En forpagtningsaftale er en juridisk aftale, hvor en forpagter får ret til at drive et eksisterende hotel, herunder ansvar for drift, personale og økonomi. Samtidig fastlægger aftalen rettigheder og forpligtelser for bortforpagteren, så begge parter har klare rammer.
Vi tilbyder rådgivning til både forpagteren og bortforpagteren med fokus på fakta og juridisk sikkerhed. Vi kan bl.a. hjælpe med:
Udarbejdelse af forpagtningsaftale
Gennemlæsning og vurdering af eksisterende aftale
Kommunikation med modparten i forbindelse med aftaleindgåelse
Tvisløsning og konfliktforebyggelse
Det er helt uforpligtende
Forpagtning til hotel betyder, at forpagteren får retten til at drive en eksisterende hotelvirksomhed mod betaling af en forpagtningsafgift. Forpagteren overtager driften for egen regning og risiko, men med udgangspunkt i de faciliteter, det inventar og den goodwill, der allerede er opbygget.
I modsætning til en almindelig erhvervsleje omfatter forpagtning til hotel både retten til lokalerne og retten til at drive selve virksomheden. Det er således en kombination af leje og driftsret.
Forpagtning til hotel er en oplagt mulighed for den erhvervsdrivende, der ønsker at udnytte et etableret hotelkoncept uden at binde kapital i ejendommen.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4478 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Når du skal indgå aftale om forpagtning til hotel, er det afgørende, at der udarbejdes en skriftlig forpagtningsaftale. En mundtlig aftale kan i princippet være bindende, men i praksis er den vanskelig at bevise, hvis der senere opstår uenighed om vilkår eller ansvar.
En gennemarbejdet forpagtningsaftale for hotel bør som minimum indeholde:
Parternes identitet og kontaktoplysninger
En præcis beskrivelse af det forpagtede – herunder bygninger, værelser, fællesarealer, inventar, driftsudstyr og eventuel goodwill
Aftalens varighed og muligheder for forlængelse
Forpagtningsafgift, betalingsbetingelser og eventuelle omsætningsafhængige vilkår
Stand og vedligeholdelse af bygninger, installationer og inventar
Overdragelse af personale, leverandørkontrakter og eventuelle relaterede forpligtelser
Regler for opsigelse, ophør og misligholdelse
Tvistløsningsprocedurer og underskrift
Forpagtning til hotel omfatter ofte mange aktiver og komplekse driftsvilkår, og derfor er det nødvendigt, at kontrakten tilpasses den konkrete virksomhed og ejendom.
Som forpagter af et hotel har du det fulde ansvar for virksomhedens drift og økonomi. Det betyder, at hotellet drives for din egen regning og risiko. Du står for den daglige ledelse, personale, leverandører og gæstebetjening – og du bærer ansvaret for både overskud og eventuelle tab.
Bortforpagteren kan som udgangspunkt ikke holdes ansvarlig for driften, så længe forpagtningen er i kraft, medmindre andet specifikt fremgår af forpagtningsaftalen.
Hvis du er i tvivl om dine forpligtelser og rettigheder som forpagter, kan Sagførerne hjælpe dig. Vi rådgiver om ansvar, risikofordeling og juridiske vilkår i forbindelse med forpagtning til hotel, så du trygt kan drive virksomheden på et sikkert juridisk grundlag.
Selvom en aftale om forpagtning til hotel kan minde om en almindelig erhvervslejeaftale, er der væsentlige forskelle mellem de to aftaletyper:
Ved forpagtning får forpagteren retten til at drive en eksisterende hotelvirksomhed for egen regning og risiko.
Ved erhvervsleje lejer lejeren alene de fysiske lokaler, uden at overtage selve driften.
Hvis en aftale, der kaldes en forpagtning, reelt kun handler om leje af lokaler, vil den blive betragtet som en erhvervslejekontrakt. Man kan altså ikke gyldigt kalde en aftale for en forpagtning, hvis der ikke reelt er overdraget en selvstændig virksomhed.
Det er også vigtigt at skelne mellem forpagtning og franchising. Ved franchising får franchisetager typisk ret til at bruge et varemærke og et forretningskoncept, hvilket en forpagter ikke nødvendigvis gør.
Ønkser du at vide mere om erhvervslejekontrakter? Tryk du dette link.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev