Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4476
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Når en tidligere medarbejder tager kontakt til kunder eller forretningsforbindelser i strid med en aftalt kundeklausul, kan det få væsentlig betydning for virksomhedens kunderelationer og forretningsgrundlag.
Hos Sagførerne rådgiver vi virksomheder om håndtering af overtrædelser af kundeklausuler og hjælper med at vurdere virksomhedens muligheder for at gøre krav gældende, herunder krav om bod og erstatning. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om sagen.
Det er helt uforpligtende
En kundeklausul er en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, som regulerer medarbejderens adgang til at kontakte eller samarbejde med virksomhedens kunder efter ansættelsesforholdets ophør. Formålet med klausulen er at beskytte virksomhedens kunderelationer og mindske risikoen for, at kunder eller forretningsforbindelser flyttes til en konkurrerende virksomhed eller til medarbejderens egen virksomhed.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4476 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Kundeklausuler er reguleret af ansættelsesklausulloven og er kun gyldige, hvis lovens betingelser er opfyldt. Det kræver blandt andet, at klausulen er indgået skriftligt, og at medarbejderen modtager kompensation i klausulperioden. I praksis er det dog altid en konkret vurdering, om der foreligger en gyldig kundeklausul.
En overtrædelse af en kundeklausul foreligger typisk, når en tidligere medarbejder i strid med klausulen har erhvervsmæssig kontakt med kunder eller forretningsforbindelser omfattet af klausulen.
Overtrædelse af en kundeklausul kan opstå i forskellige situationer. Det kan eksempelvis være:
Opsøgende kontakt til virksomhedens forretningsforbindelser
Samarbejde med kunder i strid med klausulens vilkår
Ved en tidligere medarbejders overtrædelse af en kundeklausul, er der flere reaktionsmuligheder. De relevante muligheder i den konkrete situation afhænger blandt andet af klausulens indhold, overtrædelsens karakter og virksomhedens økonomiske tab.
Som arbejdsgiver kan der blandt andet være mulighed for at:
Ved overtrædelse af en kundeklausul kan arbejdsgiveren i visse tilfælde gøre krav på både bod og erstatning. En bod vil ofte være aftalt direkte i klausulen og kan kræves betalt ved medarbejderens overtrædelse af klausulens vilkår. Der kan desuden være mulighed for at kræve erstatning, hvis virksomheden har lidt et økonomisk tab som følge af overtrædelsen.
Du er altid velkommen til at kontakte os hos Sagførerne, så vi kan hjælpe med at vurdere mulighederne for at gøre krav om bod og/eller erstatning gældende.
I sager om overtrædelse af kundeklausuler kan bevis og dokumentation have stor betydning. Det er derfor vigtigt at sikre dokumentation for både klausulens indhold og den tidligere medarbejders kontakt med kunder eller forretningsforbindelser.
Relevant dokumentation kan eksempelvis være:
Kundeklausuler og konkurrenceklausuler har begge til formål at beskytte virksomhedens forretningsmæssige interesser efter ansættelsesforholdets ophør. Hvor en kundeklausul begrænser medarbejderens mulighed for at have erhvervsmæssig kontakt med bestemte kunder og forretningsforbindelser, begrænser en konkurrenceklausul medarbejderens mulighed for at arbejde for eller drive konkurrerende virksomhed. Der er altså forskel på, om der foreligger overtrædelse af en kundeklausul, en konkurrenceklausul eller begge dele.
Sager om kundeklausuler kræver ofte hurtig og målrettet håndtering. Hos Sagførerne rådgiver vi virksomheder om de juridiske og praktiske forhold, der kan opstå, når en tidligere medarbejder handler i strid med en aftalt kundeklausul.
Vi hjælper med at skabe overblik over sagen, vurdere virksomhedens retsstilling og tilrettelægge den videre håndtering ud fra virksomhedens konkrete situation og behov. Kontakt os gerne for en uforpligtende første samtale.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev