Er grundlovsdag en fridag?
Grundlovsdag er den 5. juni hvert år. På grundlovsdag fejres ikrafttrædelsen af den første danske grundlov fra 1849.
Grundlovsdag er ikke en helligdag. Det er som udgangspunkt en almindelig arbejdsdag, hvorfor medarbejdere hverken har fri eller ret til helligdagstillæg. Det kan dog fremgå af din overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbog at du har ret til fri på grundlovsdag. Nogle arbejdspladser tilbyder en halv fridag. Det varierer ligeledes om man får løn ved fri på grundlovsdag, eller fridagen afholdes på egen regning.