Børn:
Erstatningsansvarsloven foreskriver, hvordan forsørgertabserstatningen skal opgøres til efterladte børn. Erstatningen opgøres til et beløb svarende til summen af de bidrag, som afdøde skulle have betalt til barnet ifølge lov. Hvis den afdøde var eneforsøger af barnet vil erstatningen blive forhøjet med 100 %.
Det er kun børn som den afdøde havde en lovbestemt forsørgelsespligt over for, der er berettiget til forsørgertabserstatning. Med andre ord er biologiske børn samt adoptivbørn berettiget til erstatning. Det er derfor uden betydning, at den afdøde faktisk har bidraget til forsørgelsen af ny ægtefælles eller samlevers børn.
Erstatningen beløber sig maksimalt til det samlede bidrag, der skulle være udbetalt frem til barnet er fyldt 18 år. I særlige tilfælde, hvor der er grundlag for uddannelsesbidrag, vil erstatningen kunne forlænges frem til barnet er fyldt 24 år.
Efterlevende ægtefæller/samlever:
Som efterladt ægtefælle er du ifølge lov berettiget til forsørgertabserstatning. Levede du og afdøde derimod som ugifte samlevende, skal det først bevises, at samlivet var af ægteskabslignende karakter før du er berettiget til forsørgertabserstatning. I vurderingen er det af betydning, om i havde fælles husholdning og økonomi, samt om i havde fælles børn.
Erstatning til efterladte ægtefæller eller samlevende udgør 30 % af afdødes årsløn ganget med 10, og beløber sig som minimum til 644.000 kr., hvis ikke der foreligger særlige omstændigheder. Hvis afdøde ved sin død var fyldt 30 år, vil erstatningen blive nedsat med 1 % årligt, og var afdøde fyldt 55 år vil erstatningen blive nedsat med 2 % årligt. Efter det 69’ende leveår bliver erstatningen ikke nedsat yderligere.