Hvad er en værdiansættelse?
En værdiansættelse er en vurdering af, hvad en virksomhed, et aktiv eller en rettighed er værd på et givent tidspunkt. Værdiansættelser anvendes bl.a. ved køb og salg af virksomheder, ved arv og gave, ved generationsskifte eller i forbindelse med regnskab og skat. Værdien kan fastsættes ud fra forskellige metoder, herunder indtjeningsbaserede modeller, markedspriser eller substansværdier.