Forhandling af erhvervslejekontrakt
I forbindelse med indgåelse af en erhvervslejekontrakt er det essentielt, at du sikrer dig, at kontrakten giver de mest optimale vilkår for dig og din virksomhed. Det anbefales derfor, at du udnytter aftalefriheden til din fordel. Såfremt udlejer er kommet med et udkast til en erhvervslejekontrakt, behøver du ikke uden videre at acceptere vilkårene, men kan indlede forhandlinger. Det varierer fra virksomhed til virksomhed, hvilke vilkår der er mest gunstige. Du kan for eksempel forhandle om lejens størrelse, vedligeholdelsespligten og lejeperiodens længde.