Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Er du tvivl om, hvad planloven er, samt hvad de centrale bestemmelser siger? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring planloven, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.
Jeanette Brauer, advokat Rasmus Møller Nielsen, advokat Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Planloven sætter rammerne for kommuneplaner, lokalplaner, og den overordnede landsplanlægning. Planlovens formål er at forene samfundets interesser i arealanvendelsen og beskytte natur og miljø, så samfundsudviklingen sker bæredygtigt med respekt for menneskelige og biologiske livsvilkår.
Ydermere regulerer planloven fire forskellige typer af planer:
Planloven indeholder desuden bestemmelser om procedurer for udarbejdelse, vedtagelse og gennemførelse af planer på forskellige niveauer, fra lokal til national skala. Den fastlægger også reglerne for zonering af landets arealer i byzoner, sommerhusområder og landzoner, samt kravene til byggetilladelser og dispensationsmuligheder.
Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret. Vi kender de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med planloven, hvorfor vi ved, hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.
Planlovens § 12 siger, at kommunen som udgangspunkt er forpligtet til at inddrage kommuneplanen, herunder kommuneplanens retningslinjer, ved stillingtagen til konkrete tilladelser med videre.
Formålet med planloven § 12 er at give kommunerne mulighed for at regulere arealanvendelsen og bebyggelsen inden for deres område gennem lokalplaner. Dette omfatter specifikke bestemmelser om, hvordan forskellige områder må anvendes, hvordan bygninger må opføres, og hvilke hensyn der skal tages til miljøet og lokalområdets karakter.
Ønsker du at vide mere om planloven § 12? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vores advokater med speciale i planret står klar til at hjælpe dig.
I henhold til planlovens § 14 har kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan forhindres gennem en lokalplan. Et sådant forbud er et midlertidigt retsmiddel, der gør det muligt for kommunen at modsætte sig etablering af forhold på en ejendom, som ellers ville være lovlige, f.eks. efter en eksisterende lokalplan, hvis kommunen ønsker at vedtage en ny lokalplan.
Da et forbud efter planlovens § 14 er meget indgribende, vil manglende overholdelse af formkrav normalt udgøre en væsentlig retlig mangel og føre til ugyldighed.
Ønsker du at høre nærmere om planloven? Kontakt vores advokater, der er eksperter i planret for en uforpligtende samtale om planloven, herunder planlovens § 14.
Planlovens § 15 fastslår, at en lokalplan skal beskrive planens formål og retsvirkninger, som kan omfatte klimatilpasning eller forureningsforebyggelse.
Lokalplaner kan, i henhold til planlovens § 15, indeholde bestemmelser om:
Ifølge planlovens § 15 kan lokalplaner endvidere indeholde midlertidige anvendelser, undtagelser fra visse lovkrav og sikre offentlighedens adgang til vand i havneområder. Kontakt vores advokater med speciale i planret for en uforpligtende snak om planloven, herunder planlovens § 15.
Planlovens § 19 angiver, at kommunalbestyrelsen har kompetence til at dispensere fra en lokalplan eller byplanvedtægt. Denne kompetence omfatter primært dispensation fra bestemmelser, der detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering. Der kan som hovedregel ikke dispenseres fra en lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser, da disse anses for at udgøre principperne i planen.
Hos Sagførerne kan vi hjælpe dig med at navigere gennem komplekse planretlige spørgsmål. Vores erfarne team tilbyder rådgivning og bistand i sager relateret til planret og planloven. Vi står klar til at sikre, at dine interesser bliver varetaget effektivt og professionelt i alle planretlige anliggender.
Planlovens § 20 handler om naboorientering. Planlovens § 20 fastsætter præcise regler for, hvem der skal orienteres og gives mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden der kan dispenseres.
For naboorientering gælder følgende:
I henhold til planlovens § 20, stk. 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at informere dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger, om afgørelsen i dispensationssagen.
Hos Sagførerne har vi stor erfaring med de juridiske aspekter af planloven. Vi kan rådgive dig om dine rettigheder og forpligtelser i forbindelse med naboorientering eller har andre spørgsmål relateret til planloven.
Planlovens § 35 handler om, at der i landzoner ikke må ske udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Tilladelse kan gives efter hensyn til kommuneplanens retningslinjer, øudviklingsplaner og nationale interesser i kystnærhedszoner. Naboer skal informeres om ansøgninger, medmindre det ansøgte er af underordnet betydning.
Det følger desuden af planlovens § 35, at afgørelser skal meddeles skriftligt, offentliggøres digitalt, og indeholde klageinformation. Kommunalbestyrelsen kan derudover blandt andet tillade flere boligenheder i eksisterende bygninger under visse betingelser.
Planlovens §§ 36 og 37 er undtagelser til planlovens § 35 om landzonetilladelser. Du kan læse mere om disse bestemmelser nedenfor. Du er desuden velkommen til at kontakte vores erfarne advokater for en uforpligtende samtale om planloven, herunder planlovens § 35.
Planlovens § 36 er en undtagelse til planlovens § 35. Det følger af planlovens § 36, at landzonetilladelse ikke kræves i en række tilfælde.
Undtaget fra kravet om landzonetilladelse er blandt andet:
Formålet med planlovens § 36 er at tillade en vis grad af fleksibilitet for bygningers udvidelse i landzone, samtidig med, at den overordnede planlægning og områdets karakter respekteres. Kontakt Sagførerne for at høre nærmere om planloven, herunder planlovens § 36.
Planlovens § 37 indeholder, ligesom planlovens § 36, undtagelser til kravet om landzonetilladelse i planlovens § 35.
Planlovens § 37 tillader, at gamle landbrugsbygninger uden væsentlige ændringer kan bruges til håndværk, industri, butikker, bolig, lager og kontorformål uden landzonetilladelse, forudsat de ikke er bygget inden for de sidste 5 år. Målet er at fremme erhvervsudvikling i landdistrikter og udnytte eksisterende bygninger. Det bemærkes dog, at væsentlige ændringer kræver landzonetilladelse.
Er du i tvivl om du er undtaget fra kravet om landzonetilladelse? Kontakt Sagførerne i dag. Vores erfarne advokater, der er specialiseret i planret og planloven, står klar til at guide dig gennem processen.
Planlovens § 42 fastslår, at ejeren af en ejendom ikke kan pålægge servitutbestemmelser om forhold, der kunne være reguleret i en lokalplan, uden forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke give samtykke, hvis en lokalplan skal udarbejdes. Beslutningen om samtykke skal fremgå af servitutten, og hvis samtykke gives, skal det klart angives, at en lokalplan ikke er nødvendig.
Med andre ord sikrer planlovens § 42, at servitutbestemmelser ikke underminerer behovet for en lokalplan, og at sådanne bestemmelser kun kan pålægges, hvis det ikke er i strid med planlægningsmæssige hensyn.
Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter i planret og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at vide mere om planlovens § 42 eller har brug for hjælp i en konkret sag.
Det fremgår af planlovens § 42, at kommunalbestyrelsen ved påbud eller forbud kan sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Det bemærkes, at planlovens § 43 kun gælder for privatretlige servitutter uanset påtaleretten efter servitutten.
Kommunalbestyrelsen har en ret, men er ikke forpligtet til at anvende bestemmelsen. En kommunes beslutning om ikke at ville bruge planlovens § 43 til at håndhæve en servitut er derfor ikke en afgørelse efter planloven, hvorfor en sådan afgørelse ikke ville kunne påklages til Planklagenævnet.
Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om planloven og de forskellige bestemmelser.
Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker vejledning i forbindelse med planloven. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.
Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev