Hør, om vi kan hjælpe: 8743 5523
Det er helt uforpligtende
Det er helt uforpligtende
når de anmelder os på Trustpilot
Er du tvivl om, hvad normalvedtægten for ejerforeninger er, hvordan den fungerer, samt hvad den indeholder? I det følgende bliver typiske spørgsmål, som kan opstå omkring normalvedtægten i ejerforeninger, gennemgået. Har du flere spørgsmål eller brug for vejledning i en konkret sag, så tøv ikke med at kontakte Sagførerne, da vi har behandlet adskillige lignende sager inden for denne juridiske disciplin.
Rasmus Møller Nielsen, advokat Andreas Bengtsen, advokatfuldmægtig Ring på tlf.: tlf.: 8743 5523 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com
Normalvedtægten udgør et statsligt regelsæt, der fastlægger reglerne for ejerforeninger. Normalvedtægten gælder enten, når der ikke eksisterer separate vedtægter, eller når de eksisterende vedtægter ikke er tilstrækkelige inden for specifikke områder. Normalvedtægterne anvendes udelukkende som et supplemant i foreninger, der allerede har individuelle vedtægter.
Der er bekendtgjort to normalvedtægter for ejerforeninger:
Den “almindelige” normalvedtægt
Den almindelige normalvedtægt er, som det fremgår af navnet, den hyppigst benyttede. Den dækker nemlig over normale foreninger, herunder ejerforeninger, som består af individuelle husstande eller erhvervslejligheder. Disse ejendomme kan være ejede af ejerforeningen, private personer, virksomheder eller offentlige institutioner, men de må ikke være struktureret som almene boliger. I praksis gælder dette for næsten alle ejerforeninger, og medmindre der specifikt er angivet andet, vil denne regel finde anvendelse.
Den “særlige” normalvedtægt
Den “særlige” normalvedtægt er kendetegnet ved, at den er gældende for ejerforeninger etableret i forbindelse med salg af almene familieboliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger m.v. eller etablering af nye tagboliger omfattende almene afdelinger. Ligesom den almindelige normalvedtægt, gælder den særlige normalvedtægt kun i sin helhed i ejerforeninger, som ikke vedtager en individuel vedtægt, der er skræddersyet til den pågældende ejerforenings behov og ønsker. Den særlige normalvedtægt minder på mange måder om den almindelige normalvedtægt. Den adskiller sig dog ved at sikre samspillet mellem ejerforeningen og den almene afdeling, hvor særlige forhold gør sig gældende. Dette er eksempelvis indkaldelse til generalforsamling, samt særlige stemmeregler.
Såfremt der ikke er vedtaget og tinglyst vedtægter, gælder normalvedtægten. Vi anbefaler dog, at I selv i ejerforeningen fastsætter en række vedtægter, idet normalvedtægten kun regulerer de overordnede spilleregler. Alle ejerforeninger er forskellige, hvorfor deres ønsker og behov ligeledes er det. Såfremt man vælger at vedtage og tinglyse egne vedtægter, vil normalvedtægten være gældende udfyldende, altså regulere de forhold, som ejerforeningens egne vedtægter ikke omfatter.
Ønsker du at vide mere om normalvedtægt for ejerforeninger, samt hvornår disse gælder? Tøv ikke med at kontakte Sagførerne. Vores advokater er eksperter i foreningsret, hvorfor de står klar til at hjælpe dig.
Vedtægter udgør ejerforeningens regelsæt og definerer, hvordan driftsfællesskabet inden for ejerforeningen skal forvaltes. Disse regler omfatter områder som ejerforeningens:
Hvis ejerforeningen ikke har vedtaget en specifik vedtægt, vil standardvedtægten være gældende i henhold til ejerlejlighedslovens § 7. Da standardvedtægten ikke er særlig detaljeret, udarbejder ejerforeninger ofte yderligere individuelle vedtægter. Disse individuelle vedtægter skal tinglyses for at være juridisk bindende. Ændringer i ejerforeningens vedtægter kan foretages på generalforsamlingen, men kræver et kvalificeret flertal, hvor mindst ⅔ af medlemmerne skal stemme for ændringerne. Disse ændringer skal også tinglyses.
Vi anbefaler, at du nøje gennemgår ejerforeningens vedtægter, så du er klar over de økonomiske forpligtelser og udgifter, der følger med medlemskabet. Det kan desuden være en god idé at drøfte eventuelle spørgsmål med ejerforeningens bestyrelse eller administrator.
Standardvedtægter og normalvedtægter er to betegnelser, der dækker det samme. Standardvedtægten er nemlig lig med normalvedtægten og gælder som allerede beskrevet i alle ejerforeninger, medmindre ejerforeningen selv har vedtaget og tinglyst egne vedtægter.
Hos Sagførerne tilbyder vi en enkel og effektiv måde at sikre, at dine ønsker og din fremtidige situation er i overensstemmelse med gældende ret. Vi kender de udfordringer der kan opstå i forbindelse med normalvedtægter i en ejerforening, hvorfor vi ved hvordan vi bedst muligt kan guide dig, så udfordringerne i videst muligt omfang undgås.
Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger indeholder 30 paragraffer, der regulerer spillereglerne i ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerforeninger. Den fastslår eksempelvis i § 2, at generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed. I forlængelse heraf fremgår det af § 3, at generalforsamlingen træffer beslutninger med simpelt flertal efter fordelingstal, medmindre andet følger af ejerlejlighedsloven eller normalvedtægtens §§ 4-6. Du kan læse mere om bekendtgørelsen om normalvedtægter for ejerforeninger ved at trykke her.
Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker rådgivning til dette emne. Vi er eksperter på området og kan derfor hjælpe dig bedst muligt, hvis du ønsker at vide mere om bekendtgørelsen om normalvedtægter for ejerforeninger.
Den 1. januar 2022 trådte der en ny normalvedtægt for ejerforeninger i kraft. Den nye normalvedtægt er gældende for alle ejerforeninger, der er stiftet før den 1. januar 2022. Den er dog ikke gældende, såfremt den pågældende ejerforening har vedtaget og tinglyst bestemmelser, som fraviger normalvedtægten. Normalvedtægten 2022 adskiller sig fra den gamle ved at indeholde flere og mere præcist formulerede regler.
Nogle af de væsentligste ændringer i normalvedtægten fra 2022 er:
Kontakt Sagførerne for at høre mere om den nye normalvedtægt for ejerforeninger. Første samtale er altid uforpligtende.
For at en vedtægt er gyldig, skal den være vedtaget på en generalforsamling med et flertal og være tinglyst. Formålet er, at også nye ejere i området har kendskab til vedtægterne. Dette kan de kun få, hvis vedtægterne er tinglyst og dermed fuldt tilgængelige. Afgiften for tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, grundejerforeninger mv. er 1.850 kr., uanset hvor mange selvstændige faste ejendomme vedtægterne skal tinglyses på.
Står du overfor køb af en bolig, hvor der er tvunget medlemskab af en ejerforening, kan du med fordel kontakte Sagførerne for rådgivning om, hvad dette konkret indebærer for dig.
Ejerforeningen træffer som udgangspunkt beslutninger på den ordinære generalforsamling, der afholdes én gang årligt. En beslutning træffes, hvis flertallet stemmer for det. Lejlighedsejernes stemmer vægtes typisk forskelligt afhængig af, hvor stor en lejlighed, de ejer i forhold til ejendommen. Dette betegnes som et fordelingstal og betyder, at en lejlighedsejer, der ejer en større og mere værdifuld lejlighed, har en mere vægtig stemme end en lejlighedsejer, som ejer en mindre lejlighed i ejendommen.
Fordelingstallet angives som en brøk, eksempelvis 250/1800, hvor 1800/1800 er summen af fordelingstallene for alle ejerlejlighederne i ejerforeningen. Lejlighedens fordelingstal har ydermere betydning for fordelingen af fællesudgifterne, som oftest bestemmes ud fra dette. Kontakt Sagførerne, hvis du ønsker hjælp eller rådgivning om fordelingstal i ejerforeninger.
Hos Sagførerne er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Herefter vurderer vi, hvordan du bedst muligt kan blive hjulpet, hvis du ønsker rådgivning om normalvedtægten for ejerforeninger eller høre nærmere herom. Vores advokater kan kontaktes på mail eller telefon. Du kan desuden udfylde vores kontaktformular nedenfor, hvorefter vi kontakter dig inden for 24 timer.
Første samtale er altid uforpligtende. Vi sender ikke en regning, uden at vi forinden har lavet en aftale med dig og sendt dig en ordrebekræftelse.
Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov
Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev