Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4476

Hør, om vi kan hjælpe: 3842 4476

Det er helt uforpligtende

Det siger vores kunder om os

Hvad er afspadsering?

Afspadsering betyder, at medarbejderen kan holde fri på dage, hvor denne normalt skulle være mødt på arbejde. Afspadsering er noget funktionæren kan optjene løbende. Det benyttes som alternativ til at skulle udbetale løn for vedkommendes overarbejdstimer. Der er således tale om en form for kompensation for overarbejde.

Der gælder dog en række regler i forbindelse med afspadsering, som du skal være opmærksom på. Hos Sagførerne er vi specialiseret i at rådgive små og mellemstore, ejerledede virksomheder om alle spørgsmål vedrørende arbejds- og ansættelsesret. Vi kan derfor også hjælpe dig. Kontakt os gerne via mail eller telefon.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4476 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com

Afspadsering


Afspadsering

Reglerne for afspadsering varierer alt efter, om der er tale om en offentlig eller privat virksomhed.

Offentlige ansattes ret til afspadsering følger af deres overenskomst, og kan suppleres med lokalaftaler på arbejdspladsen. Udgangspunktet er, at offentligt ansattes merarbejde skal kompenseres i forholdet 1:1,5. Et eksempel herpå kunne være, at hvis den ansatte har haft 20 timers overarbejde, vil den pågældende have ret til 30 timers afspadsering. Det er dog dig, der afgør, hvorvidt vedkommende skal have ret til at afspadsere, eller om pengene skal udbetales.

Ved afspadsering i en privat virksomhed kan reglerne om afspadsering ligeledes følge af en overenskomst. I mange tilfælde er det dog noget, du som arbejdsgiver aftaler med din medarbejder. Det vil skulle fremgå af vedkommendes ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, hvad der gør sig gældende. Er det hverken angivet i medarbejderes overenskomst, ansættelseskontrakt eller virksomhedens personalehåndbog, har vedkommende ikke ret til at afspadsere overarbejdet.

Har du ansatte, som er joblønnet, har de ikke en højeste arbejdstid, hvorfor de ikke har ret til afspadsere eller få udbetalt overarbejde.

Afspadsering regler

Funktionærloven indeholder ikke nogle regler om betaling af overarbejde. Disse er i stedet typisk fastsat i forbindelse med ansættelsen, og fremgår derfor af den enkeltes ansættelseskontrakt. Desuden regulerer flere overenskomster, hvilke krav der gør sig gældende for afspadsering i forbindelse med overarbejde. Det samme gør sig gældende for medarbejdere, der ikke er funktionæransat.

Ved tvivl eller spørgsmål om reglerne for afspadsering, kontakt gerne vores advokater. Den første samtale er uforpligtende.

Afspadsering udbetaling

Som udgangspunkt har du ret til at bestemme, hvorvidt du ønsker at udbetale overarbejdet til din medarbejder, eller pålægger vedkommende at afspadsere timerne. Størrelsen på tillægget, der skal udbetales, vil typisk fremgå af overenskomsten eller af den interne aftale.

Det kan variere, hvad du finder mest fordelagtigt - at udbetale overarbejde eller at afspadsering afvikles. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Derfor skal der være styr på de ansættelsesretlige forhold, så både arbejdsgiver og arbejdstager kan fokusere på det, de er bedst til. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Optjening af afspadsering

Hvordan medarbejderen optjener afspadsering afhænger både af, hvorvidt vedkommende er offentligt eller privat ansat, om vedkommende er dækket af en overenskomst, samt om andet er aftalt mellem dig og medarbejderen.

Det er meget forskelligt, hvordan afspadsering både optjenes og skal afholdes, alt efter hvilken overenskomst medarbejderen er omfattet af. Svaret vil ofte være at finde i overenskomsten eller i den aftale, du har indgået med medarbejderen, som typisk er beskrevet i vedkommendes ansættelseskontrakt eller personalehåndbogen. Har du brug for hjælp, kan du kontakte vores advokater.

Afspadsering opsigelse

I tilfælde af, at en medarbejder siger sit job op, eller du enten opsiger eller fritstiller vedkommende, kan du i nogle tilfælde kræve, at den pågældende afvikler al afspadsering i sin fritstillingsperiode. I forbindelse hermed skal du dog være opmærksom på, hvad der følger af medarbejderens overenskomst, samt hvad I har aftalt i ansættelseskontrakten.


Hos Sagførerne er vi specialister i arbejds- og ansættelsesret. Vi kan derfor tilbyde kyndig rådgivning indenfor reglerne om afspadsering samt opsigelse. Du kan desuden læse mere om reglerne for opsigelse af en funktionær her.

Afspadsering under sygdom

Bliver medarbejderen syg under afspadsering har de som udgangspunkt ikke ret til erstatningsafspadsering. Dette gælder for størstedelen af overenskomsterne. Andet kan dog gøre sig gældende, især hvis vedkommende bliver syg inden afspadseringen er påbegyndt. I sådanne tilfælde vil medarbejderne ifølge nogle overenskomster have ret til, at afholde deres afspadsering på et andet tidspunkt. Det er dog vigtigt, at dine medarbejdere selv husker at syge- og raskmelde sig under afspadsering.

Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at vide mere om afspadsering under sygdom. Første samtale med en advokat er altid uforpligtende.

Varsling af afspadsering

I visse situationer har du ret til at pålægge dine ansatte, at de skal afvikle deres afspadsering.

Du har desuden ret til som arbejdsgiver at bestemme, hvornår dine medarbejdere skal afspadsere sine overarbejdstimer. Ønsker du at medarbejderen skal afspadsere, skal du dog varsle vedkommende i overensstemmelse med den varsel, der er fastsat enten i vedkommendes overenskomst eller i jeres aftale. Følger retten til afspadsering af en intern aftale, vil varslet som udgangspunkt fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt eller virksomhedens personalehåndbog.

Er du i tvivl om,  i hvor god tid du skal varsle medarbejderen, eller om du har ret til at pålægge medarbejderen at afspadsere, er du velkommen til at kontakte vores advokater. De står klar til at hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have om varsling og afspadsering. Første samtale er uforpligtende.

Advokat hjælp

Der kan være mange forskellige ting, som man skal holde styr på, vedrørende reglerne om afspadsering. Som nævnt ovenfor, er det meget individuelt, og afhænger blandt andet af, om virksomheden er privat eller offentlig, samt om medarbejderen er omfattet af en overenskomst. Yderligere kan der være indgået lokalaftaler om afspadsering. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage en konkret vurdering baseret på det enkelte tilfælde.

Hos Sagførerne er vi eksperter inden for arbejds- og ansættelsesret. Du kan kontakte vores advokater på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål om reglerne for afspadsering. Alternativt kan du udfylde vores kontaktformular nedenfor, så kontakter vi dig inden for 24 timer.

Mød hele teamet med speciale i erhvervsret

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 8743 5522

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100% uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2024 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361
Facebook ikon