Arveafgift

Arveafgiftsloven

Da arveafgift juridisk betegnes som boafgift, betegnes det ikke arveafgiftsloven, men boafgiftsloven. Det er boafgiftsloven, der bestemmer det årlige bundfradrag, der i 2023 er 321.700 kr. Det er altså efter denne lov man kan se, hvor stort et beløb man kan arve uden at skulle betale arveafgift til staten.

Hos Sagførerne har vi stor erfaring med arveafgifter, og vi ved derfor, at boafgiftsloven kan være svær at navigere i. Tøv derfor ikke med at kontakte vores familieadvokater, der står klar til at hjælpe dig uanset, hvilken situation du befinder dig i.

Bundfradrag

Når man dør, udgør man ét dødbo. Hvert dødsbo har herefter et bundfradrag. I år 2023 er bundfradraget 321.700 kr. Satsen reguleres årligt og bestemmes af boafgiftsloven.

Bundfradraget bevirker, at man kun skal betale arveafgift af den del af boet, der overstiger 321.700 kr. Dette betyder, at bundfradraget fratrækkes arven forinden arveafgiften udregnes. Der skal altså ikke betales arveafgift af hele arven, og i nogle tilfælde aktiveres arveafgiften ikke.

Hos Sagførerne står vi klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til arveafgift og bundfradrag.

Tillægsboafgift

Ifølge boafgiftsloven skal der betales en tillægsboafgift på 25 % af den del af værdierne, som tilfalder andre end:

• Afdødes afkom, stedbørn og disses afkom
• Afdødes forældre
• Afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle
• Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet
• Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
• Plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år

Tillægsafgiften skal altså betales af dem, der ikke i henhold til boafgiftsloven kan betegnes som nærmeste familie. Tillægsboafgiften medfører, at den samlede arveafgift bliver 36,25 %. Dette hænger sammen med, at boafgiften på 15 % først fratrækkes i arven. Derefter fratrækkes tillægsafgiften på 25 %. Dette giver en samlet afgift på 36,25 %.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal betale tillægsboafgift? Vi står hos Sagførerne klar til at hjælpe dig med en gratis og uforpligtende samtale.

Undgå arveafgift

Hvordan undgår jeg at betale arveafgift? Det er muligt at foretage en række foranstaltninger, hvorved arveafgiften kan begrænses betydeligt eller i nogle tilfælde undgås helt. Ønsker du at undgå arveafgiften, kan du med fordel gøre følgende:

• Give afgiftsfrie gaver
• Benytte dig af 30 %-løsningen

Afgiftsfrie gaver er en god måde at mindske arveafgiften på. En reduceret arv er nemlig lig med en reduceret arveafgift. Det er i 2023 muligt at give op til 71.500 kr. i gave til nærmeste familie (ovenstående liste). Da dette gælder pr. forælder, er det muligt at give sine børn eller børnebørn i alt 143.000 kr.

Ved 30%-løsningen indsætter man en velgørende organisation i sit testamente til at arve 30% af boet. Herefter forpligter man denne til at betale arveafgiften og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger. Herved støtter man en god sag, samt mindske arveafgiften for de arvinger, der ikke er nærmeste familie. Denne løsning mest relevant for enlige eller par uden børn, da disse ofte efterlader arvinger, som skal betale 36,25 % i arveafgift. 

Uskiftet bo og arveafgift

Der skal ikke betales arveafgift, når længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo. Dette hænger sammen med, at boet på dette tidspunkt ikke er skiftet. For den længstlevende ægtefælle har uskiftet bo ikke noget med arveafgiften at gøre, da denne under ingen omstændigheder skal betale arveafgift.

Når boet senere skiftes og arven opgøres, vil der være to bundfradrag i boet. Efter satsen i 2023 vil bundfradraget være 643.400 kr. Dette betyder, at der udelukkende skal betales arveafgift af værdier, der overstiger dette beløb.

Vil du vide mere om uskiftet bo? Tryk her.

Dødsboskat og arveafgift

Hvis dødsboets formue er over 3 millioner kroner, helt præcist 3.160.900 kr. (2023), skal der betales dødsboskat ved dødsboskiftet. Med formue forstås nettoformuen og ejendelene i dødsboet på tidspunktet, hvor dødsboet afsluttes og arven fordeles.

Dødsboskatten fastsættes ud fra på dødsboets indkomst i bobeskatningsperioden. Denne periode løber fra 1. januar i året, hvor arvelader gik bort til dødsboets afslutning. Herefter vil arveladers indkomst i perioden blive beskattet med 50 %. Allerede betalt skat vil blive fratrukket dødsboskatten. Der er desuden et skattefradrag på på 2.400 kr. om måneden, der stiger til 6.400 kr. fra dødsfaldet til boets afslutning.

Hvis der er tale om uskiftet bo, er boet skattepligtigt, hvis dødsboets aktiver eller nettoformue overstiger 6.047.400 kr.

Da reglerne om dødsboskat og boafgift er meget komplicerede, anbefaler vi at du kontakter en advokat, der kan hjælpe dig igennem processen.

Beregn arveafgift

Til beregning af arveafgift skal du bruge følgende:

• Arvens størrelse
• Bundfradragssatsen for dødsåret (hvis uskiftet bo skal denne ganges med to)
• Hvilken arveafgiftsgruppe du tilhører

Eksempel på beregning:

En enlig bor afgår ved døden og efterlader sig ét barn.

Arvens størrelse: 1.000.000 kr.

Bundfradragssatsen: 321.700 kr. (2023)

Arveafgiftsgruppe: Et barn er afdødes nærmeste familie, hvorfor arveafgiften er 15 %.

Den efterladte arv fratrækkes først bundfradraget:

1.000.000 kr - 321.700 kr. = 678.300 kr

Herefter beregnes den arveafgift, som det efterladte barn skal betale:

678.300 kr / 100 x 15 = 101.745 kr

Til sidst fratrække arveafgiften den oprindelige bruttoarv:

1.000.000 kr. - 101.745 kr = 898.255 kr.

Barnet arver altså 898.255 kr. af moren, mens staten får 101.745 kr, som barnet skal betale i arveafgift.

Advokat ifm. arveafgift

Da reglerne omkring arveafgift, samt hvad den omfatter, er meget komplicerede, anbefales det, at du kontakter en advokat. Advokaten kan hjælpe dig med at sikre, at juraen er i orden.

Hos Sagførerne har vi stor erfaring med arveafgift og vi ved derfor, hvilke værdier, der skal medregnes, samt hvor meget du skal betale. Vi kan ligeledes hjælpe dig, hvis du ønsker hjælp til at beregne arveafgiften. Kontakt os for at høre nærmere.

Hovedreglen i boafgiftsloven

Det fremgår af boafgiftsloven, at der skal betales arveafgift af alle de værdier og ejendele, som afdøde efterlader sig. De eneste, der er undtaget denne pligt er ægtefæller og registrerede partnere. Alle andre skal betale arveafgift, hvis de arver værdier eller ejendele uanset, hvor lille en brøkdel, dette udgør af det samlede bo.

De 8 vigtige undtagelser

Der findes i boafgiftsloven en række undtagelser, hvorefter visse værdier er undtaget fra afgiftspligten. Undtagelserne er følgende:

• Udbetalinger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven
• Afgiftspligtige udbetalinger fra en pensionsordning til en fraskilt ægtefælle, der er uigenkaldeligt begunstiget
• Forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer
• Forsikringsbeløb som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for
• Brugs- og indtægtsnydelser
• Arv, legat og forsikring, der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og religiøse samfund
• Arv og legat i form af aktier, der tilfalder fonde
• Arv som følge af udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76.

Tøv ikke med kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående undtagelser til arveafgiften.

Arveafgift hus

Det afgørende, når man opgør arven, er ikke hvad den udgør i virkeligheden, men hvilken værdi den har. En arv på 2.000.000 kr. kan derfor både være en konto og ejendele, som fx et hus. Det er altså den samlede værdi af hele dødsboet, der bestemmer arveafgiften, hvorfor det er uden betydning, at der indgår et hus i arven.

Arveafgift ægtefælle

Ægtefæller  er undtaget fra afgiftspligten. Dette hænger sammen med, at de juridisk betragtes som en enhed, hvor alle deres værdier er fælles. Det vil derfor være urimeligt, hvis ægtefællen skulle betale arveafgift. Fritagelsen fra arveafgift er absolut, hvorfor det er uden betydning, hvor stor en formue den førstafdøde ægtefælle efterlader sig.

Det bemærkes, at ovenstående også er gældende for registrerede partnere.

Eksempel på beregning: Ægtefæller

Den ene ægtefælle dør og efterlader 1.000.000 kr. og en ægtefælle.

Arvens størrelse: 1.000.000 kr.

Boafgift: 0 %

Tillægsafgift: 0 %

Samlet beskatning: 0 kr.

Udbetalt arv: 1.000.000 kr.

Længstlevende ægtefælle arver 1.000.000 kr. og staten modtager 0 kr. i arveafgift.

Arveafgift samlever

Afgiften for samlevere kan både være 15 % og 36,25 %. Hvis samleveren skal kunne betegnes som nærmeste familie og dermed kun betale 15 %, skal ét af følgende kriterier være opfyldt:

• I har boet sammen i mere end 2 år
• I lever sammen og har børn eller venter barn sammen

Hvis ingen af ovenstående kriterier er opfyldt, er arveafgiften 36,25 %. Bundfradraget på 321.700 kr. fratrækkes den samlede formue, som er efterladt. Arvingerne deler således bundfradraget mellem sig.

Eksempel på beregning: Samlevende

Den ene part i et ugift samlivsforhold afgår ved døden og efterlader sig 1.000.000 kr. Parret har boet sammen i 5 år.

Arvens størrelse: 1.000.000 kr.

Boafgift: 15 %

Tillægsafgift: 0 %

Den efterladte arv fratrækkes først bundfradraget:

1.000.000 kr. - 321.700 kr. = 678.300 kr.

Herefter beregnes den arveafgift, som samleveren skal betale:

678.300 kr. / 100 x 15 = 101.745 kr.

Til sidst fratrække arveafgiften den oprindelige bruttoarv:

1.000.000 kr. - 101.745 kr. = 898.255 kr.

Samlet beskatning: 101.745 kr.

Udbetalt arv: 898.255 kr.

Samleveren arver altså 898.255 kr., mens staten får 101.745 kr., som samleveren skal betale i arveafgift.

Arveafgift børn og stedbørn

Børn og stedbørn betegnes som nærmeste familie, hvorfor disse skal betale 15 % i arveafgift. Dette inkluderer også adoptivbørn og plejebørn. Børnebørn og oldebørn er ligeledes omfattet af denne gruppe.

Der henvises til ovenstående eksempel på beregning, da arveafgiften for børn og stedbørn er den samme som for samlevende, idet de alle betegnes som nærmeste familie.

Arveafgift forældre

Forældre betegnes også som nærmeste familie. Dette betyder, at forældre skal betale 15 % i arveafgift til staten, hvis arven overstiger bundfradraget. Det er udelukkende forældre, der er omfattet af denne afgiftsklasse, hvorfor plejeforældre, stedforældre og svigerforældre skal betale hele 36,25 %.

Der henvises igen til eksemplet med samlevende, da dette er identisk med arveafgiften for forældre.

Arveafgift søskende

Søskende betegnes ikke som nærmeste familie. Dette betyder, at de udover arveafgiften på 15 % skal betale en tillægsafgift på 25 %. Dette giver ikke en samlet afgift på 40 %, men 36,25 %, idet arveafgiften på 15 % først fratrækkes arven, hvorefter tillægsafgiften på 25 % fratrækkes.

Eksempel på beregning: Søskende

En person afgår ved døden og efterlader sig en søster og 1.000.000 kr.

Arvens størrelse: 1.000.000 kr.

Boafgift: 15 %

Tillægsafgift: 25 %

Den efterladte arv fratrækkes først bundfradraget:

1.000.000 kr. - 321.700 kr. = 678.300 kr.

Herefter beregnes den arveafgift, som søsteren skal betale:

678.300 kr. / 100 x 15 = 101.745 kr.

Dernæst fratrække arveafgiften den oprindelige bruttoarv:

1.000.000 kr. - 101.745 kr = 898.255 kr.

Yderligere 25 % trækkes fra i tillægsboafgift:

898.255 kr. / 100 x 25 = 224.564 kr.

Til sidst fratrække arveafgiften og tillægsafgiften den oprindelige bruttoarv:

1.000.000 kr. - 224.564 kr. - 101.745 kr = 673.691 kr.

Samlet beskatning: 224.564 kr.
Udbetalt arv: 673.691 kr.

Søsteren vil altså arve 673.691 kr., mens staten vil få 224.564 kr. i arveafgift betalt af søsteren.

Arveafgift nevø og niece

Nevøer og niecer betegnes ej heller som nærmeste familie. Nevøer og niecer skal derfor betale 36,25 % i arveafgift til staten, når de modtager arv.

Der henvises til ovenstående eksempel, der illustrerer arvens fordeling, da nevøer og niecer tilhører samme gruppe som søskende.

Arveafgift bedsteforældre

Bedsteforældre er ligeledes ikke nærmeste familie i boafgiftslovens forstand. Bedsteforældre, der modtager arv, skal derfor betale 36,25 % i arveafgift, hvis deres barnebarns samlede formue overstiger bundfradraget på 321.700 kr.

Der henvises til igen til ovenstående regneeksempel om søskendes arveafgift.

Arveafgift ikke familie og legatarer

Venner og andre legatarer, der skal arve i henhold til afdødes testamente, skal ligeledes betale 36,25 % i arveafgift til staten. Dette gælder uanset om de arver hele boet eller blot en brøkdel af det.

Afsnittet om søskendes arveafgift illustrerer beregningen af arveafgift for legatarer.