Hos Sagførerne oplever vi i praksis, at der ofte kan opstå tvivl om, hvornår og hvordan huslejen kan reguleres. Reglerne er komplekse og afhænger blandt andet af ejendommens type, lejemålets indgåelsestidspunkt og den konkrete reguleringsform. Vi rådgiver om dine muligheder og hjælper med at sikre, at lejereguleringen sker korrekt og i overensstemmelse med gældende regler – uanset om du er lejer eller udlejer.
Det er helt uforpligtende
Ligesom på andre lejeretlige områder er det også ved lejeregulering relevant, om der er tale om et erhvervslejemål eller et beboelseslejemål, da dette har afgørende betydning for, hvilke regler der finder anvendelse, og i hvilket omfang lejen kan reguleres.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4478 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Reglerne om huslejeregulering i beboelseslejemål er omfattende og afhænger blandt andet af ejendommens opførelsestidspunkt, lejemålets karakter samt om ejendommen er beliggende i en reguleret eller ureguleret kommune. Huslejen kan reguleres på forskellige måder, men det er vigtigt, at man overholder reglerne for eksempelvis varsling og dokumentation.
Da reglerne er komplekse og ofte giver anledning til tvivl i praksis, kan det være en fordel at søge juridisk rådgivning for at sikre, at en huslejeregulering gennemføres korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.
Ved beboelseslejemål er udgangspunktet, at udlejer er bundet af den aftalte husleje, når denne først er fastlagt. Hvor lejen fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt leje, kan udlejer dog kræve en huslejeforhøjelse som følge af stigende driftsomkostninger. Driftsomkostninger omfatter blandt andet udgifter til forsikringer, skatter og afgifter samt udvendig vedligeholdelse.
En huslejeforhøjelse som følge af stigende driftsomkostninger skal som udgangspunkt varsles med tre måneder, før forhøjelsen træder i kraft.
Hvis huslejen er fastsat efter det lejedes værdi, beregnes huslejen på baggrund af en sammenligning med lignende lejemål i området. Ved sammenligningen tages der hensyn til lejemålenes kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Det er alene, hvis huslejen er lavere end lejen for tilsvarende lejemål, at der kan kræves en huslejeforhøjelse.
Hvis udlejer ønsker en huslejeforhøjelse, fordi lejen er lavere end det lejedes værdi, skal forhøjelsen varsles, og dette skal som udgangspunkt være med tre måneders varsel, før forhøjelsen træder i kraft.
Hvis lejemålet forbedres i en sådan grad, at det lejedes værdi stiger, vil der kunne ske huslejeforhøjelse. Denne stigning kan dog alene modsvare forøgelsen af det lejedes værdi. Hvis der til lejemålet er tilknyttet en konto til forbedringer, skal midlerne på kontoen være brugt, før det bliver aktuelt at kræve huslejeforhøjelse.
Det er muligt, at huslejen reguleres én gang årligt efter det aktuelle nettoprisindeks. Huslejen vil stige med samme procentdel, som nettoprisindekset stiger med. Hvis huslejen skal reguleres efter nettoprisindekset, skal det være skrevet i lejekontraktens § 11 om særlige vilkår. Da denne huslejestigning allerede er anført i lejekontrakten, skal den ikke varsles.
Der gælder aftalefrihed mellem lejer og udlejer, men adgangen til at aftale huslejeregulering afhænger af lejemålets karakter. For beboelseslejemål forudsætter huslejeregulering hjemmel i lejelovgivningen, og eventuelle aftaler om regulering kan alene indgås inden for de rammer, som lovgivningen opstiller. For erhvervslejemål gælder der derimod en videre aftalefrihed, dog inden for rammerne af de almindelige aftaleretlige regler.
For erhvervslejemål kan parterne kræve lejen reguleret til markedslejen, hvis den aftalte leje er væsentligt højere eller lavere end markedslejen. En sådan regulering kan dog tidligst kræves fire år efter lejeforholdets begyndelse eller fire år efter den seneste lejeregulering.
I praksis er der ofte en reguleringsklausul, der sikrer en løbende regulering af lejen. Dette kan eksempelvis være aftale om:
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev