Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - helt gratis og uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.

Indsend

Ring og få hurtigt svar: 8743 5522

Den første samtale er gratis

Advokater med speciale i personskadeerstatning


Hvilken erstatning du har krav på afhænger af hvornår og hvordan, du er kommet til skade. Der kan derfor ikke gives en skabelon for hvilke erstatningsposter du kan kræve, da der for visse skader gælder særlige regler for erstatningsopgørelsen. 

Her på siden kan du dog læse mere generelt om de mest almindelige erstatningsposter, der typisk har relevans hvis en anden er skyld i, at du er blevet påført personskade. 

Kontakt vores specialiserede advokater

Jens Røjmer Søndergaard - Advokat (H)

Niels Henning Lund Nørmølle - Advokat

Ring på tel.: 8743 5522

Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Indhold


Svie og smerte

Godtgørelse for svie og smerte dækker udelukkende tab af ikke-økonomisk skader, hvilket betyder at godtgørelsen udbetales, trods tabet ikke kan vurderes ud fra en objektiv økonomisk målestok. Det følger dog af Erstatningsansvarsloven, at en række betingelser skal opfyldes, før du er berettiget til svie og smerte godtgørelse. Du kan læse mere om de førnævnte betingelser, gældende satser samt hvornår retten til godtgørelse ophører nedenfor.

Betingelser for udbetaling af godtgørelsen

Godtgørelsen for svie og smerte er én af erstatningsposterne i Erstatningsansvarsloven § 3. At godtgørelsen fremgår af loven, betyder at en anden skal være ansvarlig for den personskade du er blevet påført.

Som udgangspunkt er det yderligere en betingelse, at du betragtes som ‘syg’ i lovens forstand. Før i tiden blev der sondret mellem sengeliggende og oppegående. Denne sondring anvendes dog ikke længere. I dag er det blot en betingelse at du være sygemeldt og yderligere er undergivet en vis lægelig eller anden behandling. Hvis du opfylder ovenstående opfylder du betingelserne, hvormed du kan kræve godtgørelse for svie og smerte. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at en delvis sygemelding i konkrete tilfælde er tilstrækkelig til opfyldelse af ‘syge-kriteriet’.

Undtagelsesvist kan der udbetales godtgørelse for svie og smerte, trods du ikke er sygemeldt. Et eksempel herpå vil være, hvis du som følge af ulykken er blevet pådraget personskade, der har resulteret i fysiske gener. Generne har dog ikke resulteret i, at du er fuldt uarbejdsdygtig, men at du kan varetage dit arbejde, trods betydelige gener.

Satser for svie og smerte (2022)

Ifølge Erstatningsansvarsloven er du berettiget til et beløb for hver dag, du er syg. I år 2022 udgør den daglige sats 215 kr. og samlet kan godtgørelsen ikke overstige 83.000 kr.


Afgørende for hvilken sats der skal anvendes er tidspunktet, hvor godtgørelsen kan kræves betalt. Med andre ord vil det være taksten i år 2020, som skal anvendes, hvis du på dette tidspunkt kunne kræve godtgørelsen udbetalt.

Ophøre af retten til godtgørelse

Retten til godtgørelse for svie og smerte har karakter af en midlertidig erstatningspost. Dette betyder, at retten til godtgørelsen ophører på et tidspunkt.
Retten til godtgørelse for svie og smerte ophører i følgende tilfælde:

    • Du er ikke længere ‘syg’
    • Du er ikke længere i behandling
    • Du har fået udbetalt det maksimale beløb på 83.000 kr. (2022)

Tabt arbejdsfortjeneste

Er en anden skyld , at du for en periode er uarbejdsdygtig, grundet en personskade, da vil du som udgangspunkt være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.


Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kræves typisk, når du som følge af skaden har tabt lønindtægt. Situationen er dog forskellig alt efter om du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Er du selvstændig erhvervsdrivende kræves det, at du har mistet indkomst som følge af skaden. Erstatningen dækker tilmed, hvis du ikke er blevet kompenseret i fuldt omfang ved udbetaling af sygeløn.

Hvornår er du berettiget?

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste betegnes som en af de midlertidige erstatningsposter. Dette betyder, at du er berettiget til erstatning frem til tidspunktet, hvor du igen er arbejdsdygtig, eller til det vurderes, at din erhvervsevne er forringet med 15 pct. eller mere.

Lønmodtagere

Som lønmodtager er du berettiget til erstatning, hvis du har lidt et indtægtstab som følge af skaden. Med andre ord er du berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til tidspunktet, hvor du kan genoptage dit arbejde. Vurderes det at din erhvervsevne er faldet med 15 pct. eller mere stopper retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Du vil derimod være berettiget til erhvervsevnetabserstatning.  

Ikke i beskæftigelse

Var du uden beskæftigelse på tidspunktet for skadens indtræden, da udelukker dette ikke din mulighed for erstatning. Det er dog en betingelse, at du kan dokumentere, at du kun står uden for arbejdsmarkedet midlertidigt, og at du dermed ville være kommet i arbejde, hvis skaden ikke var sket. Har du kun kortvarigt stået uden for arbejdsmarkedet, da bliver det lettere at dokumentere, at du er berettiget til erstatning.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Er du selvstændig erhvervsdrivende, er du berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis skaden har bevirket en nedgang i indtjeningen. Det at der objektivt kan konstateres en fald i indtjeningen er ikke alene tilstrækkeligt, da det skal kunne bevises, at skaden er årsagen hertil.  

Skadelidte har forladt arbejdsmarkedet

Har du definitivt forladt arbejdsmarkedet, er du ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nogle pensionister arbejder trods alderen i et bijob. Uagtet at du som pensionist har et bijob, da antager arbejdet typisk en så spinkel karakter, at det ikke vil berettige dig til erstatning. 

Hvordan beregnes erstatningen?

Erstatningen beregnes som forskellen mellem din forventelige/sædvanlige indkomst før skaden, fratrukket din indkomst efter skaden. I din indkomst medtages feriegodtgørelse, pension m.v.

Lønmodtager

Som lønmodtager med fast indtjening, vil erstatningsberegningen tage udgangspunkt i din indtjening på skadestidspunktet. Havde du på skadestidspunktet en usædvanlig høj indtægt, kan dette resultere i, at indtægten ikke kan danne grundlag for erstatningsberegningen. Vurderes det, at du ikke vil have samme indtægt i sygeperioden som hidtil, da vil dette tilmed kunne begrunde nedsættelse af erstatningsbeløbet.

Selvstændigt erhvervsdrivende 

Er du selvstændig erhvervsdrivende, har det betydning for erstatningsberegningen, om driftsresultatet og indtjeningen er påvirket af din skade. Beregningen vil ifølge praksis tage udgangspunkt i årsindkomsten de seneste 3 år før skadens indtræden. Er disse regnskaber ikke retvisende kan flere eller færre regnskaber blive lagt til grund.

Uden for arbejdsmarkedet

Har du stået uden for arbejdsmarkedet, men vurderes det, at du er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da vil beregningen være forskellig afhængig af den konkrete situation. Beregningen kan blandt andet tage udgangspunkt i en forventet fremtidig indtægt. Har du kun haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, kan beregning tilmed tage udgangspunkt i taksten for kontanthjælp.

Varigt mén

Godtgørelse for varigt mén betegner den godtgørelse, du er berettiget til, hvis du er blevet påført skade som har resulteret i daglige gener. Med andre ord skal godtgørelsen kompensere dig for de ikke-økonomiske skade ved den varige forringelse af dit helbred.

Vurderes det, at skaden har resulteret i varige gener, skal din méngrad vurderes. Hvilken méngrad skaden har påført dig beror på en medicinsk vurdering. Følgende momenter er uden betydning for vurderingen; køn, alder, beskæftigelse. Anderledes formuleret er vurderingen ens for alle, da generne påvirker mennesker ens uanset køn, alder, beskæftigelse osv. Når méngraden skal fastsættes anvendes méntabellen udarbejdet af arbejdsmarkedets erhvervssikring.

Hvordan beregnes godtgørelsen?

Når godtgørelsen skal beregnes afhænger godtgørelsen af den fastsatte méngrad. Taksten pr. mén reguleres årligt og i 2022 udgør taksten 9.505 kr. pr. pct. mén.

Trods alder ikke har indvirkning på fastsættelsen af selve méngraden, indvirker din alder på beregningen af godtgørelsen. Det følger af Erstatningsansvarsloven § 4, stk. 2, at hvis du som skadelidt var fyldt 40 år ved skadens indtræden, da vil din godtgørelse blive nedsat med 1 pct. for hvert år, du er ældre end 39 år. 


Er du som skadelidt fyldt 60 år, vil godtgørelsen yderligere bliver nedsat med 1. pct. for hvert år, du er ældre end 59 år. Er du ved skadens indtræden fyldt 69 år, vil erstatningen ikke blive nedsat yderligere end ovenstående.

Erhvervsevnetab

Har din personskade resulteret i, at du ikke længere kan varetage dit arbejde, da kan du være berettiget til erstatning for tabt erhvervsevne. Erhvervsevnetab adskiller sig fra erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da erstatning for erhvervsevnetab kun udbetales, når det vurderes, at skaden er af varig karakter.

Med andre ord er det en betingelse for Erhvervsevnetabs erstatning, at du lider varigt tab eller at din evne til at skaffe  indtægt er blevet forringet. Det skal dog hertil nævnes, at du ikke er afskåret fra erstatning, hvis du efter genoptagelse af dit arbejde konstaterer, at du ikke kan varetage det længere grundet skaden. 

Vurdering af dit erhvervsevnetab

Første moment i vurderingen af dit erhvervsevnetab er en vurdering af dine indtjeningsmuligheder, hvis skaden ikke var sket. Det er din indtjeningsmuligheder på tidspunktet for bedømmelsen, der lægges til grund, hvormed din indtjening på skadestidspunktet ikke er afgørende.

Andet moment i vurderingen er hvad man med rimelighed kan forvente, at du som skadelidte kan tjene uden hensyn til skaden, din alder, uddannelse m.v. Med andre ord er dette et udtryk for det almindelige erstatningsretlige princip om tabsbegrænsningspligt.

Midlertidig ctr. endelige afgørelse

Midlertidigt afgørelse af dit erhvervsevnetab:

Det er en grundlæggende erstatningsbetingelse, at du har lidt et varigt erhvervsevnetab. Trods dette er der mulighed for, at der kan træffes en midlertidig afgørelse af din erhvervsevne. Beregningen af dit midlertidige erhvervsevnetab varierer alt efter, om skaden kan kategoriseres som en arbejdsskade, eller en skade der er sket i dit privatliv.

Hvis skaden er sket i arbejdstiden, og din erhvervsmæssige situation ikke er afklaret endeligt, kan der foretages en midlertidig vurdering. Vurderingen foretages på baggrund af hvad det forventes at din endelige situation bliver. Det er derfor væsentligt, at det vurderes, at du i fremtiden vil få et erhvervsevnetab på minimum 15 pct. Hvis skaden er sket i privat regi vil udmålingen af en midlertidig erstatning blive foretaget på baggrund af et skøn over, hvad det varige tab vil udgøre. Vurderes det, at du med tiden vil kunne varetage dit arbejde i samme omfang som før skadens indtræden, da vil der ikke blive udbetalt erstatning på baggrund af den midlertidige afgørelse.

Endelig afgørelse af dit erhvervsevnetab:

Er skaden varig og er din erhvervsmæssige situation afklaret, da vil der blive truffet en endelige afgørelse. Det følger dog af loven, at din erhvervsevne skal være faldet med minimum 15 pct. Yderligere skal det i vurderingen kunne konkluderes  at nedgangen i din erhvervsevne faktisk skyldes personskaden, og ikke andre forhold.

Uden for beskæftigelse

Var du uden for beskøftigelse på tidspunktet for skadens indtræden, da udelukker dette ikke automatisk din mulighed for erstatning for erhvervsevnetab. I vurderingen bliver der blandt andet lagt vægt på, hvilken tilknytning du har haft til arbejdsmarkedet. Modtager du eksempelvis arbejdsløshedsunderstøttelse, kan dette være et moment der peger i retningen af, at du vil være kommet i arbejde igen.

Har du derimod stået uden for arbejdsmarkedet i en årrække, vil det formentligt være vanskeligt at dokumentere, at du ville være kommet i arbejde, såfremt skaden ikke var indtrådt. Med andre ord vil mangeårig modtagelse af kontanthjælp, ikke pege i retning af at du vil være kommet i arbejde.

Modtog du på skadestidspunktet førtidspension eller efterløn, da vil du som udgangspunkt være afskåret fra at modtage erstatning for erhvervsevnetab. Du vil dog være berettiget til erstatning for mistet efterlønspræmie, hvis skaden resulterer i, at du går på efterløn tidligere end ventet.

Forsørgertabserstatning

Forsørgertabserstatning udbetales til de efterladte, hvis personskaden medfører døden. I Erstatningsansvarsloven sondres der mellem forsørgertabserstatning til efterladte ægtefæller/samlevere og forsørgertabserstatning til børn.

Du kan læse mere om denne sondring nedenfor.

Forsørgertabserstatning til ægtefælle/samlever

Er din ægtefælle afgået ved døden grundet personskaden, da vil du som udgangspunkt være berettiget til forsørgertabserstatning. Det er dog en betingelse for erstatningsudbetalingen, at der mellem dig og den afdøde var en gensidig retlig forsørgelsespligt. Hvis du og afdøde ikke havde indgået ægteskab på tidspunktet for dødsfaldet, afgøres din mulighed for erstatning af ved en vurdering af, om jeres samliv frem til dødsfaldet kan sidestilles med et ægteskabsligt forhold.


Erstatningsansvarslovens § 13
 foreskriver, at erstatningen udgør 30 pct. af den erstatning, som afdøde antages at ville have opnået ved et fuldstændigt erhvervsevnetab.


Ifølge Erstatningsansvarsloven § 9 vil erstatningsbeløbet dog blive nedsat med 1 pct. for hvert år, den afdøde er ældre end 29 år. Var afdøde fyldt 55 år, nedsættes forsørgertabserstatningen med yderligere 2 pct. for hvert år. Erstatningen bliver dog ikke nedsat yderligere, hvis den afdøde var fyldt 69 år på skadestidspunktet.  

Forsørgertabserstatning efterladte børn

Har den afdøde efterladt sig børn, som vedkommende havde legal forsørgelsespligt for, vil disse være berettiget til forsørgertabserstatning. Anderledes formuleret betragtes de berettigede efterladte børn som afdødes biologiske børn og adoptivbørn. Havde afdøde reelt forsørgelsespligt for andre børn, bevirker dette ikke at disse er berettiget til forsørgertabserstatning. 


Er barnet på tidspunktet for dødsfaldet fyldt 18 år, er der som udgangspunkt ikke længere en forsørgelsespligt for afdøde, hvormed barnet ej heller er berettiget til erstatning. Føromtalte udgangspunkt har dog én undtagelse, hvilket betyder, at afdøde ifølge Lov om børns forsørgelse kan være pålagt at bidrag til undervisning og uddannelse, frem til barnet fylder 24 år.


Erstatningen fastsættes på baggrund af det normalbidrag , der var gældende på tidspunktet, hvor afdøde pådrog sig personskaden.

Advokatomkostninger

Muligheden for erstatning for afholdte advokatomkostninger varierer alt efter skadestilfældet. Det er dog fælles for alle skadessituationer, at du som skadelidte vil kunne få dækket rimelige advokatomkostninger af en ansvarlige skadevolder.


Har du eksempelvis været impliceret i en trafikulykke, hvor du er blevet påkørt af en anden bilist, da vil du som udgangspunkt kunne kræve dine advokatomkostninger dækket hos det selskab, hvor bilisten har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring. 


Kort sagt vil du i tilfælde, hvor en anden bærer ansvaret for skadens indtræden kunne kræve, at vedkommende betaler rimelige advokatomkostninger.


Typisk vil erstatningen for afholdte advokatomkostninger ikke modsvare de reelt afholdte udgifter fuldt ud. Erstatningen kan derfor betragtes som et tilskud til de samlede advokatomkostninger.

Behandlingsudgifter

Har du været involveret i en ulykke, hvor en anden kan holdes ansvarlig for personskaden, som du er blevet påført, da vil du kunne kræve erstatning for dine helbredelsesudgifter.


Det er en betingelse for erstatning for helbredelsesudgifter, at de er rimelige og relevante for helbredelsen af skaden.  Anderledes formuleret omfatter erstatningen således udgifter til almindeligt anerkendte behandlinger, som anses for helbredende. Behandlinger der ikke er nødvendige, men som anbefales af læge eller anden sundhedsfaglig person, kan dog også erstattes.


Typiske behandlingsudgifter som du kan kræve erstattet, er behandlinger hos speciallæger, tandlæger, kiropraktorer m.v. Du kan ikke blot kræve erstatning til behandlingsudgifter, men tilmed udgifter til medicin, hjælpemidler eller proteser.


Det er en betingelse for udbetaling af erstatning, at behandlingen har dokumenteret effekt. Med andre ord vil udgifter til alternativ behandling ikke kunne kræves erstattet. Yderligere følger det af det almindelige erstatningsretlige princip, at skadelidte har en tabsbegrænsningspligt. Dette betyder, at du ej heller kan kræve udgifter til behandling erstattet, såfremt du kunne have modtaget tilsvarende behandling i det offentlige.

Overgangsbeløb

Overgangsbeløbet udbetales i de tilfælde, hvor personskaden har medført døden. Overgangsbeløbet er et standardiseret éngangsbeløb, der udbetales til den efterladte ægtefælle/samlever, eller en anden efterladt hvis særlige momenter taler herfor.


Overgangsbeløbet er tænkt som en kompensation for de udgifter, der er forbundet med et dødsfald. Beløbet er derfor tiltænkt udgifterne til begravelse, flytteudgifter for den efterladte, eller andre udgifter, der er et direkte resultat af dødsfaldet. Det skal dog hertil nævnes, at udbetalingen af overgangsbeløbet afskærer dig fra at få udbetalt erstatning for begravelsesomkostningerne.


Overgangsbeløbet udgør 179.000 kr. i år 2022.

Begravelsesomkostninger

Hvis personskaden har medført døden, da vil de efterladte blandt andet stå tilbage med udgifter til begravelsen. Hvis personskaden er forvoldt af en ansvarlig skadevolder, er det dog muligt at kræve udgifterne hertil erstattet.

Det er dog kun rimelige begravelsesudgifter, der kan kræves erstattet. Hvad der er rimelige udgifter er altid en konkret vurdering, men som udgangspunkt vil udgifter til en bedemand, kisten og blomster være at betragte som almindelige begravelsesomkostninger.


Hovedkontor

Herlev kontor

kort
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2022 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon