Arbejdstid

Hvor lang er en arbejdsuge

Arbejdsugens længde afhænger af, om din medarbejder er overenskomstansat eller, hvad ansættelseskontraktens ordlyd er. Såfremt medarbejderen er overenskomstansat, er en almindelig arbejdsuge typisk 37 timer. Har I ikke en overenskomst, skal det være angivet i ansættelseskontrakten, hvor lang arbejdsugen er. Aftalen om den ugentlige arbejdstid, skal overholde reglerne i arbejdsmiljøloven.

Lyder arbejdstiden på 37 timer eller derover om ugen, er medarbejderen fuldtidsansat. Modsat er der tale om deltid, såfremt medarbejderens arbejdstid er under 37 timer om ugen.

Arbejdsmiljøloven arbejdstid

Det følger af arbejdsmiljøloven, at dine ansatte har ret til en daglig hvileperiode. Ofte omtales denne regel om arbejdstid som ‘11-timersreglen’. Dette skyldes, at medarbejderen har ret til minimum 11 timers hvile, inden vedkommende igen skal møde på arbejde. Det kan dog i særlige brancher være aftalt, at hviletiden udelukkende lyder på 8 timer. Desuden kan hviletiden i visse tilfælde udskydes.

Arbejdsmiljøloven bestemmer derforuden også, at medarbejderen har krav på et ugentligt fridøgn. Det vil sige vedkommende skal have fri i mindst et døgn i hver periode på 7 døgn. Fridøgnet skal være placeret i forlængelse af en hvileperiode. I mange tilfælde er det ikke et problem, da medarbejdere oftest har fri lørdag eller søndag. Det er derfor særligt vigtigt, at du er opmærksom på, at din medarbejder holder mindst et fridøgn, hvis vedkommendes arbejdstid placeres på alle ugens dage. Udgangspunktet om et fridøgn om ugen kan i visse tilfælde fraviges, således medarbejderen først får sit fridøgn på et senere tidspunkt.

Foruden bestemmelserne i arbejdsmiljøloven, er arbejdstiden også reguleret i EU-direktivet om arbejdstid. I daglig tale, kaldes reglen om arbejdstid for 48-timersreglen. Det følger heraf, at dine ansatte højest må arbejde 48 timer om ugen. Dette beregnes som et gennemsnit over en periode på 4 måneder. Det vil sige, at de gerne i nogle uger må arbejde mere end 48 timer, så længe de arbejder tilsvarende færre timer i nogle andre uger i perioden. Overarbejde er indeholdt i den maksimale arbejdstid på 48 timer om ugen. Du har som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at dine ansatte ikke overskrider arbejdstiden. Denne pligt gælder også, selvom det er vedkommende selv, der planlægger sin arbejdstid, eller den pågældende ønsker at arbejde meget. Overholder du ikke din pligt, risikerer du at skulle betale godtgørelse til medarbejderen. 

Arbejdstid funktionærloven

Arbejdstiden er som nævnt ovenfor ikke reguleret i funktionærloven. Der gælder således ikke andre regler, blot fordi dine medarbejdere er funktionæransat. Reglerne, som er gennemgået her, gælder således også for funktionærer. Du skal derfor blot være opmærksom på, hvilke regler om arbejdstid, du efter EU’s arbejdstidsdirektiv samt reglerne i arbejdsmiljøloven, skal følge. Regulering af arbejdstiden kan derforuden følge af en ansats overenskomst - funktionær eller ej.

Er du i tvivl om hvilke regler om arbejdstid, som du skal overholde, står vi klar til at vejlede dig. Hos Sagførerne er vi nemlig eksperter indenfor arbejds- og ansættelsesret.

Overarbejde regler

Det klare udgangspunkt er, at du kan pålægge dine medarbejdere mer- eller overarbejde. Dine ansatte kan således ikke uden en acceptabel grund afvise at udføre merarbejde eller overarbejde. Når du pålægger en fuldtidsansat at arbejde ud over sine normale arbejdstid, er der tale om overarbejde. Omvendt kaldes det merarbejde, når en deltidsansat arbejder mere end normalt.

Overarbejde skal typisk honoreres. Det vil fremgå af den gældende overenskomst eller jeres aftale om arbejdstid. Du kan både vælge at afvikle overarbejdet ved at udbetale det eller give vedkommende afspadsering.

Ønsker du, at dine medarbejdere skal påtage sig overarbejde, skal det typisk varsles. Dette følger af flere overenskomster. Er dine medarbejdere ikke overenskomstansat, skal det fremgå af deres ansættelseskontrakt eller en eventuel personalehåndbog, om du skal varsle overarbejde. Overholder du ikke reglerne om varsel i en overenskomst, ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, kan du risikere at skulle betale et tillæg herfor.

Jobløn

Jobløn er en måde at betale løn på til sine medarbejdere. Det er et alternativ til at betale timeløn eller månedsløn. Ved ansættelse som joblønnet er arbejdstiden ikke fastsat. Det skal fremgå af en ansættelseskontrakt, at vedkommende er joblønnet.

Er dine ansatte joblønnet, betyder det, at de som udgangspunkt har pligt til at udføre overarbejde, når du beder de pågældende derom - også selvom I har aftalt en normal arbejdstid. En joblønnet har som nævnt ikke en ‘højeste arbejdstid’, og man taler derfor ikke om egentlig overarbejde, hvis vedkommende arbejder mere end 37 timer om ugen. Dette betyder ligeledes, at du ikke skal honorere dine medarbejdere for det arbejde, de udfører foruden de 37 timer. Jobløn giver således en form for fleksibilitet.

Det gøres opmærksom på, at ofte vil ansatte som er joblønnet få en højere grundløn, som en form for kompensation for, at vedkommende ikke får udbetalt overarbejde.

Send os en mail, giv os et kald eller udfyld kontaktformularen nedenfor, hvis du har spørgsmål til reglerne om jobløn. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at vurdere, om det er en fordel for dig, at ansætte dine medarbejdere som joblønnet.

Pause i arbejdstiden

Det følger af arbejdstidsdirektivet, at dine medarbejdere har ret til at holde en pause, hvis arbejdstiden overstiger 6 timer. Der gælder ikke nogen regler om, hvor lang pausen skal være. Det er blot angivet, at den skal være lang nok til, at medarbejderen kan nå at få lidt at spise og drikke. Typisk gives der for eksempel en frokostpause på 30 minutter.

Er dine medarbejdere overenskomstansat, vil det fremgå af vedkommendes overenskomst, hvilke regler der gælder for pauser. Typisk er de mere detaljerede, end direktivets bestemmelser. Dine medarbejdere har kun krav på flere pauser, såfremt det fremgår af enten en overenskomst, lokalaftale, personalehåndbog eller vedkommendes ansættelseskontrakt. Det følger yderligere af arbejdsmiljøloven, at ansatte der udfører arbejde under særlige forhold, kan have krav på “passende pauser”.

Som udgangspunkt skal dine ansatte selv betale for sine pauser. Såfremt de selv betaler, er det op til vedkommende selv, hvordan de benytter sine pauser. Du kan som arbejdsgiver således ikke forlange, at den pågældende står til rådighed i sin pause. Omvendt må du gerne kræve, at arbejdsopgaver bliver udført i en pause, såfremt du betaler for medarbejderens pause. Det er ligeledes dig, der bestemmer, hvornår pausen må afholdes.

Nedsat arbejdstid med fuld løn

Ønsker du, at en af dine medarbejdere skal gå ned i tid, er det en væsentlig stillingsændring. Såfremt medarbejderen ikke vil acceptere en sådan ændring, kan han anse sig som opsagt. Er det omvendt medarbejderen, der ønsker at gå ned i tid, kræver det I indgår en aftale herom. Med andre ord kan medarbejderen ikke blot gå ned i tid, uden du accepterer en sådan nedgang i arbejdstiden.

Hvis I bliver enige om en nedsat arbejdstid, har det typisk indvirkning på nogle forskellige ansættelsesvilkår. Medarbejderen har ikke ret til at arbejde med nedsat arbejdstid og modtage fuld løn derfor. Ofte reguleres lønnen forholdsmæssigt i forhold til den nedsatte arbejdstid. Du har selvfølgelig fortsat ret til at aftale med medarbejderen, at vedkommende får fuld løn, på trods af nedsat arbejdstid, såfremt du ønsker det.

Er transporttid arbejdstid

Transporttid er som udgangspunkt ikke en del af arbejdstiden. Den tid din medarbejder bruger på at komme til og fra arbejde, betragtes således som hviletid. Der gælder dog undtagelser til dette udgangspunkt.

I visse tilfælde kan transport til og fra arbejde være kvalificeret som arbejdstid. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis en medarbejder bruger længere tid på transport end normalt, fordi vedkommende skal møde et andet sted end på den normale arbejdsplads. Skal medarbejderen møde på sin normale arbejdsplads, men har haft længere transporttid end normalt på grund af trafik, er transporttiden ikke en del af arbejdstiden. Længere transporttid af en sådan grund er således på medarbejderens eget ansvar. Modsat vil transporttiden være kvalificeret som en del af arbejdstiden, hvis medarbejderen skal udføre en del af sit arbejde et andet sted i løbet af arbejdsdagen. For eksempel vil kørsel fra og til et møde være en del af arbejdstiden.

Har dine ansatte ikke et fast arbejdssted, fordi de for eksempel arbejder med kundebesøg, gælder der nogle andre regler for kørselstid. Kører medarbejderen direkte fra sit hjem til første kunde, vil kørslen tælle som arbejdstid. Omvendt vil det ikke tælle, såfremt medarbejderen møder ind på en arbejdsplads før sit første kundebesøg.

Generelt set skal det vurderes ud fra den konkrete situation, hvorvidt transporttiden indgår i vedkommendes arbejdstid. Hos Sagførerne kan vi hjælpe dig med konkret at vurdere, hvorvidt dine medarbejderes transporttid er arbejdstid. Send os en mail eller ring til os allerede i dag for en uforpligtende samtale.

Arbejdstid for unge under 18

Der gælder nogle andre regler for arbejdstid for unge under 18. Reglerne er inddelt i både barnets/den unges alder, samt hvorvidt vedkommende har afsluttet sin 9. klasses eksamen.

• Unge under 13 år må som hovedregel slet ikke arbejde.
• Unge mellem 13 og 15 år, der ikke har afsluttet 9. klasse, må højst arbejde 2 timer på hverdage og 7 timer dagligt på lørdage, søndage og i ferier. I løbet af en skoleuge, må de maksimalt arbejde 12 timer. Har vedkommende ferie, må de arbejde op til 35 timer.
• Unge på 15 år, der ikke har afsluttet 9. klasse, må højst arbejde 2 timer på hverdage og 8 timer dagligt på lørdage og søndage. I løbet af en skoleuge, må de maksimalt arbejde 12 timer. Har vedkommende ferie, må de arbejde op til 40 timer.
• Unge under 18 år, som har afsluttet 9. klasse, må arbejde fuld tid. Arbejdstiden må dog ikke overstige 8 timer om dagen samt 40 timer om ugen.

Alle unge under 18, der ikke har afsluttet 9. klasse, må ikke arbejde efter kl. 20.00 eller før kl. 06.00. Har vedkommende afsluttet 9. klasse, må den pågældende gerne arbejde efter kl 20.00, såfremt der er en voksen til stede.

Overstiger de unge under 18’s arbejdsdag 4,5 time, har de ret til en pause på minimum 30 minutter. Pausen er ikke lønnet, medmindre andet er aftalt. Derforuden skal de have en sammenhængende hvileperiode på minimum 12 timer i døgnet.