Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Hvad en rådgiveraftale eller en rådgiverkontrakt omfatter, ligger lidt i ordet - det er en aftale om rådgivning. Sådanne aftaler kan indgå i mange forskellige sammenhænge. Typisk vil rådgiveren have en form for ekspertise, som vedkommende giver videre til privatpersoner eller virksomheder. Det kan være rådgivning i forbindelse med byggeri, markedsføring, forretningsstrategi, ledelsesformer mv.
Hos Sagførerne står vi klar til at hjælpe dig med alle former for rådgiveraftaler. Vores ekspertise er nemlig den juridiske del - og så lader vi dig om resten.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4453 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
En rådgiveraftale er en aftale om at yde rådgivning indenfor et nærmere specificeret område. Det vil fremgå af aftalen, hvad du skal yde rådgivning om. Det er derfor vigtigt, at man ikke forpligter sig til at rådgive inden for fagområder, som man ikke har kendskab til. Det vil kunne resultere i misligholdelse af rådgiveraftalen, hvilket kan have konsekvenser.
Kontakt os for at høre mere om rådgiveraftaler, og om det er relevant for dig. Vi kan kontaktes via mail eller telefon.
Som rådgiver bærer du et ansvar, når du har indgået en rådgiveraftale. Det kan være nærmere bestemt i aftalen, hvad dit ansvar indebærer. Der kan for eksempel være regler om dit ansvar i forbindelse med mangler, fejl og forsømmelse i rådgivningen. Endvidere kan der være fastsat tidsfrister og økonomiske rammer for aftalen. I så fald er det dit ansvar, at du efterkommer det, I har fastsat herom.
Hvis du skulle være i tvivl om, hvad en allerede indgået rådgivningsaftale pålægger dig af ansvar, er du velkommen til at kontakte vores erhvervsadvokater. Har du endnu ikke indgået en rådgiveraftale, kan vi hjælpe dig med at gennemgå den, inden du underskriver og dermed bliver bundet af indholdet.
Som nævnt ovenfor er en af faldgruberne, at man har indgået en aftale om rådgivning inden for et område, som man ikke har kvalifikationerne til at rådgive om. Det er vigtigt, at du er sikker på, at rådgiveraftalen udelukkende indeholder det, som du faktisk kan rådgive om. Vi anbefaler derfor, at man får en advokat til at gennemlæse rådgivningsaftalen, inden man underskriver den.
Derforuden skal man som indehaver af et rådgivningsfirma være påpasselig med at indgå rådgivningsaftaler, uden at have aftalt betalingsvilkår, opsigelsesvarsler mv.
Ved indgåelsen af en rådgiveraftale, har du som rådgiver et ansvar overfor den anden aftalepart. De har indgået aftalen med en forventning om, at du har en vis ekspertise inden for området. Det er derfor vigtigt at forventningsafstemme inden en rådgivningsaftale underskrives. I nogle situationer kan du nemlig risikere at blive stillet til ansvar, hvis du har rådgivet fejlagtigt eller vildledende.
Som rådgiver kan dine handlinger og undladelser medføre, at du ifalder et erstatningsretligt ansvar. Eftersom du (formentligt) har en faglig viden inden for det område du rådgiver om, vil dit ansvar være særligt skærpet ift. den almene borger. Det vil sige, at der stilles højere krav til din rådgivning, end til en uden faglig ekspertise. Er dine handlinger eller undladelser forsætlige eller uagtsomme, vil du kunne ifalde erstatningsansvar - såfremt de resterende betingelser for erstatning er opfyldt.
Når du udformer en rådgiveraftale, anbefaler vi som nævnt, at du udelukkende inkluderer områder, du har kendskab til. I din rådgiveraftale kan du for eksempel også angive visse begrænsninger for, hvad du rådgiver om - så klienten/kunden bliver opmærksom derpå. På den måde indskrænker du det område, som din kunde/klient forventer, du kan rådgive om. Du kan lave egentlige ansvarsfraskrivelser og tage forbehold, hvilket medfører, at kunden/klienten er mere tilbøjelig til at undersøge, om du kan rådgive inden for det pågældende område. Det skal dog understreges, at selvom der er indgået en nærmere specificeret rådgivningsaftale, er det som udgangspunkt fortsat dit ansvar at sikre, at det er klart, hvad der er omfattet af rådgivningen, og hvad der ikke er.
Selvom din rådgivning har medført et tab for kunden/klienten, vil vedkommende have pligt til at begrænse tabet mest muligt. Det følger af den almindelige erstatningsretlige grundsætning om tabsbegrænsningspligt.
Desuden kan du helt eller delvist undgå at blive ansvarlig, såfremt kunden/klienten selv kunne (og burde) have opdaget fejlen - enten inden den fandt sted eller imens, og på den måde have stoppet eller begrænset tabet. Kontakt Sagførerne hvis du er i tvivl om, hvorvidt din kunde/klient har overholdt sin tabsbegrænsningspligt. Vi kan kontaktes via telefon eller mail. Alternativt kan du udfylde kontaktformularen nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for kort tid.
Står du overfor at skulle indgå en rådgiveraftale med en ny kunde/klient, eller har du allerede indgået en rådgiveraftale, er du velkommen til at kontakte vores erhvervsadvokater med spørgsmål. Vi kan vejlede dig vedrørende de forskellige forhold, herunder hvad en aftale bør indeholde, samt hvilke faldgruber du skal passe på. Desuden kan vi gennemgå aftalen, inden du underskriver den - og dermed forpligtes af den.
Kontakt vores kontor via telefon allerede i dag. Alternativt kan du sende os en mail eller udfylde kontaktformularen - så vender vi tilbage med svar hurtigst muligt.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev