Skal funktionæren have et opsigelsesvarsel i forbindelse med bortvisning?
I tilfælde hvor du ønsker at bringe et ansættelsesforhold til ophør, skal opsigelsesvarslerne som hovedregel følges. Udgangspunktet kan dog fraviges, såfremt det er nødvendigt at bortvise funktionæren.
Udviser funktionæren en særlig grov adfærd, kan du i visse situationer bortvise vedkommende. Adfærden skal kunne betragtes som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, for en bortvisning er retmæssig. Såfremt betingelserne for en bortvisning er opfyldt, har du ret til at bortvise funktionæren uden et opsigelsesvarsel. Vedkommende skal i den forbindelse fratræde sin stilling med øjeblikkelig virkning.