Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


8743 5527

Det siger vores kunder om os

Fusion

I forbindelse med omstrukturering af en virksomhed, taler man blandt andet om fusion. Ordet fusion betyder sammenlægningen af flere ting. Når man taler om fusioner af virksomheder, betyder det altså sammenlægning af to eller flere selskaber til ét nyt selskab. Ønsker man at foretage en fusion, er der en længere række forhold, som kan få essentiel betydning. Det er vigtigt blandt andet at have styr på, hvem af de involverede parter der har ret til hvad, om værdiansættelsen er optimal, samt om det skal være en skattepligtig eller skattefri fusion.

Kontakt Sagførerne for at høre mere om fusion af virksomheder. Vores erhvervsadvokater har stor erfaring med vejledning af SMV’er og alle de spørgsmål, der opstår i forbindelse med driften heraf.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4479 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com

Fusion virksomhed


Hvad er fusion?

Fusion er som nævnt, når der sker sammenlægning af et eller flere selskaber. Der opstår fusion, når en virksomhed overdrager sin samlede formue til en anden virksomhed. Der kan ligeledes opstå fusion, hvis man sammensmelter sin virksomhed med en anden. Dét, at man køber en eller flere virksomheder, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om en fusion. Det kan således ikke sidestilles.

Du kan læse mere om fusion nedenfor, men du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker juridisk vejledning.

Egentlig eller uegentlig fusion

Man skelner mellem to forskellige typer fusion; egentlig og uegentlig fusion. Ved en egentlig fusion er det to eller flere selskaber, der går sammen om at etablere et nyt selskab. De gamle selskaber ophører således begge med at eksistere, og der sker en overdragelse af selskabernes aktiver og passiver til det nye selskab. En uegentlig fusion er derimod, hvor et af selskaberne fortsætter med at eksistere, mens det andet bliver opløst. Det opløste selskabs aktiver og passiver bliver overdraget til det fortsættende selskab.

Begge typer af fusioner forudsætter, at man har en række juridiske dokumenter og i visse situationer ligeledes godkendelse fra myndighederne. Hos Sagførerne anbefaler vi derfor, at man får en advokat med på råd, så tidligt i processen som muligt. Kontakt os gerne for at høre mere.

Fusionstyper

I forbindelse med at man overvejer at fusionere, skal man tage stilling til, hvilken fusionstype du kan og skal anvende. De forskellige former kaldes vandret fusion, lodret fusion, omvendt lodret fusion og skattefri fusion. Der er selvsagt forskellige fordele ved de forskellige fusionstyper, hvorfor man bør overveje nøje, hvilken type, der passer bedst til en. Desuden skal man være opmærksom på gældende lovgivning, som kan variere lidt alt efter hvilken type fusion man vælger. Man skal blandt andet tage højde for selskabsloven, konkurrenceloven og fusionsskatteloven. Ønsker man at foretage grænseoverskridende fusioner, det vil sige fusion med et udenlandsk selskab, skal man ligeledes være opmærksom på lovgivningen på dette område.

Fusionskontrol

Konkurrenceloven indeholder bestemmelser om fusionskontrol. Disse har til formål at sikre, at fusioner ikke gennemføres på en sådan måde, at den effektive konkurrence bliver hæmmet til skade for andre aktører. Reglerne om fusionskontrol er til for at beskytte både konkurrenter og forbrugere. Det følger af konkurrenceloven, at fusioner af en vis størrelse skal godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Du kan læse meget mere om fusionskontrol i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning. Alternativt kan du kontakte vores erhvervsjurister, som kan rådgive dig om fusion af virksomheder - herunder om fusionskontrol.

Fission eller fusion

Selvom ordene minder meget om hinanden, er fission og fusion ikke det samme. Begge begreber henvender sig til processer i forbindelse med en virksomheds omstrukturering. Forskellen ligger i, at fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber til ét selskab. Fission er derimod den proces, hvor man deler et selskab i flere mindre enheder. Fission kan blandt andet ske ved salg af dele af selskabet eller ved oprettelsen af et datterselskab eller en filial. Ligesom fusion kan fission være fordelagtigt i visse situationer. Vi hjælper gerne med både omstrukturering i form af fission og fusion. Kontakt os for at høre mere.

Advokathjælp til fusion

Har du spørgsmål eller brug for juridisk vejledning i forbindelse med fusion, er du velkommen til at kontakte os. Vi har specialiserede advokater, som sørger for, at du er i trygge hænder. Vores erhvervsadvokater har stor erfaring med at rådgive virksomheder med de forskellige spørgsmål, som opstår i forbindelse med driften. Tøv derfor ikke med at kontakte os via telefon eller mail. Alternativt kan du udfylde kontaktformularen nedenfor, hvorefter vores kontor ringer dig op inden for 24 timer.

Mød hele teamet med speciale i erhvervsret

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon