Erstatningsopgørelse: Få den erstatning, du fortjener

Hvad er en arbejdsskade?

Arbejdsskade er en samlebetegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdom. For at noget kan kategoriseres som en arbejdsskade, skal det have en vis tilknytning til dit arbejde. Anderledes formuleret skal skaden ske i arbejdstiden, eller den skal skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Det er dog ikke et krav, at skaden viser sig med det samme.

Om der er tale om, en arbejdsskade er altid en konkret vurdering, hvorfor det kan være vanskeligt at sige noget generelt om arbejdsskader.

Hvis du er i tvivl om din retsstilling så kontakt os gerne. Vores kompetente advokater hjælper gerne med at vurdere din sag.

Arbejdsulykke

Hvad er en arbejdsulykke?

Definitionen på en arbejdsulykke er ifølge arbejdsskadesikringsloven en personskade forårsaget af en hændelse eller pludselig påvirkning, der sker inden for 5 dage. Det er en betingelse for at en ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, at der er sammenhængen mellem arbejdet og årsagen til personskaden.

Trods definitionen kan det være vanskeligt at sondre skarpt mellem en arbejdsulykke og en erhvervssygdom. Sondringen er dog af væsentlig betydning for ens muligheder for at få erstatning, da ens arbejdsskade kan opfylde betingelserne for en arbejdsulykke men ikke en erhvervssygdom og vice versa.

Hvis du ønsker at læse mere om de respektive betingelser, kan du finder flere informationer her på siden.

Erhvervssygdom

Definitionen på en erhvervssygdom er ifølge arbejdsskadesikringsloven en sygdom, der efter medicinsk dokumentation skyldes særlig påvirkning, som man gennem sit arbejde eller de forhold det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Anderledes formuleret dækker begrebet erhvervssygdom situationen, hvor du som arbejdstager gennem længere tid er blevet påvirket på en sådan måde, at det har resulteret i sygdom, der kan dokumenteres medicinsk.

Der findes en liste over erhvervssygdomme - Erhvervssygdomsfortegnelsen, og af denne liste fremgår hvilke sygdomme, der kan anerkendes som arbejdsskader. Sygdommene der fremgår af denne list ændres over tid, hvorfor karakteren af erhvervssygdomme ændre sig i takt med udviklingen.

Betingelser - Arbejdsulykke

Kort sagt skal tre betingelser opfyldes, før den skade du er blevet påført kan betragtes som en arbejdsulykke:

• Skade skyldes dit arbejde eller forholdene som du udføre dit arbejde under.
• Skaden har et vist omfang, hvormed skaden overstiger det minimum, der er fastsat ved lov.
• Det kan bevises at skaden faktisk skyldes den hændelse/ulykke du har været udsat for.
Nødvendige informationer
Følgende informationer er påkrævet for at der kan foretages en vurdering;
• Arbejdsgiveren skal fremsende underskrift på at ulykken har fundet sted, og hvis nødvendigt skal der fremsendes yderligere oplysninger om hændelsesforløbet.
• Arbejdsgiveren skal oplyse sit forsikringsselskab om hændelsen
• Der skal udarbejdes enten en lægeerklæring eller anden dokumentation der beskriver den skade, som du er blevet påført grundet hændelsen.
• Arbejdsmarkedets skadesikring kan i visse tilfælde bede om flere oplysninger om hændelsen.

Betingelser - Erhvervssygdom

Overordnet skal nedenstående to betingelser være opfyldt for, at der foreligger en erhvervssygdom:

 
• Den sygdom du er blevet påført skal fremgå på listen over erhvervssygdomme.
• Det skal kunne bevises at sygdommen er et resultat af dit arbejde.
  

Helt undtagelsesvist kan der føres bevis for, at sygdommen er en arbejdsskade, trods den ikke fremgår af listen over erhvervssygdomme. 

Hvad er piskesmæld?

Piskesmæld kaldes også whiplash. Uanset hvilken betegnelse man bruger, er der tale et traume der kan være meget smertefuldt. Piskesmæld ses hyppigt i forbindelse med trafikuheld hvor nakkens bløddele, såsom sener, ledbånd, muskler osv. bliver udsat for kraftig belastning, når hovedet kastet voldsomt tilbage og derefter frem.

Ved piskesmæld er der ikke synlige skader, og det kan være vanskeligt at bevise, at piskesmældet er årsagen til ens gener. 

Symptomer piskesmæld

Hvis du får et piskesmæld, vil du typisk opleve gener, der kan være ganske smertefulde. Nogle af de mest almindelige symptomer er:

• Hovedpine
• Spændinger i nakke og skuldre
• Træthed
• Svimmelhed
• Hukommelsestab
• Snurren i arme

Hvis du blot har den mindste mistanke om, at du har pådraget dig et piskesmæld, bør du kontakte en læge hurtigst muligt. Hurtig og præcis beskrivelse af skadens omfang kan være afgørende for dine muligheder for erstatning.

Hvad bør du gøre?

Har du en formodning om, at du har pådraget dig et piskesmæld, er det vigtigt du søger læge hurtigst muligt. Den første tid efter ulykkens indtræden er særdeles vigtigt. Både i forhold til dine muligheder for lindrende behandling, og muligheden for at sikre relevante informationer til en mulig erstatningssag mod dit forsikringsselskab eller en ansvarlig skadevolder.

Typisk sagsforløb

Hvert sagsforløb er individuelt, men nedenfor finder du en beskrivelse af de overordnede momenter i et sagsforløb. Et sagsforløb der omhandler varige skader, er typisk længerevarende og kan løbe over flere år, før det kan afsluttes.

Hvad er en fritidsskade?

En ulykke som sker, når du ikke er på arbejde, er en fritidsulykke. Ved en ulykke forstås ifølge loven en pludselig hændelse, som resulterer i personskade. En hændelse som ikke vurderes som pludselig, er derfor ikke en ulykke i lovens forstand. 

I henhold til din forsikringspolice bør du være opmærksom på, hvad forsikringsselskabet stiller af krav til ulykken. Kort sagt er dine forsikringsbetingelser afgørende for din mulighed for erstatning.

Hvad bør du gøre?

Har du i din fritid været ude for en ulykke, bør du kontakte egen læge eller skadestuen hurtigst muligt, så din skade kan blive dokumenteret og vurderet. Des hurtigere du bliver tilset af en læge, des bedre. Der er ingen ultimativ frist for at blive tilset af en læge. Det anbefales dog, at du hurtigt og helst inden 72 timer efter skadens indtræden kontakter en læge, der kan vurdere skadens omfang.

Husk altid at anmeld skaden til dit eget forsikringsselskab, også selvom du er i tvivl om skaden berettigere dig til erstatning. 

Anmeldelsesfrist

Er du blevet ramt af en ulykke i din fritid, som har resulteret i personskade, og  ønsker du at gøre et krav gældende mod en ansvarlige skadevolder og/eller dit forsikringsselskab, så skal det ske senest 3 år efter skadens indtræden.

Du bør dog altid anmelde din skade så hurtigt som muligt. Herved forbedre du dine muligheder for brugbar dokumentation og derved dine muligheder for erstatning. 

Hvornår kan man få erstatning?

Er du i forbindelse med behandling i det danske sundhedssystem blevet påført en behandlingsskade, eller har du fået ordineret/anbefalet det forkerte lægemiddel hvilket har resulteret i lægemiddelskader, da vil du som udgangspunkt være berettiget til patienterstatning.

For at du kan kræve erstatning kræves det, er det ikke udelukkende tilstrækkeligt at du er blevet påført en personskade. Som yderligere betingelser kræves det, at behandlingen har fundet sted i det danske sundhedssystem og skaden skyldes den lægefaglige behandling du har modtaget. Du kan læse mere om, hvem der kan få patienterstatning, samt hvilke behandlingssteder/institutioner erstatningsordningen dækker her på siden.

Hvem er dækket?

For at du kan kræve patientskadeerstatning skal du have fået medicin eller modtage behandling af en autoriseret sundhedsperson. Det er uden betydning for dine muligheder for erstatning, om du har modtaget behandling i det private eller det offentlige.

Når man høre ordet patientskade, kan man foranlediges til at tænke, at man kun kan få erstatning ved behandlingsfejl på et hospital. Dette er dog ikke tilfældet. Du er nemlig også omfattet af dækningen, hvis du er blevet fejlbehandlet hos din kiropraktor, fysioterapeut etc. Det er ikke en betingelse for at du kan opnå dækning, at skaden viser sig under behandlingen eller lige efter. Viser skaden sig først, når du kommer hjem, vil du stadig være berettiget til erstatning, hvis det kan dokumenteres, at skaden er et resultat af den behandling, som du har modtaget.

Det har ikke betydning for dine erstatningsmuligheder, om personskade er indtrådt ved behandling af en fysisk skade eller psykisk sygdom.

Hvad er sundhedsfaglig behandling?

En betingelse for patientskadeerstatning er, at den personskade du er blevet pådraget, er en følge af en sundhedsfaglig behandling.

Definitionen på en sundhedsfaglig behandling er behandling udført af en autoriseret sundhedsperson. Det kan eksempelvis være en læge, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent etc.

Det er dog ikke udelukkende autoriseret sundhedsfagligt personale, som kan udføre sundhedsfaglig behandling. Det er nemlig tilladt at person handler på vegne af en autoriseret sundhedsperson. Et typisk eksempel på en ikke autoriseret sundhedsfaglig person der udføre sundhedsfagligbehandling er en pædagog, eller anden omsorgsperson på et bosted med behandling.

Hvor dækker erstatningsordningen?

Patientskade kan ske i forbindelse med alle former for sundhedsfaglig behandling. Med andre ord dækker erstatningsordningen alle former for sundhedsfagligbehandling, uagtet behandlingsstedet. Det er derfor uden betydning, om behandlingen har fundet sted i privat eller offentligt regi. Har det danske sundhedsvæsen henvist dig til behandling i udlandet, vil du tilmed være dækket af erstatningsordningen.

Hvor dækker erstatningsordningen ikke?

Erstatningsordningen har et bredt dækningsområde, dog er mulighederne for erstatning ikke fuldkomment uindskrænket. Erstatningsordningen dækker derfor ikke tilfælde, hvor du har pådraget dig en personskade under selvvalgt behandling i udlandet. Behandling udført på Grønland og Færøerne er ikke omfattet af Patienterstatningen.

Der er dog en undtagelse til ovenstående. For har du modtaget behandling på Færøerne før år 2012, da vil du kunne søge erstatning hos Patienterstatningen.

Gode råd

Har du været involveret i en trafikulykke og derved pådraget dig skade, vil du som udgangspunkt være berettiget til erstatning. Din mulighed for erstatning afhænger dog af en række forskellige aspekter. Nedenfor finder du gode råd, der kan have betydning for din mulighed for erstatning. 

• Noter info på skadevolderen
• Opsøge læge hurtigst muligt
• Anmeld skaderne til de relevante forsikringsselskaber

Typisk sagsforløb

Et typisk sagsforløb for trafikskader kan se således ud:

• Trafikulykken sker
• Du notere oplysningerne på skadevolderen
• Du undersøges af en læge (72 timer)
• Du kontakter en advokat
• Advokaten hjælper med indsamling af dokumentation og dialog med de involverede forsikringsselskaber
• Vores advokat forhandler med forsikringsselskaberne på dine vegne, og sørge for at du får den erstatning, som du har krav på.

Er du tilbageholdende med at opsøge advokat grundet omkostninger, er din bekymring delvist ubegrundet. Ved trafikulykker vil den ansvarlige skadevolders ansvarsforsikring som udgangspunkt dække dele af dine advokatomkostninger.

Personskade føreren

Er du fører af bilen som har været impliceret i et færdselsuheld, bør du anmelde skaderne til de respektive forsikringsselskaber.

Er du ved en soloulykke blevet påført personskade, er det ikke bilens ansvarsforsikring skaden skal anmeldelse til, men derimod din egen ulykkesforsikring. Skyldes ulykken derimod en anden bilist, da kan du anmelde skaderne til vedkommendes ansvarsforsikring.

Det er ikke blot den ansvarlige skadevolders ansvarsforsikring, som kan være forpligtet til at udbetale dig erstatning. Har du selv en ulykkesforsikring bør du tilmed anmelde skaden der.

Er uheldet ude i arbejdstiden og er du som fører blevet påført personskade, bør skaden anmeldes til forsikringsselskabet, hvor din arbejdsgiver har tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Personskade passager

Passagerer i et køretøj der har været involveret i en trafikulykke er som udgangspunkt også berettiget til erstatning. Som passager kan du kræve erstatning for de skader, som du er blevet påført hos det selskab, hvor bilen er ansvarsforsikret.

Har du selv en ulykkesforsikring, bør du også anmelde skaden der. Hvis du som passager er på arbejde, bør der tilmed rettes henvendelse til forsikringsselskabet, hvor din arbejdsgiver har tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Dokumentation

For at du kan kræve erstatning, er det en betingelse at dine symptomer/skader dokumenteres senest 72 timer efter skadens indtræden. At få skaden dokumenteret hurtigt efter dets indtræden er af stor betydning, da de såkaldte “straks-symptomer” typisk er afgørende i forsikringsselskabernes vurdering af din erstatning.

Dokumentationen af skaderne som er opstået kort tid efter ulykkens indtræden er ikke alene tilstrækkeligt for at få udbetalt erstatning. Symptomer som viser sig efter de første 72 timer skal tilmed dokumenteres. Disse symptomer kaldes også “bro-symptomer”.

“Bro-symptomerne” skal også dokumenteres, så det kan bevises, at gener og skader fortsat er tilstede, når erstatningen skal udmåles. Som følge af ovenstående er det derfor nødvendigt, at du i perioden fra trafikulykken og frem til det endelige erstatning laver en opgørelse og får dokumenteret de gener, der fortsat er tilstede.

Årsagssammenhæng

En typisk problematik ved personskade er at bevise at skaden faktisk udspringer af trafikulykken. Med juridisk sprogbrug kalder man det, at der skal foreligge den fornødne årsagssammenhæng.

Årsagssammenhæng er kort beskrevet, at skaden er et resultat af skadevolderens handling eller undladelser. I relation til en trafikulykke betyder det, at det blot er skaden efter trafikulykken, som er årsagen til, at man lider tab såsom tab af erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste osv.

Har du allerede inden trafikulykken helbredsmæssige problemer, vil forsikringsselskabet typisk forsøge at henvise til de forudbestående skavanker. Som følger heraf er det altid fornuftigt at søge rådgivning hos en kompetent advokat.