke din ejendom.

Det er afgørende at overholde lokalplanen, da overtrædelse kan medføre påbud om at ændre eller i værste fald nedrive byggeriet. Husk også at kontrollere, om du skal have en byggetilladelse, før du påbegynder dit projekt. Kontakt Sagførerne, såfremt du ønsker at vide mere om lokalplaner og planret.

Hvad er en bevarende lokalplan?

Bevarende lokalplaner fokuserer på at bevare eksisterende bygninger og bymiljøer. De gælder typisk for allerede bebyggede områder og forhindrer ombygning, nedrivning eller ændringer uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Bevarende lokalplaner kan også stille krav til udseende og materialer ved ombygning eller nybyggeri for at bevare det eksisterende miljø.


Kommunerne har frihed til at bestemme, hvilke bygninger der skal beskyttes, og det er ikke nødvendigt, at bygningerne er formelt udpeget som bevaringsværdige. Kommunen kan for eksempel forbyde nedrivning af en bygning, hvis den mener, at bygningen har tilstrækkelig kvalitet til at blive bevaret.


Ønsker du at høre nærmere om bevarende lokalplaner? Kontakt vores advokater, der er eksperter i planret for en uforpligtende samtale.

Hvad er en rammelokalplan?

En rammelokalplan er en lokalplan, der ikke indeholder detaljerede retningslinjer for områdets fremtidige anvendelse og udformning. Det betyder, at det kan være svært at forudse, hvordan området vil udvikle sig med hensyn til bebyggelsens art og omfang samt veje og friarealer, når planen bliver implementeret.


Rammelokalplaner anvendes ofte i situationer, hvor fleksibilitet og tilpasningsevne er nødvendige, såsom i udviklingsområder, der forventes at ændre sig over tid. Dette kan omfatte nye byudviklingsprojekter, erhvervsområder eller større byfornyelsesprojekter.


Hos Sagførerne har vi stor erfaring med de juridiske aspekter af rammelokalplaner. Vi kan rådgive dig om dine rettigheder og forpligtelser, hvis du overvejer at ændre din ejendom eller har andre spørgsmål relateret til planret.

Hvad er en byggetilladelse?

Byggetillaldelser er centralt i planretten. En byggetilladelse er et dokument, der giver tilladelse til at udføre byggearbejde på en given adresse. Det er kommunen, der godkender eller afviser byggetilladelser. I Danmark er det obligatorisk at ansøge om byggetilladelse for alle byggeprojekter, herunder nybyggeri, ombygning, nedrivning og tilbygning, for både bolig- og erhvervsejendomme.

Formålet med byggetilladelsen er at:

    • Sikre overholdelse af tekniske krav til byggeriet
    • Respektere eventuelle fredningsbestemmelser for naturen
    • Sikre, at byggeriet er i overensstemmelse med gældende lokalplaner
    • Forhindre overskridelse af den tilladte bebyggelsesprocent

    Har du brug for hjælp med byggetilladelser? Kontakt Sagførerne i dag. Vores erfarne advokater, der er specialiseret i planret, står klar til at guide dig gennem processen. Lad os hjælpe dig med at sikre, at dit byggeprojekt forløber glat og i overensstemmelse med alle krav.

Hvad er en kommuneplan?

Ifølge Planloven skal hver kommune have en kommuneplan, der dækker hele kommunens område.

Kommuneplanen danner grundlaget for al fysisk planlægning og konkretiserer kommunalbestyrelsens overordnede mål for udviklingen de næste 12 år. Den fastlægger retningslinjer for arealanvendelse og den fysiske udvikling af byer og åbne områder, herunder zoner for butikker, bevaring af natur- og kulturværdier, samt rammer for lokalplanlægning.

Kommuneplanen viser, hvordan politikerne ønsker at forvalte kommunens arealer. Hvis kommuneplanen ændres, udarbejdes der et kommuneplantillæg. Kontakt Sagførerne for at høre nærmere om planret.

Hvad er en byzone?

Byzone er områder, der er udpeget som sådanne gennem lokalplaner, tidligere planer eller beslutninger fra kommunalbestyrelsen.

Selvom der ikke er specifikke begrænsninger i planloven for byzone, er det vigtigt at være opmærksom på, at store dele af byzonen er reguleret af lokalplaner, som er bindende for de ejendomme, de dækker.

Uanset fraværet af yderligere begrænsninger i planloven, skal du stadig tage højde for anden relevant lovgivning, som f.eks. krav om byggetilladelse for opførelse af nye bygninger, uanset om du bygger i byzone, sommerhusområde eller landzone.

Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter i planret og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at vide mere om byzoner og planret.

Hvad er en landzone?

En landzone er et område, som ikke er udlagt til byzone eller sommerhusområde. Disse områder er ofte opdelt i landbrugs- og naturområder, og byggeri i landzone er primært forbeholdt landbrug, skovbrug og fiskeri.

En landzonetilladelse er i henhold til planlovens § 35 påkrævet for:

    • Udstykning af jord
    • Opførelse af bygninger
    • Ændring af anvendelsen af eksisterende bygninger eller ubebyggede arealer

    Hvis du planlægger at bygge, udstykke eller ændre anvendelsen af bygninger eller ubebyggede arealer i landzone, er det en god idé at ansøge om tilladelse i god tid, da sagsbehandlingen kan tage lang tid. Kontakt vores eksperter i planret for at høre nærmere.

Advokat til planret

Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om planret.

Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning i forbindelse med planret. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i plan- og miljøret

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon