Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4476
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
Prøvetid er en afgørende periode for både arbejdsgivere og medarbejdere, hvor virksomheden har mulighed for at vurdere en timelønnet medarbejders kompetencer og evne til at udføre arbejdsopgaverne. Prøvetid er dog underlagt specifikke regler og skal håndteres korrekt for at undgå tvister eller efterfølgende krav om uretmæssig opsigelse.
For timelønnede medarbejdere giver prøvetid typisk mulighed for en kortere opsigelsesfrist. Det er en fordel for arbejdsgiveren, da det skaber fleksibilitet og reducerer risikoen, hvis ansættelsesforholdet ikke fungerer som forventet. Dog kræver prøvetid for timelønnede klare aftaler, korrekt dokumentation og opfølgning.
Hos Sagførerne har vi specialiseret os i at rådgive virksomheder om korrekt håndtering af prøvetid for timelønnede. Vi sikrer, at jeres processer er juridisk holdbare og minimerer risikoen for fejl og tvister. Kontakt os allerede i dag, for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4476 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Det er muligt at aftale prøvetid. Det betyder, at medarbejderen anses for at arbejde på prøve i en nærmere angiven periode. Fordelen ved at ansætte på prøvetid er, at der kan opsiges med et kort varsel. Hvis medarbejderen er timelønnet, vil prøvetiden ofte kunne aftales forholdsvist frit. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, om ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, idet der kan være regler om prøvetid i en kollektiv overenskomst der skal overholdes. Ligeledes kan det være, at den timelønnede udfører funktionærarbejde. Hvis det er tilfældet, kan de særlige regler der fremgår af funktionærloven om prøvetid finde anvendelse. Du kan læse mere om prøvetid for funktionærer her.
Hvis du ønsker rådgivning i reglerne om prøvetid, er du meget velkommen til at kontakte os.
Prøvetid er den første periode af ansættelsesforholdet. Formålet med prøveperioden er dels, at arbejdsgiveren kan teste medarbejderens kvalifikationer og arbejdsevner. Formålet er ligeledes, at medarbejderen kan komme hurtigt ud af ansættelsesforholdet, hvis medarbejderen ikke finder sig til rette. For begge parter er der således mulighed for at træde ud af ansættelsesforholdet med et kortere varsel, end det der normalt vil gælde.
Hvis opsigelsesvarslet eksempelvis normalt er 1 måned, kan det være, at opsigelsesvarslet i prøveperioden er 14 dage. Arbejdsgiver kan således undgå at betale løn i en opsigelsesperiode på 1 måned, og slippe med de 14 dage.
Det er meget vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at der er indgået en aftale om prøvetid. Hvis ikke prøvetiden kan dokumenteres, og der er opsagt med et for kort varsel, er der risiko for, at arbejdsgiver kan blive pålagt at betale en godtgørelse eller en bod, hvis ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Hos Sagførerne anbefaler vi altid, at prøvetiden fremgår af ansættelseskontrakten, samt at ansættelseskontrakten underskrives af såvel arbejdsgiver som medarbejder. På den måde undgår man bevismæssige problemer. Du kan læse mere om ansættelseskontrakter her, ligesom du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker vejledning herom.
Prøvetid er ofte mindre relevant for timelønnede end for funktionærer. Det skyldes, at funktionærer kun kan opsiges med de opsigelsesvarsler der følger af funktionærloven. Disse varsler er forholdsvis lange, og prøvetiden kan således være smart, hvis man vil opsige med et kortere varsel. Tilsvarende lovbestemte opsigelsesvarsler findes imidlertid ikke for timelønnede. En timelønnet kan dog være omfattet af funktionærlovens regler, hvis den timelønnede arbejder mere end 8 timer om ugen. Det kan også være, at den timelønnede medarbejder er omfattet af en overenskomst som indeholder regler om lange opsigelsesvarsler eller prøvetid. Der er således en række tilfælde, hvor reglerne om prøvetid er meget relevante for timelønnede medarbejdere.
Under alle omstændigheder er det en god ide at få en advokat med på sidelinjen, så det sikres, at de ansættelsesretlige regler overholdes.
Hos Sagførerne har vi flere dygtige advokater som kan hjælpe med reglerne om prøvetid. Det er altid en god ide at have en advokat med på vejen, da det arbejds- og ansættelsesretlige område er kompliceret og kan være vanskeligt at gennemskue. Ligeledes er der ofte en risiko for, at arbejdsgiver pålægges en godtgørelse, hvis ikke regler overholdes. Uanset din problemstilling er det derfor vores kraftigste opfordring, at du kontakter en advokat så tidligt som muligt i forløbet, så vi kan hjælpe dig godt fra start, samt mindske risikoen for, at der senere opstår uoverensstemmelser og krav på godtgørelser mv.
Du kan kontakte os ved at udfylde vores kontaktformular eller ringe til os.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev