Hvad forstås ved virksomhedsoverdragelse?
I forbindelse med afståelse af et erhvervslejemål, taler man til tider også om virksomhedsoverdragelse. Ved en virksomhedsoverdragelse kan det både være hele virksomheden eller dele deraf, som overdrages. Der kan således ske overdragelse af for eksempel inventaret, erhvervslejemålet, medarbejderne, virksomhedsnavnet, varelageret og hjemmesiden. Typisk ses hele virksomhedsoverdragelser, når der sker afståelse af restauranter, butikker og hoteller.