Hvilke love regulerer erhvervslejemål i Danmark?
Det er erhvervslejeloven, der regulerer, hvad der gør sig gældende for erhvervslejemål i Danmark. Det er ikke muligt at anvende den almene lejelov, da denne udelukkende benyttes i forbindelse med lejeaftaler af privat karakter. Erhvervslejeloven er fravigelig i høj grad, hvorfor området er præget af stor aftalefrihed. Det er således vigtigt, at man gennemlæser sin erhvervslejekontrakt grundigt, inden man underskriver. Endvidere skal man være opmærksom på, at man kan forsøge at forhandle sig til bedre vilkår, inden kontrakten indgås.