Hvad er forskellen på afståelse og fremleje?
Afståelse og fremleje af et erhvervslejemål er ikke det samme. Ved afståelse bliver erhvervslejemålet overdraget af den nuværende lejer til en ny lejer. Man taler i den forbindelse om en udtrædende og indtrædende lejer. Den indtrædende lejer træder i den udtrædende lejers sted, og er derfor ansvarlig for lejemålet. Ved fremleje bliver lejeren ikke udskiftet. Det er fortsat den oprindelige lejer, der er ansvarlig for lejemålet. Det er blot en ny lejer, der anvender lejemålet.