Hvilken betydning har det, hvis udlejer ikke overholder sine vedligeholdelsesforpligtelser?
Det kan være aftalt i erhvervslejekontrakten, at det er udlejer, der har vedligeholdelsespligten. I så fald er det udlejerens ansvar, at han opfylder sine forpligtelser. Såfremt udlejer ikke overholder sine forpligtelser helt eller delvist, kan du gøre mangelsbeføjelser gældende, da der er tale om et brud på jeres kontrakt. Som lejer fremgår dine mangelsbeføjelser af erhvervslejeloven og omfatter blandt andet forholdsmæssigt nedslag i lejen eller erstatning.