Kontakt

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - helt gratis og uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.

Indsend

Læs vores Persondatapolitik

Ring og få hurtigt svar: 8743 5522

Den første samtale er gratis.

Syn og skøn, når du vil vide, hvem der har ret?

Indenfor bygge- og boligområdet er syn og skøn velegnet til at afgøre uenigheder, og syn og skøn benyttes særligt til at fastslå:

  • Er der en skade eller en mangel?
  • Hvad årsagen er til en skade eller en mangel?
  • Hvordan skaden eller manglen udbedres håndværksmæssigt korrekt?
  • Hvad udbedringen af skaden eller manglen koster?


Udgifterne til syn og skøn kan være dækket af din retshjælpsforsikring og kan gennemføres:

  • Uden at der anlægges en retssag.
  • Før eller under en retssag.
  • Under en voldgiftssag.


Kontakt os på telefon 8743 5522 eller skrive til os via vores kontaktformular, så vi kan vurdere, om din sag egner sig til syn og skøn, og om et syn og skøn er dækket af din retshjælpsforsikring. Vi sender dig ikke en regning, uden at det er aftalt med dig. Derfor sender vi dig også altid en ordrebekræftelse, hvis vi indtræder i din sag.

Guide til syn og skøn

Hvis du oplever uenigheder i din bolig-, entreprise- eller forsikringssag, kan det måske være nødvendigt at få foretaget syn og skøn. Her kan du blive klogere på hvad syn og skøn er, hvordan det fungerer, og om det kan blive relevant i din sag.

Hvad er syn og skøn?

Syn og skøn er et værktøj, som kan tages i brug for at få afgjort en tvist i en retssag. I nogle tilfælde kan syn og skøn også bruges for at få afdækket, om der er grundlag for at føre en retssag.

Ved et syn og skøn får man en skønsmand til at foretage en besigtigelse (synet) og derefter give sin bedømmelse af sagen (skønnet). Ideen er, at man, ved at få en uafhængig og sagkyndig fagperson til at se på sagen, kan få en mere objektiv bedømmelse af sagens forhold.

For at kunne foretage et syn og skøn, skal der forinden fastsættes en overordnet ramme og spørgsmål, som skønsmanden skal svare på. Formålet er at sikre, at skønsmanden forholder sig til det, som tvisten drejer sig om, og at der opnås konkrete svar.

Spørgsmålene udformes på baggrund af parternes ønsker. Spørgsmålene skal være neutrale og relevante i forhold til det tema, som ønskes belyst. Hvis der stilles spørgsmål, som ikke opfylder disse kriterier, kan retten nægte, at disse spørgsmål bliver stillet.

Når skønsmanden har foretaget sin besigtigelse, afgiver han en erklæring, hvor han om muligt svarer på de stillede spørgsmål. Erklæringen er ofte af stor betydning, når retssagen efterfølgende skal afgøres. Derfor er det også særligt vigtigt, at der stilles de ’rigtige’ spørgsmål.


Hvad er et skønstema?

Skønstemaet er de spørgsmål, som parterne ønsker, at skønsmanden besvarer. Det er et krav, at skønstemaet indeholder en indledende beskrivelse af rammerne og baggrunden for besvarelsen.

Selvom det i udgangspunktet er op til parterne selv, hvilke spørgsmål der stilles og hvordan de formuleres, er der visse krav.

Spørgsmålene skal være neutrale, konkrete og relevante. Der må altså ikke stilles spørgsmål, hvor det forsøges, at få skønsmanden til at nå et bestemt resultat. Der må heller ikke stilles spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens kompetenceområde. Der må ej heller stilles spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.

Hvordan vælges skønsmanden?

Både du og din modpart kan selv komme med forslag til, hvem der skal være skønsmand. I sidste ende er det dog retten, som bestemmer, hvem der skal udpeges som skønsmand.

Det er i sagens natur ikke hvem som helst, der kan udpeges som skønsmand. Først og fremmest skal skønsmanden have den nødvendige og relevante faglige viden. Derudover skal skønsmanden være uafhængig og neutral. Det betyder blandt andet, at skønsmanden ikke må have relationer til en af parterne, som afskærer ham fra at agere som skønsmand.

Når parterne skal finde forslag til, hvem der skal udpeges som skønsmand, sker det ofte sådan, at de indsender skønstemaet til eksempelvis en brancheorganisation eller teknologisk institut og anmoder om et forslag til skønsmand, som opfylder parternes behov og krav.

Hvordan foregår syn og skøn i praksis?

Syn og skøn er ikke noget der benyttes i alle retssager. Det er heller ikke noget, som parterne i en sag har krav på. Hvis du har en sag, hvor der viser sig et behov for at få foretaget syn og skøn, vil forløbet typisk være som skitseret her.

Hvis en af parterne i en sag ønsker syn og skøn, skal der fremsættes en begæring om optagelse af syn og skøn. Hvis sagen føres ved Voldgiftsnævnet sendes begæringen til Voldgiftsnævnet. Føres sagen ved domstolene, indsendes begæringen til den ret, hvor sagen føres.

I begæringen anføres det, hvad formålet med syn og skøn er i det konkrete tilfælde. Herefter bestemmer retten, om der skal foretages syn og skøn. Hvis retten bestemmer, at der skal foretages syn og skøn, får begge parter mulighed for at sende spørgsmål, som skønsmanden skal tage stilling til.

Herefter udpeges en skønsmand. Skønsmanden udpeges af retten. Begge parter har mulighed for at komme med forslag til, hvem der skal være skønsmand, men det er sidste ende retten der bestemmer, hvem det skal være. Retten er heller ikke bundet til at vælge et af parternes forslag.

Før skønsmanden udpeges, skal den skønsmand, som retten påtænker at udpege, meddele et overslag over de forventede omkostninger og hvornår skønsforretningen forventes at finde sted. Parterne har mulighed for at give deres mening til kende om begge dele.

Herefter vælger retten endeligt skønsmanden. Skønsmanden indkalder herefter til skønsforretningen. Ved skønsforretningen deltager som udgangspunkt parterne selv og deres advokater.

Når skønsforretningen er afholdt, besvarer skønsmanden de stillede spørgsmål ved at afgive en skriftlig skønserklæring. På baggrund af denne, kan parterne tage stilling til sagens videre forløb.

Hvad koster det at få foretaget syn og skøn?

Udgiften til syn og skøn afhænger altid af det konkrete skønstema. Forinden skønsforretningen igangsættes bliver skønsmanden anmodet om at vurdere omkostningerne forbundet med udarbejdelse af skønserklæringen. Som part i en sag får man derfor på forhånd en vis ide om, hvad prisen kommer til at blive.

Den der bestiller syn og skøn er den part, der i første omgang må afholde omkostningerne til syn og skøn. Hvis sagen er omfattet af retshjælpsforsikring, vil forsikringsselskabet afholde omkostningerne forbundet med syn og skøn, mens forsikringstagerens udgift vil være begrænset til selvrisikobeløbet.

Retten beslutter efter anmodning hvilken part, der endeligt skal bære udgiften til syn og skøn - i den forbindelse lægger retten blandt andet vægt på, om syn og skønnet var nødvendigt for at rejse kravet i sagen.

Kontakt Susanne Damouni og hør nærmere om syn og skøn.

Susanne Damouni

Advokat, specialist i entrepriseforhold

Ring på tel: 8743 5522

Eller send en mail til sda@sagfoererne.com.

Læs mere om Susanne her...

Gode råd

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en gratis og uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores advokater inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2021 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Cookie- og persondatapolitik | Almene oplysninger