Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5527
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Der er en del ting, man skal være opmærksom på og tage stilling til i forbindelse med overdragelsen af en virksomhed. Det skal blandt andet overvejes, hvem man ønsker, der skal overtage virksomheden, hvornår overdragelsen skal finde sted og på hvilke vilkår. Alt efter hvem virksomheden overdrages til, er der nogle forskellige fordele - heriblandt skattemæssige fordele. Kontakt derfor gerne en af vores advokater allerede tidligt i forløbet, så de kan guide dig til den bedst mulige løsning for dig og din virksomhed.
Der kan være mange grunde til, at du overvejer at sælge din virksomhed. Uanset din motivation, er vi her for at hjælpe dig med at holde styr på alle detaljerne. Værdiansættelse, optimering af salgsprisen, skatteoptimering og valg af køber er blot nogle af de faktorer, du skal tage højde for. Derfor er det en god idé at have en professionel rådgiver ved din side, der kan guide dig mod en succesfuld handel. Kontakt Sagførerne for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med overdragelsen af din virksomhed.
Du kan i og for sige overdrage din virksomhed til hvem som helst. Der er ikke noget krav om, at du skal have et familiært eller professionelt forhold til vedkommende. Der kan derimod være visse fordele ved at overdrage til et familiemedlem eller en betroet medarbejder. For der er tale om overdragelse til et familiemedlem, skal overdragelsen ske til nær familie. Det kan for eksempel være overdragelse til en ægtefælle, en samlever, et barn eller et barnebarn. For der kan ske overdragelse til en betroet medarbejder, er der blandt andet nogle krav om vedkommendes beskæftigelse op til overdragelsen.
Du kan læse meget mere om overdragelse inden for familien og overdragelse til betroede medarbejdere her på hjemmesiden. Du er ligeledes velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til overdragelse af din virksomhed.
I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse skal man ligeledes være opmærksom på de skattemæssige forhold. Her kan det især være essentielt at have en juridisk rådgiver, med erfaring inden for virksomhedsoverdragelse og skat, med på råd. Der er nemlig nogle forskellige måder, der kan ske en overdragelse på, hvoraf nogle af dem kan medføre, at du kan betale mindre i skat end andre. Udgangspunktet er, at man beskattes af overskuddet af salget af sin virksomhed. Det er dog i nogle situationer muligt at benytte sig af overdragelse med succession, hvorved den nye ejer overtager skatteforpligtelsen.
Kontakt vores erhvervsadvokater, for at høre meget mere om de skattemæssige forhold ved en virksomhedsoverdragelse. Hos Sagførerne står vi klar til at guide dig trygt igennem en overdragelse.
Det er ikke kun driftsselskaber, man kan overdrage. Det er ligeledes muligt at overdrage sit holdingselskab. Et holdingselskab er ikke en egentlig selskabsform, men er et selskab, som ejer kapitalandele i andre selskaber, hvori den reelle drift er. Et holdingselskab er en selvstændig juridisk person. Ved overdragelse af et holdingselskab kan der være nogle skattemæssige fordele.
Du er velkommen til at kontakte vores kontor, hvis du ønsker at høre mere om overdragelse af et holdingselskab, og hvordan vi kan bistå dig med det.
En overdragelse af en virksomhed er ikke noget, man bare lige gør. Det tager ofte tid at foretage en overdragelse, da der er mange faktorer, man skal have på plads, inden den endelige overdragelse kan finde sted. Vi anbefaler derfor man er tålmodig. Desuden anbefaler vi, at man ikke forhaster sig igennem processen, da det er vigtigt, at overdragelsen sker korrekt og med en så glidende overgang som muligt. På den måde kan man bedre sikre, at virksomheden bevarer sin succes på længere sigt.
Desuden er det vigtigt, at man har forventningsafstemt overgangen, samt gjort sin virksomhed salgsmoden - så man får mest muligt ud af salget. Tøv ikke med at kontakte vores kontor, hvis du ønsker vejledning i forbindelse med en overdragelse.
Hos Sagførerne har vi stor erfaring med virksomhedssalg og er fortrolige med alle de faktorer, der skal overvejes, inden kontrakten underskrives. Vi assisterer dig med at udarbejde de juridiske dokumenter og sikrer, at alle detaljer er på plads før salget. Når du vælger os til at hjælpe med salget af din virksomhed, kan du være tryg ved, at handlen foregår under professionelle forhold, og at dine interesser bliver varetaget. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er her for at hjælpe dig med at opnå den bedste handel.
Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Andreas Bengtsen - advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 3842 4453 Eller send en mail til amk@sagfoererne.com
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev