Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4476
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Har din medarbejder eller din medarbejders partner født, har vedkommende ret til forældreorlov. Den gravide har ret til 4 uger inden den forventede fødsel, hvilket den pågældende skal oplyse dig om 3 måneder forinden. Derforuden har både moren og faren/medmoren som udgangspunkt ret til 24 ugers forældreorlov. Medarbejderen skal forinden sin orlov have varslet dig herom.
Nedenfor kan du læse om forældreorlov for timelønnede. Såfremt dine medarbejdere er funktionæransatte, kan du læse mere om reglerne om forældreorlov her.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4476 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Timelønnede medarbejdere er ikke omfattet af funktionærloven, men derimod af barselsloven. Derforuden kan der være visse overenskomster, der er gældende. Det er ligeledes muligt at indgå aftaler med den enkelte medarbejder vedrørende forældreorlov. Her skal man dog være opmærksom på, at reglerne i barselsloven samt i eventuelle overenskomster overholdes.
Vi anbefaler, at man søger juridisk bistand, såfremt man ønsker at indgå en aftale vedrørende forældreorlov med sine medarbejdere. På den måde sikrer man, at aftalen ikke er i strid med gældende lov eller eventuelle overenskomster. Kontakt Sagførerne allerede i dag for vejledning herom. Første samtale er uforpligtende.
Det følger af loven, at moren har ret til 32 ugers forældreorlov efter sine 10 ugers orlov ved fødslen. Faren eller moren har ligeledes ret til 32 ugers forældreorlov, dog efter sine 2 ugers orlov ved fødslen. Medarbejderen har således en ret til fravær. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de skal modtage barselsdagpenge for hele perioden. Moren kan få 14 ugers forældreorlov med barselsdagpenge imens faren eller medmoren kan få 22 ugers forældreorlov med barselsdagpenge. Dette er foruden de uger, der afholdes orlov i forbindelse med fødslen.
Modtager dine medarbejdere ikke løn under barsel, vil de i stedet kunne modtage barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Det er dit ansvar at oplyse Udbetaling Danmark om medarbejdernes forældreorlov.
Udbetaler du løn til dine medarbejdere under deres forældreorlov, har du ret til refusion af barselsdagpengene. Den refusion du har ret til, vil svare til det beløb, som din medarbejder ville have haft ret til, hvis du ikke udbetalte løn til vedkommende. Du skal søge om refusion hos Udbetaling Danmark, for den løn du allerede har udbetalt til medarbejderen. Stopper du på et tidspunkt med at udbetale løn til medarbejderen, skal du oplyse Udbetaling Danmark herom, da medarbejderen i så fald selv har ret til at modtage barselsdagpengene.
Du skal være opmærksom på de frister, der gælder i forbindelse med anmodning om refusion, da en eventuel overskridelse heraf vil medføre, at din ret til refusion kan bortfalde.
Hvis du er i tvivl om, hvad der er mest fordelagtigt for dig - at udbetale løn under dine medarbejders barsel eller ej - er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at rådgive dig i netop din situation.
Det er i nogle tilfælde muligt for dine medarbejdere at udskyde dele af deres forældreorlov. For at dette er muligt, skal vedkommende have genoptaget sit arbejde fuldt ud. I visse tilfælde har medarbejderen ret til at afholde den gemte forældreorlov senere, men i andre tilfælde skal vedkommende have aftalt det med dig.
Medarbejderen har ret til at udskyde 5 uger af sin forældreorlov uden aftale med dig, hvorimod udskydelse af orlov der overstiger dette skal aftales. Har medarbejderen ikke afholdt henholdsvis 9 af ugerne inden barnet fylder 1 år og det resterende forældreorlov inden barnet bliver 9 år, vil orloven bortfalde.
Når medarbejderen ønsker at afholde udskudt orlov, skal den pågældende varsle dig senest 8 uger forinden påbegyndelsen af forældreorloven. Orloven skal afholdes sammenhængende, medmindre I aftaler andet indbyrdes. Kontakt gerne vores advokater, hvis du har spørgsmål herom.
Som far/medmor har du ret til at afholde 2 ugers forældreorlov ved fødslen med barselsdagpenge. Det kan også aftales, at de to uger afholdes fleksibelt over de første 10 uger, såfremt medarbejderen ønsker dette og at du accepterer det. Derforuden har faren/medmoren ret til 9 ugers forældreorlov, som er uoverdragelige. Disse uger skal afholdes inden barnet fylder 1 år. Faren/medmoren har yderligere ret til 13 ugers orlov, som dog kan overdrages til moren. Disse uger kan udskydes senest indtil barnet fylder 9 år, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Omvendt kan moren også overdrage sammenlagt 13 ugers forældreorlov til faren/medmoren. Heraf skal de 8 af ugerne afholdes af faren/medmoren inden 10 uger efter barnets fødsel.
Der er adskillige regler, der skal overholdes i forbindelse med forældreorlov. Vores advokater er klar til at give dig den nødvendige rådgivning. Hos Sagførerne er vi specialister i arbejds- og ansættelsesret. Har du spørgsmål om forældreorlov eller andre emner, kan du kontakte vores advokater via mail eller telefon. Du kan også udfylde vores kontaktformular nedenfor, så vender vi tilbage inden for 24 timer. Første samtale er uforpligtende.
Du kan også læse om funktionærers ret til forældreorlov her.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev