Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5523

Det siger vores kunder om os

Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Uvildig og kvalificeret sagsbehandling
Vi får lagt nyt tag af et middelstort tømrerfirma. Desværre er taget fyldt med fejl, mangler, skader. Samtidigt med tømrerfirmaet kræver deres fulde betaling, som vi har tilbageholdt. Vi kontakter "Sagførerne", fordi de er uvildige, og har erfaring med dårligt udført håndværk. Vores advokat handler hurtigt, har overblikket og viser sig at være meget kvalificeret indenfor byggesags-jura, entrepriser og økonomi. Han fremstiller vores sag overskueligt, præcist og godt underbygget med saglige beviser overfor tømrerfirmaet og deres advokat. Undervejs har vores advokat kort og præcist informeret og vejledt os, og hele tiden mindet om - og selv handlet efter - at holde sagsomkostningerne nede. Lige som "Sagførerne" har holdt en venlig og respektfuld tone overfor alle involverede parter. Vores advokat får sagen til at ende i forlig, hvor tømrerfirmaet anerkender deres fejl og mangler ved taget og eftergiver stort set hele deres økonomiske krav ifb.m. taget. Vi er glade for at tømrerfirmaet og vi finder en forligsløsning, i al mindelighed, via vores advokat. Så vi nu kan koncentrere os om at starte forfra med at omlægge taget. Stor anerkendelse til "Sagførernes" hjemmeside, hvor juridiske begreber og sagsgange bliver forklaret. P.S.: Vi kunne ønske en skriftlig guide med tænkte, viste eksempler på, hvordan kunden kan indsende de digitale bilag, således at "Sagførerne" hurtigst og lettest kan arkivere dem. Fx mails med flere vedhæftede filer. Skal vi skrive i samme tråd, eller lave ny mail m. vedhæftede filer o.s.v. Tak til vores advokat og "Sagførerne", som vi har tillid til og meget gerne vil benytte igen, samt kan anbefale til andre.
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Effektiv sagsbehandling
Effektiv sagsbehandling
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
God oplevelse
Vi har haft en rigtig god oplevelse 👌🏻
Verificeret anmeldelse
Læs mere om de forskellige typer anmeldelser
Verificeret
Super god oplevelse
Super god oplevelse. Han var meget grundig

Hvad er den naboretlige tålegrænse?

Naboretten bygger på det udgangspunkt, at man er fri til at gøre med sin grund, hvad man vil. På visse områder, er der dog lavet lovgivning og andre regler, som dikterer hvad man må og ikke må. Det gælder eksempelvis med hensyn til byggelovgivning eller lovgivningen omkring hegn.

De fleste aspekter af naboretten, er der dog ikke lovgivet om. Her er den naboretlige tålegrænse relevant, da den sætter rammerne for, hvad man kan gøre med sin grund, ud fra et princip om, at der er grænser for hvor meget gene og ulempe, naboerne skal tåle.

Det betyder eksempelvis, at selvom det ikke står i loven, hvor meget træer må skygge, eller hvor mange lugtgener man må påføre sine naboer, kan tålegrænsen sætte rammerne.

Hvordan finder jeg ud af, om tålegrænsen er overskredet?

Tålegrænsen er ikke defineret i loven. I stedet fastsættes rammerne løbende via retspraksis fra konkrete nabotvister. Derfor er det heller ikke muligt at sige præcist hvor grænsen for, hvad man skal tåle fra sin nabo, går. 

Følgende betingelser, skal dog i hvert fald være opfyldt, før tålegrænsen er overskredet:

    • Den gene eller ulempe man påføres skal være væsentlig. Naboer må gensidigt tåle at blive udsat for en vis mængde gene.
    • Den ulempe man påføres, skal alment være anerkendt som en væsentlig ulempe
    • Ulempen skal være af speciel karakter holdt op imod de ulemper, man almindeligvis påføres.
    • Ulempen skal konkret være til stede.

At ulempen skal være væsentlig betyder, at der skal noget til, før tålegrænsen overskrides. Man må altså acceptere, at ens naboer i et vist omfang har ret til at foretage sig ting og indrette deres grund på måder, der kan være generende for naboerne.

Kravet om at ulempen skal være alment anerkendt som en væsentlig ulempe betyder, at toldgrænsen kun kan overskrides af forhold, som i almindelighed betragtes som forbundet med væsentlig ulempe. Der kan altså ikke tages hensyn til, at enkelte personer har særlige opfattelser af, hvad der er væsentligt generende.

At den påførte ulempe skal være af speciel karakter betyder, at ulemper og gener som er almindelige ikke overskrider tålegrænsen. I den vurdering må man blandt andet se på, hvad der er almindeligt i det område, man bor i og for den type af ejendomme. 

Det betyder eksempelvis, at der gælder andre målestokke for hvilke lugtgener man skal tåle, hvis man bor i et landbrugsområde, end hvis man bor i et parcelhuskvarter.

At ulempen konkret skal være til stede betyder, at man ser på, om ulempen har konkret betydning. Man ser på, om ulempen væsentligt er til ulempe for din brug af ejendommen eller reducerer værdien.

Hvis tålegrænsen er overskredet

Hvis du mener, at tålegrænsen er overskredet, bør du tage en dialog med din nabo. Ideelt set, kan i tale jer til en løsning. Hvis det ikke er muligt, bør du kontakte en advokat, idet næste skridt ofte vil være at anlægge en retssag.

Hvis du får medhold i en retssag, kan din nabo nemlig pålægges sanktioner, der kan bringe forholdet til ophør.

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2025 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon