Advokatbistand til voldsofferskade

Generelle betingelser

Det fremgår af lov om erstatning fra staten til offer for forbrydelser hvilke betingelser, som skal opfyldes før, man er berettiget til erstatning.

Som offer skal du gøre følgende, hvis en anden har udsat dig for overgreb eller lignende, som kan straffes efter straffelovens bestemmelser:

• Overfaldet/krænkelsen skal anmeldes til politiet inden 72 timer
• Skaden skal være en personskade
• Erstatningsnævnet skal enten senest 2 år efter begivenheden eller 2 år efter endelige afsagt dom i straffesagen modtage din anmeldelse af erstatningskravet.

Det er ikke en betingelse for dine erstatningsmuligheder, at gerningsmanden er kendt eller faktisk bliver dømt i straffesagen.

Typisk sagsforløb

Her en kortfattet oplistning over forløbet af en voldsoffer erstatningssag.

• Handlingen sker
• Anmeldelse til politiet
• Politiet videresender til Erstatningsnævnet
• Involvering af bistandsadvokat
• Straffesagen behandles og der afsiges dom
• Udbetaling af erstatning, når posterne kan opgøres.

Ansøg om erstatning

Du kan søge voldsoffererstatning på to måder. Som offer kan du under straffesagen fremsætte dit krav på erstatning eller også kan du ansøge via Erstatningsnævnets ansøgningsformular.

Som offer kan du inden 2 år efter begivenheden ansøge om erstatning hos Erstatningsnævnet. Du vil skulle udfylde en ansøgningsformular som du får udleveret af politiet. Efter du har udfyldt formularen vil politiet sørger for at vedhæfte sagens akter, og derefter fremsende den til Erstatningsnævnet.

Erstatningsnævnet vil efter deres behandling af sagen træffe endelig afgørelse, og hvis du er berettiget til erstatning, vil den blive udbetalt til dig. 

Frister for anmeldelse

Har du været udsat for et voldeligt angreb på din person, der har resulteret i personskade? I så fald skal du være opmærksom på en række frister, der er afgørende for dine erstatningsmuligheder.

Det følger af Offererstatningsloven at erstatningen er betinget af, at du har anmeldt lovovertrædelsen til politiet inden 72 timer. Denne frist er dog ikke absolut, hvilket betyder at den kan fraviges hvis forholdene skulle tale herfor.

Yderligere er det en betingelse for Erstatningsnævnets behandling af sagen, at du som voldsoffer anmelder sagen inden 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået mod dig. Er der afsagt endelig dom i straffesagen, vil 2-års fristen blive regnet fra tidspunktet hvor dommen er endelig. Har politiet indstillet sin efterforskning, uden en efterfølgende straffesag, da regnes fristen fra politiets indstilling af efterforskningen.

Hvordan skal skaden dokumenteres?

Det er vigtigt, at du opsøger læge så hurtigt som muligt efter skadens indtræden. Lægen kan vurdere og notere de skader som er et resultat af volden, hvilket kan have stor betydning i straffesagen samt i forhold til dine muligheder for erstatning.

Når du har fået dokumenteret skaderne hos lægen, skal du huske at anmelde sagen til politiet. Anmeldelsen skal ske så hurtigt som muligt og senest 72 timer efter lovovertrædelsen har fundet sted. Har du fået noteret skaderne i din sygejournal samt anmeldt hændelsen til politiet, da kan sagen vurderes af Erstatningsnævnet. 

Fra straffesag til erstatning

Som voldsoffer kan man søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Der er dog en række betingelser, der skal opfyldes før nævnet vil acceptere ens ansøgning om erstatning.

Det følger af Offererstatningsloven at hændelsen skal anmeldes til politiet inden 72 timer. - Yderligere skal personskaden være et resultat af en overtrædelse af Straffeloven.

Trods det ifølge lov er en betingelse, at personskaden er sket ved overtrædelse af Straffeloven, er det ikke en betingelse at skadevolderen/gerningsmanden faktisk bliver dømt eller at straffesagen gennemføres ved domstolene. Det har derfor ikke indvirkning på din mulighed for erstatning, at gerningsmanden eksempelvis er under den kriminelle lavalder, er ukendt eller utilregnelig på gerningstidspunktet, hvormed vedkommende ikke kan dømmes efter Straffeloven.

Gerningsmanden er ukendt, mindreårig, utilregnelig etc.

Som voldsoffer kan du søge erstatning hos Erstatningsnævnet. For at Erstatningsnævnet vil behandle din sag, skal du have anmeldt hændelsen til politiet inden 72 timer, yderligere skal straffelovsovertrædelsen have resulteret i personskade.

At man som voldsoffer kan anmelde et erstatningskrav til Erstatningsnævnet bevirker, at du som skadelidte har mulighed for erstatning trods gerningsmanden er ukendt, utilregnelig på gerningstidspunktet eller mindreårig. Er gerningsmanden kendt, men frikendes vedkommende resulterer dette ikke i, at du som skadelidte afskæres fra at opnå erstatning.

Helbredelsesudgifter

Har du været udsat for et voldeligt overgreb, der har resulteret i en behandlingskrævende personskade, da vil du kunne få rimelige behandlingsudgifter dækket.

Det følger af Erstatningsansvarsloven, at den som er blevet erstatningsansvarlig, skal betale eventuelle helbredelsesudgifter til den som skaden har ramt.

De såkaldte helbredelsesudgifter er typisk udgifter til kiropraktor, fysioterapi, psykolog, medicin og lignende. Denne erstatningspost er dog en af de midlertidige poster, hvilket betyder, at du kan få omkostninger til behandling dækket til sagen afsluttes. Viser det sig ved sagens afslutning, at du i fremtiden vil have udgifter til behandling, da kan der fastsættes et éngangsbeløb som kompensation for fremtidige behandlingsudgifter.

Erstatning for helbredelsesudgifter giver dig kort fortalt mulighed for at få erstatning for udgifter, som du har haft til behandling for at kunne opnå bedst muligt helbredelse.

Tabt arbejdsfortjeneste

Har volden resulteret i, at du er midlertidig uarbejdsdygtig, da vil du kunne kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved Erstatningsnævnet. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er en såkaldt midlertidig erstatning, hvilket betyder at erstatnings berettigelsen ophører, så snart du kan genoptage dit arbejde i et vist omfang.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udgør det beløb, som du kunne forvente at tjene i perioden, hvor du ikke er arbejdsdygtig. Har du i perioden modtaget sygedagpenge eller anden kompensation for din uarbejdsdygtighed, vil det bevirke en reduktion af erstatningsbeløbet for tabt arbejdsfortjeneste.

Viser det sig, at du ikke bliver i stand til at varetage det samme arbejde som før personskaden, da bør det drøftes, om du er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

Godtgørelse svie og smerte

Godtgørelse for svie og smerte er en ikke-økonomisk godtgørelse, der kan betragtes som et plaster på såret. Det er en betingelse for udbetaling af denne godtgørelse, at du er syg i lovens forstand.

Det kræves derfor, at du er sygemeldt i et nærmere bestemt omfang, og tilmed modtager lægelig- eller anden behandling for de skader, som du er blevet påført. Står du uden for arbejdsmarkedet, og kan du på denne baggrund ikke betragtes som sygemeldt, er det afgørende for din mulighed for godtgørelsen, hvorvidt du er i stand til at genoptage de aktiviteter, du udførte før hændelsen. Er du ude afstand til dette, vil du blive betragtet som syg, uagtet at du ikke er sygemeldt.

Taksten for svie og smerte er i år 2022 215 kr. pr. sygedage og kan maksimalt beløbe sig til 83.000 kr. Får du fastsat dit mén, før du har fået det maksimale udbetalt, betyder det ikke at du fortsat er berettiget til godtgørelsen. Kan dit varige mén opgøres, ophøre retten til godtgørelse for svie og smerte.

Varigt mén

Godtgørelse for varigt mén er en kompensation, som du er berettiget til, når straffelovsovertrædelsen resulterer i en personskade af varig karakter. Det er sjældent muligt at konstatere de varige gener, lige efter skadens indtræden. Typisk kan man først vurdere méngraden når ens gener hverken bliver værre eller bedre.

Det er derfor ikke atypisk, at der går ét års tid fra hændelsen og frem til tidspunktet, hvor det er muligt at fastsætte méngraden.

Méngraden er en lægefaglig vurdering og tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervs Sikrings méntabel.

Tabellen er vejledende, hvilket betyder at den kan fraviges, hvis der skulle være grundlag for dette.

Hvis volden resulteret i flere skader vurderes alle skaderne samlet, hvorved der fastsættes én méngrad.

Tabt erhvervsevne

Er din personskade så invaliderende, at du ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, da vil du som udgangspunkt være berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Det er dog en betingelse for erstatning, at det kan sandsynliggøres, at skaden har medført et varigt erhvervsevnetab på minimum 15 %.

Er det bevist med overvejende sandsynlighed, at du er blevet påført et erhvervsevnetab på mindst 15 % vil Erstatningsnævnet videresende din sag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Patienterstatningen så, der kan udarbejdes en vejledende udtalelse angående størrelse af dit erhvervsevnetab. Vurderingen af hvilken erstatning du er berettiget til sker på baggrund af Erstatningsansvarsloven. Ifølge loven opgøres erhvervsevnetabet til forskellen mellem indtægten, som du ville have fået, hvis ikke du var blevet påført personskade sammenholdt med den indtægt, du er i stand til at tjene med skaden.

I opgørelsen er det ikke den øjeblikkelige indtægtsnedgang, som er afgørende for, hvilken erstatning du kan få, men derimod en vurdering af din indtjeningsevne for fremtiden, hvis skaden ikke var indtrådt.

Forsørgertabserstatning

Er du efterladt samlever/ægtefælle eller barn til en person, som er afgået ved døden grundet en straffelovsovertrædelse, da vil du være berettiget til forsørgertabserstatning.

I loven sondres der mellem forsørgertabserstatning til efterladte ægtefæller/samlever og børn. Nedenfor kan du læse mere om sondringen og blive klogere på, hvilke kriterier der skal være opfyldt, før du er berettiget til forsørgertabserstatning.

Tingsskade

Det fremgår af Offererstatningsloven, at du som offer for en straffelovsovertrædelse er berettiget til erstatning for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejendele.

Det er dog en betingelse for erstatning efter Offererstatningslovens § 1, stk. 2, at du tilmed er blevet påført personskade. Yderligere stilles der krav til, at skadevolderen kan henføres i én af følgende persongrupper: ;

• Tvangsanbragt person på institution under kriminalforsorgen.
• En anholdt med henblik på fængsling eller varetægtsfængsling.
• En person der er overført til institution uden for kriminalforsorgen.
• Person optaget i døgninstitution for børn og unge.
• Mental retarderet person der er optaget i længerevarende botilbud.
• Person der er indlagt eller tilbageholdt mod sin vilje på hospitalet.

Hvis ikke skadevolderen er omfattet af ovenstående, vil man på baggrund af den almindelige erstatningsret kunne kræve sine ødelagte ting erstattet. Den som er ansvarlig for, at tingen er beskadiget skal erstattet genstandens værdi på skadestidspunktet. Anderledes formuleret udgør erstatningen ikke genanskaffelsesværdien for en ny genstand.

Hvad laver Erstatningsnævnet?

Erstatningsnævnet og dets sekretariat (Civilstyrelsen) behandler ansøgninger om erstatning til voldsofre. Reglerne som nævnet arbejder ud fra findes i Offererstatningsloven og erstatningsopgørelsen sker på baggrund af reglerne i Erstatningsansvarsloven.

Når du anmelder en sag til Erstatningsnævnet, er det typisk sekretariatet, der laver det forberedende arbejde i sagen. Efter indstilling fra sekretariatet træffer Erstatningsnævnet afgørelse.

Nedenfor kan du læse mere om Erstatningsnævnets sagsbehandling.

Hvornår skal der senest indgives anmeldelse?

Har du været udsat for et voldeligt overgreb, der kan medføre straf ifølge Straffeloven, så kan du søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Som voldsoffer skal du dog være bekendt med de overordnede frister for anmeldelse af dit erstatningskrav.

Ifølge Offererstatningsloven skal du som offer anmelde hændelsen til politiet inden 72 timer. Hvis ikke du iagttager denne frist, vil Erstatningsnævnet afvise at behandle din erstatningssag.

Yderligere skal du kende til 2-års fristen. Det fremgår af Offererstatningsloven at Erstatningsnævnet ikke kan behandle en ansøgning om erstatning, hvis den indgives mere end 2 år efter overtrædelsen. Fristens begyndelsestidspunkt varierer dog alt efter, hvorvidt der er afsagt endelig dom i straffesagen eller om politiet har indstillet efterforskningen.

Klage over Erstatningsnævnets afgørelse

Har du søgt om erstatning hos Erstatningsnævnet men ikke fået det ønskede resultat, kan du rette henvendelse til nævnet.

Med andre ord er det ikke muligt at klage over Erstatningsnævnets afgørelse til en anden myndighed. Din “klage” til nævnet kan dog resultere i, at nævnet behandler din sag på ny. Typisk vil en genoptagelse af sagen kræve, at der foreligger nye oplysninger.

Ønsker nævnet ikke at genoptage sagen eller har genoptagelsen ikke medført et ændret resultat, har du to muligheder for at gøre opmærksom på din utilfredshed.

Du kan enten anlægge sag ved domstolene mod Erstatningsnævnet eller klage over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand.

Hvordan udbetales erstatningen?

Er din sag behandlet og har du fået tilkendt erstatning, udbetales den af Civilstyrelsen. Det fremgår af nævnets hjemmeside, at erstatningen udbetales 1-2 uger efter, du har modtaget nævnets afgørelse.

Har du selv søgt erstatning, vil din erstatning blive udbetalt til din Nemkonto. Har du derimod haft en anden til at søge på dine vegne, vil erstatningen kun blive udbetalt til vedkommende, hvis du har udfyldt og fremsendt en fuldmagt herpå.