Hos Sagførerne kan vi tilbyde rådgivning i forbindelse med:
Det er helt uforpligtende
En opsigelse af et lejemål indebærer, at enten udlejer eller lejer formelt bringer lejeforholdet til ophør. En gyldig opsigelse skal opfylde en række krav. Netop derfor er det en god idé, at have en advokat med på råd, når man ønsker at opsige et lejemål.
Der er både forskel på opsigelse i forbindelse med boliglejemål og erhvervslejemål samt lejerens adgang til at opsige og udlejerens adgang til at opsige, hvilket du kan læse mere om på denne side. Har du brug for juridisk vejledning, er du velkommen til at kontakte vores advokater, som har stor ekspertise inden for lejeretten.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4478 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Ønsker du som udlejer at opsige et erhvervslejemål, afhænger mulighederne af lejemålets type. Udgangspunktet er, at et erhvervslejemål ikke frit kan opsiges, medmindre særlige regler gælder.
Udlejer kan frit opsige, hvis der er tale om:
Restaurations-, butiks- eller kiosklejemål i f.eks. banegårde, parker, teatre m.v. (3 måneders varsel)
Garager, stalde og lignende (1 måneds varsel)
For øvrige erhvervslejemål, som kontorer, værksteder og industrilokaler, kan opsigelse kun ske når:
Udlejer selv skal bruge lokalet
Ejendommen skal ombygges eller nedrives
Lejer ikke overholder god skik og orden
I tilfælde hvor lejemålet er erhvervsbeskyttet, kan det få betydning for udlejers opsigelses muligheder. Du kan læse mere om erhvervsbeskyttede lejemål her.
Vi hjælper dig med korrekt opsigelse, så processen bliver juridisk korrekt og skaber tryghed.
Lejer kan som udgangspunkt frit opsige et erhvervslejemål. Der følger ingen begrænsninger herfor af erhvervslejeloven.
Det vil således skulle fremgå af erhvervslejekontrakten, hvis lejers opsigelighed er begrænset. Der kan for eksempel være aftalt uopsigelighed over for udlejeren. Desuden vil lejeren skulle overholde en eventuelt aftalt opsigelsesperiode. Er der ikke aftalt andet, vil opsigelsesperioden for lejer være 3 måneder til den første i måneden.
Som udgangspunkt kan en udlejer ikke frit opsige en lejer, der anvender boligen i privatøjemed. Det betyder, at lejere der anvender lejemålet som sin private bopæl, er særligt beskyttede.
Såfremt udlejer ønsker at opsige et boliglejemål, skal det ske skriftligt med minimum 1 års varsel, og være begrundet i et af følgende forhold:
Udlejer ønsker selv at benytte lejemålet,
Lejemålet skal nedrives eller ombygges eller
Lejer har ikke overholdt god skik og orden.
Ved opsigelse skal lejeren informeres om:
Årsagen til opsigelsen og
Vedkommendes ret til at gøre skriftlig indsigelse ved uenighed.
Hvis disse oplysninger ikke gives, er opsigelsen som udgangspunkt ugyldig.
Hos Sagførerne rådgiver vi om opsigelse af almene boliglejemål. Vi sikrer korrekt proces og hjælper med at undgå juridiske fejl, som kan skabe utryghed og blive dyre. Kontakt vores advokater via telefon eller mail for vejledning.
Lejer har som udgangspunkt ret til frit at opsige et lejemål. Dog kan retten til opsigelse begrænses, hvis der i lejekontrakten er aftalt en uopsigelighedsperiode. I denne periode kan lejer ikke opsige lejemålet.
Opsigelsen skal som hovedregel ske med mindst 3 måneders varsel og med virkning fra den 1. i måneden. Det er dog muligt at aftale en længere opsigelsesperiode i lejekontrakten.
Hos Sagførerne rådgiver vi om opsigelse af lejemål og sikrer, at opsigelsen overholder alle juridiske krav. Kontakt os, hvis du ønsker tryghed og professionel vejledning i processen.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev