Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5523
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Er du tvivl om, hvad vedtægter i en andelsboligforening er, hvordan de vedtages, samt hvad de må indeholde? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring vedtægter i andelsboligforeninger, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.
Rasmus Møller Nielsen, advokat Andreas Bengtsen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
I en andelsforenings vedtægter fremgår de regler, som gælder for andelshaverne. Vedtægterne udgør dermed andelsboligforeningens spilleregler. Vedtægterne regulerer ikke blot driften i andelsboligforeningen, men er udtryk for et fælles regelsæt mellem andelsboligforeningen og den enkelte andelshaver.
Foreningens vedtægter skal overholde gældende dansk lovgivning, herunder være i overensstemmelse med andelsboligloven. Andelsboligloven indeholder ganske få bestemmelser, der regulerer forholdet mellem andelsboligforeningen og dens medlemmer. Sådanne bestemmelser findes derimod typisk i foreningens vedtægter. Andelsboligloven regulerer dog de overordnede rammer for handel med andelsboliger og regler for, hvad en andelsbolig må koste. Udover dette er der betydelig fleksibilitet i, hvad vedtægterne kan regulere. Det er derfor afgørende, at du nøje gennemgår foreningens vedtægter, hvis du overvejer at købe en andelsbolig.
Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret. Vi kender de udfordringer der kan opstå i forbindelse med vedtægter i en andelsboligforening, hvorfor vi ved hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.
Vedtægterne i en andelsboligforening er, som beskrevet ovenfor, et nedskrevet regelsæt, der bl.a. regulerer driften af andelsboligforeningen. Vedtægternes indhold varierer meget afhængigt af den enkelte andelsboligforenings ønsker og behov.
Vedtægterne kan eksempelvis indeholde bestemmelser om:
Vi anbefaler, at du nøje gennemgår andelsboligforeningens vedtægter forinden køb af en andelsbolig, så du er klar over de økonomiske forpligtelser og udgifter, der følger med medlemskabet. Det kan desuden være en god idé at drøfte eventuelle spørgsmål med andelsboligforeningens bestyrelse eller administrator.
Vedtagelse af vedtægter sker på generalforsamlingen. Vedtægter i en andelsboligforening skal ikke tinglyses som i en ejerforening. Dette betyder ligeledes, at der ikke opkræves et tinglysningsgebyr. For at vedtage nye vedtægter kræves normalt et flertal blandt andelshaverne på generalforsamlingen. Nogle vedtægter kan dog have specifikke krav, f.eks. et kvalificeret flertal eller minimums procent af stemmerne. Såfremt en vedtægt har opnået et flertal, skal den nedfældes skriftligt og indberettes til Boligstyrelsen.
Da kravene til, hvornår en vedtægt i en andelsboligforening er gyldig kan variere, er det vigtigt at følge de specifikke procedurer og regler, der er fastlagt i andelsboligforeningens eksisterende vedtægter og i andelsboligloven. Det anbefales derfor at søge rådgivning hos en advokat med speciale i foreningsret, når der foretages væsentlige ændringer i vedtægterne.
Er der i andelsboligforeningen et ønske om at ændre én eller flere vedtægter, er dette muligt, såfremt visse betingelser er opfyldt. Vedtægtsændringer sker, ligesom ved vedtagelse af nye vedtægter, på generalforsamlingen. En vedtægtsændring kræver flertallet, og flertallet skal normalvis være, således at 2/3 af medlemmerne i andelsboligforeningen stemmer for ændringen af den pågældende vedtægt. Vedtægtsændringer skal ikke tinglyses, men anmeldes til Boligstyrelsen.
Ønsker du at vide mere om, hvordan man ændrer vedtægterne i en andelsboligforening? Kontakt Sagførerne allerede i dag for en uforpligtende samtale.
Standardvedtægter og normalvedtægter er to betegnelser, der dækker det samme. Det fremgår af andelsboliglovens § 7, at erhvervsministeren udarbejder en vejledende normalvedtægt for en andelsboligforening. Da der udelukkende er tale om en vejledende normalvedtægt, er det frivilligt, om den enkelte andelsboligforening ønsker at vedtage normalvedtægten eller egne vedtægter.
Hvorvidt andelsboligforeningen skal reguleres af standardvedtægter eller egne vedtægter, besluttes af medlemmerne på generalforsamlingen. Andelsboligforeningen kan vælge at vedtage hele normalvedtægten eller blot enkelte bestemmelser.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), der er en interesseorganisation for private andelsboligforeninger, har udarbejdet et sæt standardvedtægter. En stor andel af andelsboligforeninger vælger at benytte disse standardvedtægter, da dette er en nem og overskuelig måde at regulere forholdene i andelsboligforeningen på.
ABF´s standardvedtægter indeholder en række regler, som kan danne grundlag for andelsboligforeningens juridiske fundament. ABF´s standardvedtægter indeholder eksempelvis bestemmelser om opløsning af andelsboligforeningen, revision, administration og vedligeholdelse.
Der gælder to typer af ABF´s standardvedtægter:
Såfremt andelsboligforeningen ønsker, at ABF´s standardvedtægter skal være gældende, skal den vedtages ved stemmeflertal på generalforsamlingen. Det er op til den enkelte andelsboligforening at klarlægge om ABF´s standardvedtægt skal gælde helt eller delvist. Adgangen til at benytte ABF´s standardvedtægt er gratis.
ABF ́s forbedringskatalog har til formål at optimere og forbedre forholdene i de danske andelsboligforeninger. ABF ́s forbedringskatalog indeholder en række anbefalinger og løsningsforslag til, hvordan man kan styrke driften, øge ejendommens værdi og skabe et bedre miljø for andelshaverne.
ABF´s forbedringskatalog dækker forskellige områder af andelsboligforeningens daglige drift og vedligeholdelse. Kataloget behandlet bl.a. emner som:
ABF’s forbedringskatalog bliver løbende opdateret og udgives hvert andet år. Indholdet tilpasses dermed de skiftende behov samt udfordringer inden for andelsboligsektoren.
Da vedtægterne er med til at skabe en velfungerende andelsboligforening, er det afgørende, at vedtægterne imødekommes, respekteres og overholdes af andelsboligforeningens medlemmer. Såfremt et medlem af andelsboligforeningen groft misligholder sine forpligtelser eller gentagne gange overtræder vedtægterne, kan det danne grundlag for eksklusion.
Ønsker et medlem af andelsboligforeningen at klage over et andet medlem, skal dette ske til bestyrelsen. En klage kan ske på baggrund af gentagne støjgener, ulovlig fremleje eller andet. Bestyrelsen har herefter ansvaret for at igangsætte en eventuel eksklusionsproces.
Oplever du, at der er nogle som ikke efterlever andelsboligforeningens vedtægter, så kan du kontakte Sagførerne for juridisk bistand. Sammen kan vi vurdere om der er anledning til at rejse et søgsmål imod en eller flere af de personer, som ikke overholder vedtægterne.
Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning om vedtægter i andelsboligforeninger eller høre nærmere herom.
Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer. Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev