Hvilke oplysninger skal udlejer have ifm. afståelse?
Først og fremmest skal udlejer gøres bekendt med dit ønske om at afstå erhvervslejemålet. Det anbefales, at man giver udlejer besked i god tid, så udlejer har mulighed for at tage stilling til, om vedkommende ønsker at modsætte sig en afståelse af erhvervslejemålet. I den forbindelse skal udlejer have mulighed for at nå at indsamle oplysninger om den indtrædende lejer. Der er ikke fastsat nogle regler om, hvilke oplysninger udlejeren kan kræve. Det beror på en konkret vurdering. Dog ønsker udlejer ofte at få oplysninger om blandt andet den indtrædende lejers økonomi og branchekendskab.