Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4479

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4479

Det er helt uforpligtende

Hvad er god inkassoskik?

God inkassoskik handler om at inddrive gæld på en fair og respektfuld måde. Formålet er at sikre, at debitor behandles korrekt, samtidig med at dine rettigheder som kreditor beskyttes.

Ifølge inkassolovens skal al inkassovirksomhed udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det betyder blandt andet, at du ikke må anvende metoder, som udsætter debitor for urimeligt pres, skade eller unødige ulemper.

Selvom loven ikke konkretiserer alle reglerne for god inkassoskik, er princippet klart: korrekt og ansvarlig håndtering af inddrivelse styrker både retssikkerheden og dine muligheder for at få dine penge hjem.

Hos Sagførerne sikrer vi, at alle inkassosager håndteres i overensstemmelse med god inkassoskik, så processen foregår både effektivt og juridisk korrekt.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4479 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

God inkassoskik


Principperne for god inkassoskik

Der findes mange principper og uskrevne regler for god inkassoskik. De fire vigtigste regler at huske på inden for god inkassoskik er følgende:

      • Forbud mod at mislede
      • Ret til diskretion for skyldner
      • Proportionalitetsprincippet
      • Forbud mod chikane og trusler

Det er vigtigt at overholde principperne, da manglende overholdelse af god inkassoskik vil kunne føre til negative udtalelser fra forbrugerombudsmanden eller dårlig omtale. Overtrædelse af god inkassoskik vil også kunne medføre fratagelse af inkasso-autorisation. 

Hos Sagførerne kan vi hjælpe dig med at inddrive dine udeståender og dermed også overholde god inkassoskik.

Forbuddet mod at mislede

Det er imod god inkassoskik at mislede en debitor. Eksempler på misledning kan være:

    • Trusler om politianmeldelse uden relevans.

    • Forkerte oplysninger om gældende retsregler.

    • Hemmeligholdelse af inkassovirksomhedens navn, adresse eller telefonnummer.

    • Trusler om registrering i RKI uden reelt grundlag.

    Selvom sådanne metoder kan få en debitor til at betale hurtigere, er de hverken lovlige eller etisk forsvarlige. At handle i strid med god inkassoskik kan skade både din sag og dit omdømme.

    Hos Sagførerne hjælper vi dig med at inddrive dine penge på en professionel og korrekt måde, så processen følger god inkassoskik, respekterer debitor og samtidig maksimerer dine chancer for at få dine tilgodehavender hjem.

Ret til diskretion for skyldner

Debitor har ret til, at inkassosagen behandles fortroligt. Det er imod god inkassoskik at handle på en måde, så andre end debitor bliver opmærksomme på sagen. 

Det omfatter blandt andet:

    • At informere familie, venner eller omgangskreds om gælden.

    • At fremsætte trusler om at dele debitorens skyldforhold.

    Diskretionen gælder også i kommunikationen med debitor. Breve og konvolutter må ikke være tydeligt markeret med ord som “inkasso”, og personlige besøg skal ske diskret. For eksempel er det ikke tilladt, at inkassovirksomhedens bil tydeligt viser, at virksomheden beskæftiger sig med inkasso. Målet er, at det ikke skal være synligt for omverdenen, at debitor deltager i en inkassosag.

    Hos Sagførerne inddriver vi dine tilgodehavender på en respektfuld og professionel måde, så både debitor og din virksomhed behandles korrekt – uden risiko for negativ omtale.

Proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet betyder med andre ord, at en inkassovirksomhed ikke må anvende metoder der er ude af proportioner i forhold til debitorens gæld. Et eksempel på at overtræde proportionalitetsprincippet indenfor god inkassoskik kunne være at true med at erklære debitoren konkurs, hvis vedkommende kun skylder 100 kroner.

Det vil også være imod god inkassoskik at opsøge debitoren på vedkommendes adresse flere gange end nødvendigt, eller gentagne gange ringe eller kontakte debitoren på anden måde, så det får karakter af chikane. For både at iagttage debitorens ret til diskretion og proportionalitetsprincippet er det vigtigt, at personlige henvendelser altid sker med respekt for privatlivets fred.

Forbud mod chikane og trusler

En central del af god inkassoskik er, at debitor ikke udsættes for chikane eller truende adfærd. Det indebærer blandt andet, at følgende handlinger ikke er tilladt:

    • Gentagne telefoniske eller personlige henvendelser.

    • Krænkende eller nedsættende udtalelser om debitor eller dennes familie.

    • Ubehagelige eller truende personlige møder.

    • At overvåge debitor eller følge efter vedkommende.

    Sådanne handlinger er ikke blot i strid med god inkassoskik, men kan i nogle tilfælde også være strafbare i henhold til straffeloven og medføre ansvar for den, der udfører dem.

    Hos Sagførerne håndterer vi alle inkassosager professionelt og respektfuldt, så dine tilgodehavender inddrives korrekt – uden risiko for chikane eller konflikter.

Inkasso overfor erhvervsdrivende

Din debitor behøver ikke være en privatperson – du kan også føre inkassosager mod andre virksomheder. Principperne for god inkassoskik gælder stadig, men med tilpasninger, da debitoren er en juridisk person. For eksempel kan du ikke anvende truende adfærd over for en virksomhed, som man kunne overveje over for en privatperson.

Når debitoren er en virksomhed, gælder der desuden:

    • Du kan opkræve et kompensationsgebyr på 310 kr. ud over almindelige rykkergebyrer.

    • Det er muligt at aftale, at du kan sende flere end tre rykkergebyrer, hvilket normalt er standardreglen for privatpersoner.

    Hos Sagførerne rådgiver vi erhvervsdrivende virksomheder om effektiv inkasso, så processen håndteres korrekt, respektfuldt og i overensstemmelse med gældende regler for gebyrer og renter.

    Du kan læse mere om renter og gebyrer på vores side herom.

Mød hele teamet med speciale i inkasso

Det siger vores kunder om os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2025 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon