Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5527

Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

når de anmelder os på Trustpilot

Orlov

Reglerne om forældreorlov er mange og forholdsvis komplekse. Forældreorlov er både reguleret i funktionærloven og barselsloven. Derforuden skal der tages højde for eventuelle overenskomster, medarbejderes individuelle ansættelseskontrakter samt virksomhedens personalehåndbog. Her på siden kan du danne dig et overblik over, hvad der er gældende. Siden omtaler de nye barselsregler, der gælder for børn født den 2. august 2022 eller senere.

Har du spørgsmål eller brug for anden vejledning, er du velkommen til at kontakte vores advokater, som står klar til at hjælpe dig.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5527 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com

Forældreorlov


Nye barselsregler

I 2022 trådte der som nævnt nye barselsregler i kraft. Det betyder, at børn, der er født d. 2. august 2022 eller senere, er omfattet af de nye bestemmelser. De nye barselsregler har medført, at de 48 uger forældrene samlet har ret til forældreorlov, nu fordeles ligeligt mellem mor og far/medmor. Derfor er udgangspunktet, at begge forældre har ret til 24 ugers forældreorlov, hvoraf 11 af ugerne er øremærket og dermed uoverdragelige. Dette skal du være opmærksom på, da det betyder, at dine medarbejdere der er blevet far eller medmor pr. 2. august 2022 eller senere, har ret til længere forældreorlov end før de nye barselsreglers ikrafttræden.

Hos Sagførerne har vi kendskab til såvel den nye lov, samt den tidligere lov, som fortsat er gældende for børn født før d. 2. august 2022. Vi står klar til at hjælpe dig - så kontakt os endelig. Første samtale er uforpligtende. 

Regler for forældreorlov

Reglerne for forældreorlov følger delvist af funktionærloven. Derforuden kan der være fastsat regler i den overenskomst, som virksomheden følger. Yderligere kan der gælde forskellige regler inden for det offentlige, alt efter om det er kommunen, regionen eller staten.

Er du selvstændig, gælder der nogle andre regler i forbindelse med barslen. Som udgangspunkt har du ret til samme forældreorlov, som ikke-selvstændige har. Retten til at modtage barselsdagpenge, kræver dog at:

      • Du i minimum 6 måneder inden for de seneste 12 måneder har arbejdet minimum 18,5 timer om ugen.
      • Du har arbejdet den seneste måned, før du går på orlov
      • Der er overskud i din virksomhed
      • Du fysisk er sammen med dit nyfødte barn dagligt

Hvis du er usikker på, hvorvidt du opfylder ovenstående krav til modtage barselsdagpenge, skal du ikke tøve med at kontakte Sagførerne. Vores advokater står klar til at hjælpe dig med spørgsmål, du måtte have om forældreorlov og barselsdagpenge. 

Funktionærloven barsel

Det fremgår af funktionærloven, at en mor, der er funktionæransat, har ret til at modtage halv løn fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter. Det vil sige, at moderen har ret til halv løn i sammenlagt 18 uger. Såfremt vedkommende ligeledes er omfattet af en overenskomst, kan funktionæren have ret til fuld løn i hele eller dele af orloven. Kravene herfor samt hvor længe vedkommende har ret til løn under forældreorlov, afhænger af den enkelte overenskomst.

Det kan desuden følge af enten overenskomsten eller ansættelseskontrakten, at den funktionæransatte har ret til yderligere betaling under barsel. Dette vil ligeledes kunne fastsættes i virksomhedens personalehåndbog.


Såfremt dine medarbejdere er timelønnede, kan du læse mere om hvilke regler der gælder for dem her.

Graviditets- og barselsorlov

Graviditetsorlov er den orlov, som kvinden, der føder barnet, har ret til forinden vedkommende føder. De har ret til 4 ugers orlov inden den forventede fødsel. Den kvindelige medarbejder skal informere dig om det forventede fødselstidspunkt 3 måneder forinden. Det kan følge af en overenskomst eller medarbejderens ansættelseskontrakt, at den pågældende har ret til at påbegynde sin barselsorlov før 4 uger inden forventet fødsel. Heraf følger det typisk også, hvorvidt vedkommende har ret til løn under barsel.

Efter fødslen har både kvinden og faren/medmoren ret til at holde 2 ugers øremærket barselsorlov i forbindelse med fødslen. Herforuden er yderligere 9 uger øremærket til henholdsvis moren og faren/medmoren. De resterende 13 uger er overdragelige, såfremt den ene forælder ikke selv ønsker at afholde dem. De øremærkede uger bortfalder, såfremt medarbejderen ikke afholder dem.

Barselsdagpenge

Modtager medarbejderen ikke løn fra dig under barsel, har de ret til at modtage barselsdagpenge. Det er dit ansvar, som arbejdsgiver, at informere Udbetaling Danmark om din medarbejders barselsorlov, så de kan modtage barselsdagpenge. Dette skal du først gøre, når forældreorloven er påbegyndt. Herefter er det arbejdstagerens ansvar at sørge for, at de informationer om forældreorloven, du har givet til Udbetaling Danmark, er korrekte.

Modtager medarbejderen løn under en del af barslen, kan de først søge om barselsdagpenge, når lønnen stopper. Det er dig, der som arbejdsgiver skal informere Udbetaling Danmark, når lønnen under forældreorlov er stoppet.

Regler for fædreorlov

Selvom fædre har ret til øremærket barsel, og ønsker at afholde dette, er det ikke ensbetydende med, at du skal udbetale løn under barsel. Det afhænger af, om det er bestemt i den gældende overenskomst, eller det er fastsat i vedkommendes ansættelseskontrakt.

Er det hverken fastsat i overenskomsten eller ansættelseskontrakten, har faren ikke ret til løn under barsel. Vedkommende kan i stedet få barselsdagpenge. I så fald skal du som arbejdsgiver informere Udbetaling Danmark om faderens forældreorlov, for han kan modtage barselsdagpenge. Ved spørgsmål om fædreorlov, kontakt vores erhvervsadvokater, som er specialister inden for arbejds- og ansættelsesret. 

Forældreorlov udskudt

Det er muligt for dine medarbejdere at udskyde en del af deres forældreorlov. De første 2 uger af orloven, skal begge forældre holde i forbindelse med fødslen. Faren eller medmoren må dog gerne forlænge sine 2 ugers forældreorlov, ved at arbejde på nedsat tid. De 9 øremærkede uger skal afholdes inden barnet fylder et år. De øvrige uger kan som udgangspunkt udskydes og afholdes indtil barnet fylder 9 år.

Moren kan udskyde den forældreorlov, der ligger 10 uger efter barnets fødsel, hvorimod faren eller medmoren kan udskyde den forældreorlov, der ligger efter de 2 ugers orlov ved fødslen. Såfremt medarbejderen ønsker enten at udskyde eller forlænge sin forældreorlov, skal vedkommende aftale med dig, når han/hun ønsker at starte på arbejde igen. I de tilfælde arbejdstageren genoptager sit arbejde fuldt ud, har den pågældende retten til at udskyde 5 uger uden aftale. Det skal dog varsles.

Arbejdsgiver barsel

Driver du selvstændig virksomhed, har du som udgangspunkt fortsat ret til 24 ugers forældreorlov med barseldagpenge efter fødslen. Det samme gør sig gældende for din partner.

Det bemærkes dog, at reglerne om 9 uger øremærket barsel udelukkende gælder for lønmodtagere. Som selvstændig har du således udelukkende 2 ugers øremærket barsel, og de resterende 22 ugers barsel kan overdrages. Har du spørgsmål til, hvilke rettigheder du har som selvstændig, når det kommer til forældreorlov, er du velkommen til at kontakte vores advokater på telefon eller mail.

Advokat

Som det fremgår af ovenstående, er reglerne om forældreorlov ganske komplicerede. Der gælder desuden særlige regler for soloforældre. adoptivforældre og forældre der får tvillinger eller flere børn. Er du i tvivl om reglerne for dine medarbejdere, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan yde konkret rådgivning.

Hos Sagførerne er vi eksperter inden for arbejds- og ansættelsesret. Du kan kontakte vores advokater på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål om forældreorlov eller andet. Det er desuden muligt at udfylde vores kontaktformular nedenfor, så kontakter vi dig indenfor 24 timer. Første samtale er uforpligtende.

Du kan også læse om timelønnedes ret til forældreorlov her.

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon