Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4476
Start din sag

Tal med en erhvervsadvokat: 3842 4476

Det er helt uforpligtende

Bortvisning af funktionærer

At bortvise en funktionær er en alvorlig beslutning, som kræver korrekt håndtering. Bortvisning kan være berettiget ved grov misligholdelse, men sker det på forkert grundlag, kan det føre til krav fra funktionæren og økonomiske konsekvenser. 

Hos Sagførerne er vi specialister i ansættelsesret og har omfattende erfaring med at hjælpe virksomheder gennem processen.

Hvad er bortvisning?

    Bortvisning er den strengeste ansættelsesretlige reaktion og indebærer, at ansættelsesforholdet ophører med øjeblikkelig virkning. Medarbejderen har herefter som udgangspunkt ikke krav på løn eller andre ydelser i opsigelsesperioden. For funktionærer er opsigelsesvarslerne fastsat i funktionærloven, men ved en berettiget bortvisning bortfalder varslet.

    Bortvisning kræver som udgangspunkt, at medarbejderen væsentligt misligholder ansættelsesforholdet. Det kan eksempelvis være ved en enkelt grov forseelse eller ved gentagne misligholdelser, som medarbejderen tidligere er blevet advaret om.

Bortvisning eller fritstilling?

Bortvisning skal ikke forveksles med fritstilling:

    • Ved bortvisning ophører ansættelsesforholdet straks, og lønnen stopper.
    • Ved fritstilling består ansættelsesforholdet i opsigelsesperioden, men medarbejderen er fritaget for at arbejde og modtager fortsat løn.


Ønsker du at vide mere om fritstilling? Læs mere om fritstilling her.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4476 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

Bortvisning


Hvilke retsvirkninger har en bortvisning?

En bortvisning betyder, at ansættelsesforholdet ophører øjeblikkeligt uden forudgående varsel. Bortvisning er altså den mest indgribende ansættelsesretlige reaktion.


Bortvisning indebærer blandt andet:

    • Intet opsigelsesvarsel

    • Der skal ikke udbetales løn for en opsigelsesperiode

    • Den tidligere ansatte kan miste retten til dagpenge pga. selvforskyldt ledighed

    Hvis bortvisningen er uberettiget, kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser:

      • Den tidligere ansatte har krav på løn og feriepenge for en periode svarende til den almindelige opsigelsesperiode

      • Der kan være krav på godtgørelse for tort, hvis bortvisningen har krænket den ansattes person

Berettiget bortvisning

Bortvisning kræver, at den ansatte har gjort sig skyldig i grove tjenesteforseelser. Følgende er typiske eksempler på grove tjenesteforseelser:

    • Gentagne uberettigede udeblivelser fra arbejdet

    • Gentagen nægtelse af at udføre arbejdet

    • Grov forsømmelse af arbejdsopgaver

    • Kriminalitet begået på arbejdspladsen

    • Grov illoyalitet over for virksomheden

    Om adfærden udgør en grov tjenesteforseelse, afhænger altid af en konkret vurdering. Det er derfor en god idé at tale med den ansatte og gennemgå hændelsesforløbet, inden der træffes beslutning om bortvisning. Mindre indgribende foranstaltninger kan være en almindelig opsigelse eller en advarsel.

Uberettiget bortvisning

En uberettiget bortvisning kan få betydelige økonomiske konsekvenser for virksomheden. Som udgangspunkt kan medarbejderen kræve løn og øvrige løndele svarende til det opsigelsesvarsel, medarbejderen ville have haft ved en almindelig opsigelse. Det kan eksempelvis omfatte løn, pension, værdien af personalegoder og feriepenge.

Derudover kan medarbejderen have krav på godtgørelse, hvis bortvisningen eksempelvis er i strid med forskelsbehandlings- eller ligebehandlingsloven. Det kan være tilfældet, hvis bortvisningen skyldes eksempelvis race, etnisk oprindelse, handicap eller graviditet.


Er medarbejderen omfattet af funktionærloven, kan der desuden efter omstændighederne være krav på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse for usaglig opsigelse efter § 2 b.

Bortvisning af sygemeldt medarbejder

En sygemelding udelukker ikke, at en medarbejder kan bortvises. Hvis medarbejderen væsentligt misligholder ansættelsesforholdet under sygemeldingen, f.eks. ved uberettiget at melde sig syg eller på anden måde vildlede arbejdsgiveren, kan bortvisning efter omstændighederne være berettiget.

Som arbejdsgiver er det vigtigt at sikre, at der er et tilstrækkeligt grundlag for bortvisningen, og at forholdet kan dokumenteres. En uberettiget bortvisning kan medføre krav om løn, godtgørelse eller erstatning.

Advokat ifm. bortvisning

Har din virksomhed brug for hjælp i forbindelse med bortvisning af en funktionæransat, eller anden rådgivning i forbindelse med opsigelse af funktionærer? 

Vores advokater med speciale i arbejds- og ansættelsesret kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.

Første samtale med en advokat, der er ekspert på området, er helt uforpligtende. Vi sender ikke en regning uden, at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i ansættelsesret

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100 % uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon