Kontakt Kontakt os

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer - Det er helt uforpligtende. Du er også velkommen til at ringe til os.


3842 4477
Start din sag

Tal med en erhvervsadvokat: 3842 4477

Det er helt uforpligtende

GDPR

GDPR er et særligt EU-retligt regelsæt, der regulerer behandlingen af følsomme personoplysninger. GDPR reglerne medfører blandt andet, at behandling af personoplysninger kun kan ske på et retligt grundlag, derudover skal behandlingen af personoplysningerne ske ud fra visse principper. 

Det kan udløse store bøder, hvis GDPR reglerne tilsidesættes. Det er derfor en god idé at være GDPR-compliant.

Hvad er GDPR?

GDPR er den engelske forkortelse for General Data Protection Regulation, som på dansk kaldes databeskyttelsesforordningen. Reglerne gælder for virksomheder, myndigheder og andre organisationer, når de behandler personoplysninger.

GDPR fastsætter rammerne for, hvordan personoplysninger må:

    • indsamles
    • anvendes
    • opbevares 
    • videregives

Hos Sagførerne har vi specialiseret viden om GDPR og databeskyttelsesret. Vi hjælper virksomheder med at navigere i de komplekse regler og håndtere GDPR-retlige udfordringer. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om din situation.

Kontakt vores specialiserede advokater


Anne-Mette Aaris Kappelborg - advokat (L) Jakob Brix Kvols - advokat (L) Ring på tlf.: tlf.: 3842 4477 Eller send en mail til kontakt@sagfoererne.com

GDPR


Hvad er behandling af personoplysninger?

Begrebet behandling er bredt defineret. Næsten alle former for kontakt med en personoplysning anses for en behandling ifølge GDPR-reglerne.

Behandling omfatter blandt andet søgning, sletning, indsamling, registrering, ændring, tilpasning, opbevaring, systematisering, brug, videregivelse eller formidling af personoplysninger.

For at være omfattet af GDPR-reglerne skal behandlingen ske elektronisk eller manuelt i et register.

Hvilke principper skal iagttages?

Behandling af personoplysninger skal altid ske ud fra principperne angivet i databeskyttelsesforordningen. Det er den dataansvarlige, der har ansvaret for, at behandlingen af personoplysninger sker ud fra principperne.

Følgende principper skal iagttages ved databehandling:

      • Princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed
      • Princippet om formålsbegrænsning
      • Princippet om dataminimering
      • Princippet om rigtighed
      • Princippet om opbevarings begrænsning
      • Princippet om integritet og fortrolighed

      Hos Sagførerne står vi klar til at hjælpe dig med dine GDPR-retlige problemstillinger.

Dataansvarlig og databehandler

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der er dataansvarlig og databehandler, så man undgår at påtage sig en andens forpligtelser, eller undlader at påtage sine egne forpligtelser.


Den dataansvarlige har pligt til at sikre, at behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Den dataansvarlige har ansvaret for at der er behandlingshjemmel, at opfylde den registreredes rettigheder, og indberette brud på persondatasikkerheden.


Databehandleren er den person, der behandler personoplysningerne på vegne af den dataansvarlige. Databehandleren bestemmer ikke, hvordan og med hvilket formål oplysningerne behandles. Databehandleren skal ligesom den dataansvarlige føre en fortegnelse over behandlingsaktiviteterne.

Hvad er en personoplysning?

Personoplysninger inddeles i tre kategorier. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken kategori af oplysninger, som man behandler. 

Det er særligt vigtigt at holde for øje, hvorvidt en oplysning er følsom eller ej. Adgangen til at behandle følsomme personoplysninger er snævrere, end for ikke-følsomme personoplysninger, idet at de som udgangspunkt er ulovlige at behandle.

Behandling af følsomme personoplysninger

Hvilke oplysninger der anses for at være følsomme personoplysninger, følger af databeskyttelsesforordningen. 


Følsomme personoplysninger omfatter alene oplysninger om:

      • Race og etnisk oprindelse
      • Politisk overbevisning
      • Religiøs eller filosofisk overbevisning
      • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
      • Genetiske data
      • Biometriske data med henblik på entydig identifikation
      • Helbredsoplysninger
      • Seksuelle forhold eller seksuel orientering


Det kan være lovligt at behandle følsomme personoplysninger, hvis oplysningerne er offentliggjort af den registrerede selv, eller hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen.

Derudover er det lovligt at behandle følsomme personoplysninger hvis, det sker af hensyn til: 

      • Arbejds-, sundheds-, og socialretlige forpligtelser eller rettigheder 
      • Vitale interesser hos den registrerede eller tredjemand, hvis den registrerede ikke kan samtykke
      • Intern behandling af medlemsoplysninger hos en fagforening, en politisk-, religiøs- eller filosofiskorganisation. 
      • Behandling og fastlæggelse af et retskrav 
      • Væsentlige samfundsinteresser 

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger

Ikke-følsomme personoplysninger er almindelige personoplysninger, som ikke er omfattet af GDPR’s særlige kategorier af følsomme data eller oplysninger om strafbare forhold.

      Personoplysninger der ikke er følsomme i dataforordningens forstand kan være:

      • Navn
      • Adresse
      • Uddannelse
      • Økonomiske forhold
      • Alder
      • Sygedage og fravær
      • Familieforhold
      • Telefonnummer
      • Stilling

Lovlig behandling af personoplysninger

For at behandling af personoplysninger er lovlig, skal der foreligge et retligt grundlag – også kaldet hjemmel – for behandlingen. Hvilket grundlag der kan anvendes, afhænger af typen af personoplysninger og den konkrete behandling.

De retlige grundlag, der kan danne hjemmel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger er:

      • Samtykke fra den registrerede 
      • Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i
      • Behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler den dataansvarlige
      • Behandlingen er nødvendig for at beskytte den registrerede eller en anden fysisk persons væsentlige interesser
      • Behandlingen er nødvendig af hensyn til en opgave i et samfunds- eller myndigheds interesse.
      • Behandlingen er nødvendig af hensyn til en legitim interesse, der er større end den registreredes interesse i, at dennes oplysninger ikke behandles.

      Det typiske grundlag for behandling af personoplysninger er samtykke. Samtykket skal komme fra samme person, som personoplysningerne angår. Dernæst skal det være frivilligt, informeret og altid kunne trækkes tilbage.

Hvorfor er det vigtigt at have styr på GDPR?

Brud på datasikkerheden og GDPR-reglerne kan udløse store bøder. Afhængigt af overtrædelsens karakter og omstændighederne i den konkrete sag kan bøderne udgøre op til 20 millioner euro eller op til 4 % af virksomhedens globale årlige omsætning.

Ved at sikre, at din virksomheds behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med GDPR, kan du reducere risikoen for store bødeforlæg.

En overtrædelse af databeskyttelsesreglerne kan desuden føre til påbud fra Datatilsynet og skade virksomhedens omdømme. Det er derfor afgørende, at virksomheden har styr på sine forpligtelser og implementerer de nødvendige procedurer for korrekt behandling af personoplysninger.

Hos Sagførerne rådgiver vi virksomheder om GDPR-compliance og hjælper med at sikre, at databeskyttelsesreglerne bliver håndteret korrekt. Kontakt os for en uforpligtende samtale.

Oplysningspligt

Databeskyttelsesforordningen forpligter den dataansvarlige til at oplyse den registrerede om behandlingen. Oplysningspligten vedrører flere forhold end blot, at oplysningerne behandles af den dataansvarlige.

Den registrerede har krav på at få følgende oplysninger fra databehandleren:

      • Hvordan databehandleren kan kontaktes
      • Hvilke oplysninger, der behandles
      • Det retlige grundlag for behandlingen
      • Formålet med behandlingen af oplysningerne
      • Hvilke rettigheder, den registrerede har
      • Samtykke og at dette kan tilbagekaldes
      • Hvor længe oplysningerne opbevares
      • Hvem oplysningerne videregives til
      • Hvor oplysningerne stammer fra
      • Klagevejledning 

Den registreredes rettigheder

Vedkommende, som personoplysningerne angår, kaldes også den registrerede. Den registrerede har i medfør af GDPR-reglerne særlige rettigheder i forbindelse med de oplysninger, der behandles og opbevares.

Den registreredes rettigheder omfatter typisk:

      • Retten til indsigelse mod oplysningerne
      • Retten til at få slettet sine oplysninger
      • Ret til indsigt og adgang til oplysningerne
      • Ret til at begrænse behandlingen af oplysningerne
      • Ret til at få oplysningerne udleveret på en letlæselig og struktureret måde

Advokat til GDPR

Hos Sagførerne hjælper vi virksomheder med GDPR-retlige problemstillinger og rådgiver om, hvordan GDPR-reglerne kan efterleves i praksis. Vores advokater står klar til at hjælpe dig og kan kontaktes direkte via telefon eller e-mail.

Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor, hvorefter vi vender tilbage til dig inden for 24 timer.

Den første samtale er helt uforpligtende. Vi sender ikke en faktura, før vi har indgået en aftale med dig og fremsendt en ordrebekræftelse.

Mød hele teamet med speciale i immaterialret

Udfyld formularen og vi kontakter dig inden for 24 timer for en uforpligtende samtale.

Når du kontakter Sagførerne i hverdagene, får du kontakt til én af vores juridiske medarbejdere inden for 24 timer - og normalt endnu hurtigere. Vi er klar til at hjælpe dig, og du får ikke en regning fra os, uden at det er aftalt med dig først. Når du har udfyldt kontaktformularen og indsendt din forespørgsel, får du en kvittering på e-mail.

Du er også velkommen til ringe til os på telefon: 3842 4444

Fandt du ikke lige det du søgte? Så se vores andre ydelser her...

Du finder os både i Jylland og på Sjælland


Hovedkontor

Sagførerne
Møllegårdsvej 1
8240 Risskov

Se rutevejledning

Herlev kontor

Sagførerne
Lyskær 8
2730 Herlev

Se rutevejledning

kort

Nyhedsbrev

Få gratis råd om dine private forhold. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores spændende informationer én gang i kvartalet. Her kan du i ro og mag læse om, hvordan du sikrer dig selv og dine nærmeste bedst muligt i juraens verden.
mennesker der kigger på en skærm
Justitia

Sagførerne er 100 % uvildige og varetager alene dine interesser

Sagførerne er medlemmer af advokatsamfundet og underlagt de advokatetiske regler. Endvidere har vi tavshedspligt efter loven. Du kan trygt regne med, at vi alene varetager dine interesser, og at vi er 100 % uvildige i vores rådgivning.


Advokatsamfundet
© 2026 | Sagførerne Advokatinteressentskab | CVR-NR 26329361 | Redigér cookies
Facebook ikon