Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5523
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
I en ejerforening er der fastsat fordelingstal. De pågældende fordelingstal har indflydelse på en række forskellige forhold, men den væsentligste er, hvordan udgifterne skal fordeles iblandt ejerforeningens medlemmer. I udgangspunktet vil fordelingstallene være forskellige og afhænge af ejerlejlighedernes størrelse. Det betyder, at jo større areal ejerlejligheden har, jo større fordelingstal vil den pågældende ejer have. Det er altså oftest antallet af kvadratmeter der er afgørende for, hvor stor en indflydelse man har i ejerforeningen, samt hvor meget man skal bidrage til de fælles udgifter i ejerforeningen.
Længere nede på siden kan du læse mere om hvordan fordelingstal fastslås og de tilfælde hvor fordelingstallene kan have særlig betydning. Står du overfor køb af en ejerlejlighed kan det være en god ide at opsøge en advokat, som kan hjælpe dig med selve bolighandlen, samt til at forstå betydningen af fordelingstal. Tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi er eksperter på området.
Rasmus Møller Nielsen, advokat Andreas Bengtsen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Fordelingstal i en ejerforening er tal, som har indflydelse i forskellige sammenhænge i en ejerforening. Fordelingstal vil blandt andet have indflydelse på, hvor vægtig ens stemme er på generalforsamlingen. Fordelingstal vil ligeledes have indflydelse på, hvor stor en del af de fælles udgifter i ejerforeningen som man skal bære. Hvis der er indtægter forbundet med driften i ejerforeningen, vil fordelingstallet også have indflydelse herpå.
Generelt kan det siges, at fordelingstallet er udtryk for den del af ejerforeningen som man ejer. Hvis der er 25 ejerlejligheder i ejerforeningen og disse er ligestillede, vil det oftest være sådan, at hvert medlem af ejerforeningen har et fordelingstal der svarer til en brøkdel på 1/25.
I langt de fleste tilfælde vil fordelingstal fastsættes efter ejerlejlighedens areal. En anden faktor kan være værdien af ejerlejligheden. Da det oftest er arealet der er afgørende for fordelingstallene, vil det praktisk betyde, at en ejerlejlighed med et stort areal, vil have et større fordelingstal end en mindre ejerlejlighed. En ejer af en større ejerlejlighed vil derfor som udgangspunkt have større indflydelse end en ejer med en mindre ejerlejlighed.
Ovenstående er udtryk for, at dem der skal bidrage mest til ejerforeningens fællesudgifter, også er dem der bør have størst indflydelse på driften af ejerforeningen. Rent praktisk udnyttes denne indflydelse ved at stemme på generalforsamlingen og eventuelt ved at indmelde sig i bestyrelsen.
Fordelingtallene i en ejerforening har som nævnt betydning i flere forskellige sammehænge. Nedenfor kan du se, hvilke der er de mest betydningsfulde.
Fordelingstal er betydningsfuldt ved:
Ønsker du at læse mere om generalforsamlinger kan du klikke her.
Hvis du ønsker at læse mere om grundfond kan du klikke her.
Hvis du har helt konkrete spørgsmål, er du også mere end velkommen til at kontakte os.
Nedenfor er det forsøgt illustreret hvordan fordelingstallene har indflydelse i praksis. Eksemplet er forenklet, men kan være med til at øge forståelse for, hvilken betydning fordelingstallene har. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Eksempel:
A ejer en ejerlejlighed på 120 kvadratmeter, B ejer en ejerlejlighed på 90 kvadratmeter og C ejer en ejerlejlighed på 90 kvadratmeter. Endelig ejer D en ejerlejlighed på 60 kvadratmeter. Det samlede kvadratmeter areal udgør herefter 330 kvadratmeter svarende til 6/6.
A ejer således en brøkdel af ejerforeningen på 120/360 svarende til 1/3.
B og C ejer hver 90/360 svarende til 1/4. D ejer 60/360 svarende til 1/6.
Hvis alle ejerandelene inddeles i sjettedele, er resultatet af fordelingstal:
A ejer 2/6. B og C ejer tilsammen 3/6 og D ejer 1/6.
Brøkerne udgør herefter fordelingstallene, og har betydning for fordelingen af udgifter. Hvis der er en udgift på 180.000 kr., vil fordelingstallene betyde: A skal betale 2/6 svarende til 60.000 kr., B og C skal tilsammen betale 3/6 svarende til 90.000 kr. og D skal betale 1/6 svarende til 30.000 kr. Sammenlagt vil udgiften på i alt 180.000 kr. således være fordelt efter fordelingstallene.
Oftest er der en række beslutninger der ikke træffes i en ejerforening, medmindre der er fuld enstemmighed i ejerforeningen. Det kan også være, at der kræves et bestemt antal stemmer, for at en beslutning kan vedtages. Alligevel er der set flere tilfælde af sager, hvor en ejerforening ikke har overholdt de gældende regler. Som ejerlejlighedsejer med et mindre fordelingstal kan man nemt føle sig overset.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en beslutning i ejerforeningen er gyldig, eller du i øvrigt har spørgsmål til fordelingstallene i din ejerforening, er du velkommen til at kontakte os. Vi vil meget gerne se på dine forhold og vurdere, om den trufne beslutning er gyldig.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev