I praksis oplever vi, at der både kan opstå tvister i forbindelse med erhvervslejemål og beboelseslejemål. Disse tvister om lejemål kan opstå af mange forskellige årsager. Hvis en tvist opstår, er det vigtigt at have styr på, hvilke regler der gælder. Vi hjælper dig med at få afklaret dine rettigheder og forpligtelse, så du kommer nærmere en løsning.
Det er helt uforpligtende
Der er forskel på tvister om erhvervslejemål og beboelseslejemål, fordi de reguleres af forskellige regelsæt og bygger på forskellige hensyn. Beboelseslejemål er i høj grad præget af beskyttelse af lejeren, hvilket betyder, at reglerne ofte er ufravigelige og stiller særlige krav. Erhvervslejemål er derimod i højere grad baseret på aftalefrihed mellem parterne, og tvister tager ofte udgangspunkt i den konkrete lejekontrakt.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4478 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Beboelseslejemål reguleres af lejeloven, som indeholder et omfattende og i vidt omfang ufravigeligt regelsæt til beskyttelse af lejeren. Lejeloven fastsætter blandt andet regler om huslejens størrelse og regulering, vedligeholdelsespligt samt opsigelse og ophævelse af lejemålet.
Ved tvister om beboelseslejemål er det afgørende at have indgående kendskab til lejelovens regler og praksis, da parternes rettigheder og forpligtelser i høj grad følger lovgivningen – og ikke alene det, der er aftalt i lejekontrakten.
Når der opstår en tvist mellem lejer og udlejer i forhold til et beboelseslejemål, kan tvisten i de fleste tilfælde indbringes hos Huslejenævnet. Det følger af lejeloven, hvilke sager der kan behandles af Huslejenævnet. Det fremgår af lejelovens enkelte kapitler, om tvister vedrørende det pågældende spørgsmål kan indbringes for Huslejenævnet.
Du kan læse mere om behandling af tvister ved Huslejenævnet her.
Erhvervslejemål reguleres af erhvervslejeloven, som i vidt omfang bygger på aftalefrihed mellem parterne. I modsætning til beboelseslejemål er mange af lovens regler fravigelige, og parternes rettigheder og forpligtelser fastlægges derfor i høj grad i den indgåede erhvervslejekontrakt.
Ved tvister om erhvervslejemål får lejekontraktens indhold, parternes forhandlinger og den forretningsmæssige kontekst ofte afgørende betydning. Det er derfor centralt at have overblik over både erhvervslejelovens rammer og de konkrete aftalevilkår, når en tvist opstår.
Forud for indgåelsen af en erhvervslejekontrakt er det afgørende, at vilkårene gennemgås grundigt og forhandles på plads. Når kontrakten først er underskrevet, kan mulighederne for at ændre de aftalte betingelser være begrænsede. En gennemarbejdet og detaljeret erhvervslejekontrakt mindsker risikoen for tvister og sikrer, at lejeforholdets væsentlige forhold er klart og entydigt reguleret. Tidlig juridisk rådgivning i forbindelse med indgåelsen af erhvervslejekontrakten kan derfor være afgørende for at forebygge senere tvister.
Læs mere om tvister om erhvervslejekontrakter her.
Tvister om erhvervslejemål kan behandles på forskellige måder og afgøres ikke nødvendigvis ved domstolene. Ofte kan mægling være en hensigtsmæssig tilgang, hvor en uafhængig tredjepart understøtter parternes dialog med fokus på at nå frem til en løsning. Hvis tvisten ikke kan løses, vil den kunne afgøres ved domstolene eller ved voldgift, alt efter hvad der er aftalt i lejekontrakten.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev